Venstre: Luk Ørestad Gymnasium og start forfra
8.5.2026 05:00:00 CEST | Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
Venstre på Københavns Rådhus foreslår nu, at Ørestad Gymnasium stopper optaget af nye elever for at komme negativ social kontrol til livs.

Der er brug for en frisk start på Ørestad Gymnasium. Det mener Venstre i Københavns Borgerrepræsentation, som foreslår, at der snarest muligt stoppes for optaget, så der kan blive sat en prop i den usunde kultur, som i de seneste dage har været beskrevet i medierne.
”Ørestad Gymnasium har alle forudsætninger for at blive bydelens lokale gymnasium og førstevalg for områdets beboere. Men det er indlysende, at mange i dag fravælger gymnasiet, når det ikke længere fremstår som et attraktivt valg”, siger Jens-Kristian Lütken, der er sundheds- og omsorgsborgmester i København.
Starte på en frisk
Venstre foreslår konkret, at man lader de eksisterende klasser på skolen køre færdigt til studentereksamen, hvorefter skolen lukkes ned et år, inden der igen skal optages elever. På den måde vil skolen få en frisk start, hvor usund kultur ikke kan gå i arv fra årgang til årgang.
”Negativ, social kontrol er helt, helt uacceptabelt. Det er frygteligt for dem, der lever under den sociale kontrol, men samtidig påvirker det synet på skolen og lysten til at søge ind for borgerne i Ørestad. På den måde bliver problemet selvforstærkende”, siger Jens-Kristian Lütken, der er bekymret for de konsekvenser for de unge, som negativ social kontrol medfører.
Til eksempel viser en omfattende undersøgelse fra Als Research fra 2018, at knap 25 procent af unge kvinder med ikke-vestlig oprindelse oplever, at de ikke frit kan vælge, hvem de vil have som partner elle ægtefælle.
Ikke nye problemer
Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der har det overordnede ansvar for tilsynet med gymnasierne, og som i samråd med skolens ledelse skal forsøge at rette op de problemerne. Men der skal drastiske løsninger til, mener Venstre.
”Der er ikke tale om nye udfordringer. Derfor mener jeg, at tiden er kommet til en gang for alle at få stoppet udfordringerne ved at lukke skolen. Jeg tror, at et genåbnet Ørestad Gymnasium kan stå som et stærkt lokalt gymnasium om få år, hvis vi tør træffe de rigtige beslutninger nu”, siger Jens-Kristian Lütken.
Nøgleord
Kontakter
Jens-Kristian LütkenSundheds- og Omsorgsborgmester Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:30919800Jens-Kristian_Lutken@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Venstres gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Venstre og Dansk Folkeparti: Slut med delecykler, der flyder over hele byen24.6.2026 18:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Venstre og Dansk Folkeparti foreslår nu, at klima-, miljø- og teknikborgmesteren henvender sig til transportministeren med henblik på at løse byens store udfordringer med delecykler.
Byens børn har brug for effektiv, synlig ledelse10.6.2026 14:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Mere tid til ledelse i den enkelte institution og mindre ledelse på distancen. Det er målet med en ny struktur for ledelse i byens daginstitutioner, lyder det nu fra Venstre og Socialistisk Folkeparti på Københavns Rådhus.
Venstre kræver redegørelse: Urimeligt med kø på Amager27.5.2026 13:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Amager er i øjeblikket ramt af en række anlægsarbejder, der betyder, at bilisterne i højere grad end normalt sidder i kø ved trafik fra Amager til Indre By og rundt på Amager. Det skyldes manglende hensyn til borgernes behov, lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V), der har bedt forvaltningen om en redegørelse for situationen.
Venstre, SF og Enhedslisten sætter kvaliteten i daginstitutionerne på dagsordenen22.5.2026 12:20:42 CEST | Pressemeddelelse
Partierne ønsker at sætte fokus på eksisterende og mulige nye initiativer, der kan løfte kvaliteten i de københavnske daginstitutioner. Så alle børn i København får en omsorgsfuld og tryg dagligdag.
Nyt mobilitetsråd skal sikre gennemtænkte løsninger i trafikken21.5.2026 09:06:24 CEST | Pressemeddelelse
Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti forestår nu, at der nedsættes et mobilitetsråd bestående af eksperter inden for trafik, det københavnske erhvervsliv, fagbevægelsen og beboerforeninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum