Ny undersøgelse: Danskerne bruger naturen for lidt
8.5.2026 06:00:00 CEST | Det Danske Spejderkorps | Pressemeddelelse
Danskerne strømmer ud i naturen – men bruger den langt mindre aktivt, end man skulle tro. Vi løber, cykler og går ture under åben himmel, men går sjældnere på opdagelse, fisker eller samler svampe. Men det skal der laves om på, hvis det står til Det Danske Spejderkorps. For lærer man at bruge naturen, får man både større oplevelser med hjem og en bedre forståelse for naturen.

Ifølge statistikken er der tusindvis af danskere, der bruger naturen til at fiske, jage, samle svampe, kigge på fugle eller lignende. Men det er sjældent den vigtigste grund til at være i naturen, viser en ny undersøgelse. Her svarer 45 procent nemlig, at den vigtigste grund til at komme i naturen er at dyrke motion, mens kun fem procent peger på en af de hobbyer, hvor naturen bruges aktivt. Og det er en skam, mener Det Danske Spejderkorps, for vi skal bruge naturen for at kunne forstå og passe på den.
- Som spejdere er vi begejstrede for, at danskerne kommer ud i naturen. Men vi skal have langt flere voksne danskere til også at bruge og forholde sig til naturen, når de er der. For børn er det almindeligt at bygge huler, samle snegle og lege i naturen, mens de voksne ofte holder sig pænt til skovstien, hvor der meget sjældent sker noget spændende. Her kan vi voksne lære meget af vores børn, siger Morten Gade, generalsekretær i Det Danske Spejderkorps.
Den nye undersøgelse er foretaget af Voxmeter for Det Danske Spejderkorps i anledningen af årets Spejderdag, og her svarer 80 procent af danskerne, at de færdes i naturen flere gange om måneden eller oftere. Men selvom danskerne ofte kommer i naturen, er der stadig plads til, at de bruger den mere aktivt.
Tilbage til naturen
Den holdning støtter Rane Willerslev, som blandt andet i tv-programmet Vilde Eventyr netop drog ud for at møde nogle af de mennesker, der lever meget tæt på naturen.
- Naturen er vidunderlig. Helt ærligt mener jeg også, at den er magisk – i hvert fald, at den kan være det. Jeg er stor tilhænger af, at man bruger naturen til at komme ud i skoven, gå langs vandet og til at lufte hunden. Men for mig bliver naturen først magisk, når man bruger den. Når man interagerer med den. Naturen er skabt til at blive brugt, og vi mennesker er skabt til at bruge naturen. Det er derfor, at det også er i det samspil, at fortryllelsen opstår, siger Rane Willerslev, som til daglig er direktør på Nationalmuseet.
Netop muligheden for at bruge naturen kan danskerne få, når Det Danske Spejderkorps inviterer til Spejderdag d. 10. maj, hvor mere end 130 spejdergrupper byder hele familien udenfor, for netop at lege, gå på opdagelse og komme tættere på naturen sammen.
- Vores ambition med Spejderdag er at give hele familien, både børn og voksne, en mulighed for at få færdigheder til at se naturen på en anden måde. Jeg tror, der er mange, der sidder derhjemme og mangler en lejlighed til netop at komme ud og komme i gang med at bruge naturen og forholde sig aktivt til den. Det vil vi gerne hjælpe til med, siger Morten Gade.
Pressekontakt
Hvis I er interesserede at besøge en lokal spejdergruppe d. 10. maj eller vil høre mere om Spejderdag, så kontakt Line Fjordside på telefon 8188 4282 eller mail lfj@dds.dk
I alt kan man besøge over 130 lokale arrangementer i hele landet til Spejderdag, og der er masser af sjove og spændende aktiviteter at vælge imellem. Se mere om de enkelte arrangementer på www.spejder.dk
Nøgleord
Kontakter
Line FjordsideKommunikationskonsulent
Tlf:81884282lfj@dds.dkBilleder


Links
Om Det Danske Spejderkorps og Spejderdag
Det Danske Spejderkorps er Danmarks største børne- og ungdomsbevægelse med 35.000 spejdere fordelt på 380 spejdergrupper over hele landet. Siden 1909 har korpset arbejdet for at udvikle børn og unge til at tage ansvar – for sig selv, for hinanden og for verden omkring dem.
Spejderlivet er fyldt med store oplevelser, fællesskab og praktiske færdigheder, der ruster børn og unge til livet. Gennem aktiviteter i naturen lærer spejdere at samarbejde, finde løsninger, klare sig selv og være en del af noget større.
Spejderdag er en årlig begivenhed, hvor spejdergrupper over hele landet inviterer børn og forældre til at opleve spejderlivet på nært hold. Her får familier mulighed for at snuse til livet som spejder – med bål, hulebygning, sjove udfordringer og ikke mindst fællesskab.
Læs mere på spejderdag.dk og dds.dk
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Hovedstaden vil ud i naturen6.5.2026 15:40:28 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer over 56 procent af befolkningen i Region Hovedstaden eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Fynboer vil ud i naturen6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer næsten 50 procent af befolkningen i Region Syddanmark eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Nordjyder vil ud i naturen6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Meget mere skov, vildere natur og en bedre biodiversitet. Sådan bliver udviklingen i de kommende år, hvis omlægningen af den danske natur går som planlagt. Og når naturen breder sig på Danmarkskortet, så vil danskerne også bruge den i højere grad. I en ny undersøgelse fra Det Danske Spejderkorps svarer næsten 50 procent af nordjyderne eksempelvis, at de forventer at komme mere i naturen i fremtiden.
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes i Sønderjylland, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
Flere børn er startet til spejder det sidste år: ”Det er sjovt og udfordrende”11.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Interessen for spejderlivet vokser. Det Danske Spejderkorps har fået over 1.700 nye medlemmer det seneste år. En fremgang, der også mærkes i Nordjylland, hvor flere vil opleve sjov i naturen, overnatte i det fri og mærke fællesskabet rundt om lejrbålet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum