Bornholms Politi

Forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026

Del

9.5.2026 13:34:08 CEST | Bornholms Politi 

I forbindelse med øvelsen vil Sdr. Landvej 178-184, omkring indkørslen til Raghammer, blive afspærret for trafik i søndag i tidsrummet 06.00-07.00.

9.5.2026 11:52:26 CEST | Bornholms Politi 

Forsvarsøvelsen Baltic Shield 2026 er nu i fuld gang. Der vil derfor i dag være militære aktiviteter med både danske og polske soldater, og der vil være mange militære køretøjer at se over hele øen. Flere steder på øen vil der kunne høres støj fra skydning, ligesom der kan blive fløjet med militære droner og andre luftfartøjer.

8.5.2026 13:18:46 CEST | Bornholms Politi 

De næste tre dage vil der være mange militære aktiviteter på og omkring Bornholm i forbindelse med forsvarsøvelsen Baltic Shield. Der vil de næste dage især være aktivitet i den nordlige del af Almindingen samt i skovområder på Nordbornholm. Derudover vil der være militære droner og militærfly i luften over Bornholm. På strækningen fra Rønne til Raghammer vil man kunne se mange militære køretøjer på vejene. Øvelsen er koordineret med de øvrige myndigheder i Den Lokale Beredskabsstab.

7.5.2026 13:23:19 CEST | Bornholms Politi 

Derudover vil der være øget lufttrafik samt droneaktivitet over Bornholm. På vegne af Den Lokale Beredskabsstab vil vi løbende informere, når aktiviteterne kan skabe særlig opmærksomhed for borgerne. Følg med på POLITI UPDATE.

7.5.2026 13:19:31 CEST | Bornholms Politi 

Forsvaret er ved at gøre klar til militærøvelsen Baltic Shield, som foregår på Bornholm i perioden 8.-14. maj. Derfor vil der fra i dag være atypisk mange militære køretøjer på vejene, særligt på strækningen mellem Rønne og Raghammer. Af hensyn til trafiksikkerheden vil der på dele af Sdr. Landevej blive indført hastighedsbegrænsning samt parkering forbudt. Der vil også være militær aktivitet andre steder på øen, blandt andet omkring Rønne Havn, Bornholms Lufthavn og Nordøstbornholm. 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Bornholms Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Bornholms Politi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye