Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge

11.5.2026 08:00:00 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Del

Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland.

Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler.

Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag.

– Vi har i længere tid haft en klar ambition om at etablere os i Køge, og vi har nu fundet den helt rigtige lokation. Det er en stærk placering med imponerende rammer, og den giver os mulighed for at udvide vores Renault-netværk med en forretning, der matcher vores ambitioner for mærket og for kundeoplevelsen. Samtidig bliver Køge et vigtigt omdrejningspunkt for vores samlede tilstedeværelse på Sjælland, siger Benjamin Mahr, administrerende direktør i Ejner Hessel.

Den nye store Ejner Hessel-forretning i Køge bliver et centralt knudepunkt på Sjælland med moderne værkstedsfaciliteter til både Renault og XPENG samt plads til en stor Hessel Selected-afdeling.

Interessen for XPENG og antallet af biler på de danske veje, er konstant stigende, hvorfor den nye forretning i Køge også er essentiel for at kunne understøtte dette. Ejner Hessel flytter mærkets salgsaktiviteter fra Slagelse til Køge, da de nye lokaler giver mulighed for at skabe endnu stærkere rammer herfor. Fremover vil man tilbyde XPENG serviceværksted i både Slagelse og Køge.

– Køge bliver en markant lokation for XPENG. Vi får de rigtige fysiske rammer til at præsentere mærket stærkt og til at skabe et attraktivt setup for både kunder og medarbejdere. Samtidig giver lokationen os mulighed for at samle flere vigtige aktiviteter under ét tag, og udvide kapaciteten for XPENG-service, da vi fortsætter værkstedsdriften i Slagelse samtidig med udvidelsen i Køge, siger Benjamin Mahr.

Hessel Selected bliver ligeledes en væsentlig del af satsningen. Med plads til et større antal brugte biler indendørs får Ejner Hessel en stærk platform for salg af brugte biler i moderne omgivelser, hvor kunderne kan opleve et bredt udvalg samlet ét sted. Dermed bliver Køge ikke alene en ny adresse, men et vigtigt knudepunkt på tværs af flere forretningsområder.

Selected Car Group vil i en overgangsperiode frem til september fortsat drive forretning på adressen. I samme periode arbejdes der på at etablere en ny lokation nord for København, som Selected Car Group forventer at løfte sløret for snarest.

Ejner Hessel har allerede igangsat rekrutteringen til den nye lokation i Køge og søger medarbejdere til både salg og eftermarked.

– Når vi åbner en ny forretning af denne størrelse, handler det i høj grad om at få det rigtige hold på plads fra start. Derfor er vi allerede i gang med at finde dygtige profiler til både salg og eftermarked, som har lyst til at være med til at bygge noget stærkt op i Køge. Det bliver en vigtig lokation for os, og vi glæder os til at samle et ambitiøst hold omkring den, afslutter Benjamin Mahr.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Den nye store Ejner Hessel-forretning i Køge bliver et centralt knudepunkt på Sjælland med moderne værkstedsfaciliteter til både Renault og XPENG samt plads til en stor Hessel Selected-afdeling.
Den nye store Ejner Hessel-forretning i Køge bliver et centralt knudepunkt på Sjælland med moderne værkstedsfaciliteter til både Renault og XPENG samt plads til en stor Hessel Selected-afdeling.
Download

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,6 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

100 elektriske skraldebiler – og et samarbejde, der bygger på tillid2.11.2026 10:56:27 CET | Pressemeddelelse

Verdis har rundet en særlig milepæl med elektrisk renovationsbil nummer 100. Bag de mange lastbiler ligger en ambitiøs satsning på elektrisk renovation, men også et mangeårigt samarbejde med Ejner Hessel og lastbilsælger Ulrik Hansen. Efter mere end 50 år hos Hessel går han nu på pension – og efterlader sig kunderelationer, der rækker langt ud over salget af lastbiler. Der er gjort lidt ekstra ud af den nyeste elektriske renovationsbil hos Verdis. Alufælge, lange horn på taget, ekstra stafferinger og flag markerer, at det ikke er en helt almindelig levering. Bilen, der har hjemme i Frederikssund, blev leveret den 1. oktober og markerede en særlig milepæl som elektrisk renovationsbil nummer 100 hos en af Danmarks største aktører inden for affaldsindsamling. Og udviklingen fortsætter i højt tempo. I dag tæller Verdis' elektriske lastbilflåde allerede 122 biler, mens yderligere 29 er i bestilling. For Johnny Lind, indkøbs- og flådechef hos Verdis Danmark, er milepælen et synligt resultat

Ejner Hessel A/S slår dørene op til nyt bilhus i Køge med stor åbningsweekend19.10.2026 08:56:10 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel A/S fortsætter udviklingen på Sjælland og inviterer den 24. og 25. oktober til officiel åbning af virksomhedens nye bilhus i Køge. Her venter en weekend med bilnyheder, attraktive åbningstilbud og aktiviteter for hele familien. Blandt højdepunkterne er præsentationen af den helt nye XPENG G9L, der får en af sine første offentlige fremvisninger efter verdenspremieren på Paris Motor Show.

Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku

To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse

Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye