Gardian A/S

Paraplads rykker ind i kommunerne: Brøndby er først i Danmark

7.5.2026 22:55:23 CEST | Gardian A/S | Pressemeddelelse

Del

Med Brøndby som første kommune i Danmark og 100.000 kr. overrakt til Parasport Danmark tager Paraplads nu næste skridt i den nationale udbredelse.

Rising Stars-atleten Agnes Hostrup Stærke deltog torsdag i indvielsen sammen med Brøndbys borgmester Maja Højgaard (A), initiativtager Marie-Louise Munter og formand for Parasport Danmark, John Petersson.

Brøndby Kommune er den første kommune i Danmark, der etablerer parapladser. De særligt opmærkede handicapparkeringspladser gør inklusion synlig i hverdagen og støtter samtidig danske paraatleter gennem donation til Parasport Danmark.

Med parapladser bliver handicapparkering ikke kun et praktisk hensyn, men også et synligt tegn på inklusion og opbakning til mennesker med handicap og deres muligheder for et aktivt liv.

Brøndbys borgmester: “Vi er stolte af at gå forrest”

Maja Højgaard (A), borgmester i Brøndby Kommune udtaler:

“Vi er stolte af at være den første kommune i Danmark, der etablerer parapladser. De første af slagsen er helt naturligt her ved Idrættens Hus. Det understøtter vores arbejde med tilgængelighed og sender et stærkt signal om, at vi ønsker at gøre en forskel i hverdagen for borgere med handicap. Ikke kun i ord, men i konkrete handlinger, der ovenikøbet er synlige lige dér, hvor brugerne er”.

Parasport Danmark: “Et aktivt liv med handicap”

John Petersson, formand for Parasport Danmark, udtaler:

"Parapladser er med til at understrege, at man sagtens kan leve et aktivt liv med sit handicap. Det betyder meget for os, at den første kommunale aftale nu er på plads. Jo flere parkeringspladser, der får markeringen, jo større opmærksomhed kan vi skabe om mulighederne inden for parasport i Danmark. Brøndby kommune er med til at bane vejen, og det er vi meget taknemmelige for".

Paraplads: ”Vi har aktiveret et symbol, alle kender”

Ifølge Marie-Louise Munter, initiativtager til Paraplads, er ambitionen at gøre det nemmere at omsætte gode intentioner til konkret handling:

”Vi har allerede et af verdens mest kendte symboler: kørestolen på handicapparkering. Med Paraplads aktiverer vi symbolet og hylder alle, der med funktionsnedsættelser dyrker et aktivt liv med sport. Når man møder en paraplads, bliver man mindet om, at der er mennesker bag, og at inklusion er noget, vi skaber sammen. Samtidig er det en model, der kan skaleres, så endnu flere kan være med til at gøre en forskel.”

Milepæl: 100 parapladser og 100.000 kr. til Parasport Danmark

Med etableringen i Brøndby Kommune er de første 100 parapladser nu etableret i Danmark. Ved åbningen af de første kommunale parapladser ved Idrættens Hus torsdag eftermiddag overrakte Marie-Louise Munter derfor en check på 100.000 kr. til Parasport Danmark som det første samlede bidrag fra Paraplads. Samtidig fik borgmester Maja Højgaard overrakt et Parapladsbevis, som er kommunens synlige bevis på de certificerede parapladser.

”At vi har rundet 100 parapladser og kan overrække 100.000 kr. viser, at selv små konkrete greb kan skabe reel forandring. Vi ønsker også at takke Brøndby Kommune for at gå forrest. Der er behov for, at også kommuner viser vejen, så vi kan udbrede kendskabet og dermed gøre bidraget til Parasport Danmarks vigtige arbejde endnu større”, udtaler Marie-Louise Munter fra Paraplads.

Om Paraplads

Paraplads er særlig opmærkning af handicapparkering, der med parasportsymboler hylder paraatleter og gør inklusion synlig i det offentlige rum. Med parapladser er det nemt for kommuner, virksomheder og grundejere at omsætte gode intentioner til konkret, synlig handling. De første parapladser blev etableret i september 2024 på Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup.​​ Paraplads er udviklet i samarbejde med Gardian og Danske Handicaporganisationer – til fordel for Parasport Danmark.

Kontakter

Billeder

Rising Stars-atleten Agnes Hostrup Stærke deltog torsdag i indvielsen sammen med Brøndbys borgmester Maja Højgaard (A), initiativtager Marie-Louise Munter og formand for Parasport Danmark, John Petersson.
Rising Stars-atleten Agnes Hostrup Stærke deltog torsdag i indvielsen sammen med Brøndbys borgmester Maja Højgaard (A), initiativtager Marie-Louise Munter og formand for Parasport Danmark, John Petersson.
Download
Brøndby Kommunes borgmester Maja Højgaard (A) og initiativtager til Paraplads, Marie-Louise Munter
Brøndby Kommunes borgmester Maja Højgaard (A) og initiativtager til Paraplads, Marie-Louise Munter
Download
Rising Stars-atlet Agnes Hostrup Stærke, borgmester Maja Højgaard (A), initiativtager til Paraplads, Marie-Louise Munter og formand for Parasport Danmark, John Petersson.
Rising Stars-atlet Agnes Hostrup Stærke, borgmester Maja Højgaard (A), initiativtager til Paraplads, Marie-Louise Munter og formand for Parasport Danmark, John Petersson.
Download
Initiativtager Marie-Louise Munter overrakte de første 100.000 kr til Parasport Danmarks formand, John Petersson. I midten ses Rising Star-atleten Agnes Hostrup Stærke.
Initiativtager Marie-Louise Munter overrakte de første 100.000 kr til Parasport Danmarks formand, John Petersson. I midten ses Rising Star-atleten Agnes Hostrup Stærke.
Download

Links

Om Gardian

Gardian har siden 2025 været den nye identitet for ParkZone – et selskab med dybe rødder i parkeringsbranchen og en vision om at tilbyde helhedsorienterede løsninger. Med to stærke forretningsben leverer Gardian både avancerede parkerings- og sikkerhedsløsninger, der er skræddersyet til ejendomsbranchens mest visionære beslutningstagere.

Gardian bygger på mere end 20 års erfaring og administrerer dagligt over 1.900 parkeringsområder og sikkerhedsopgaver for både offentlige og private virksomheder. Gardian er landsdækkende med hovedkontor i Rødovre samt kontorer i Vejle og Aalborg. 

Følg pressemeddelelser fra Gardian A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gardian A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye