Ejner Hessel A/S

To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel

12.5.2026 11:01:45 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

Del

Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum.

61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler.

De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham.

– PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vil kende til det gode og det svære, og som altid har haft blik for at se fremad: Når man har fejlet, har han sagt: Fra nu af kigger vi fremad, fortæller Michael Bendix Pape.

Torben Frederik Pedersen nikker genkendende til den oplevelse og tilføjer:

– Hvis man har brødrenes tillid, så får man lov til at passe sig selv. Det har betydet meget gennem hele mit arbejdsliv, fortæller 50-års jubilaren.

Torben Frederik Pedersen markerede den 10. maj sit imponerende 50-års jubilæum med Mercedes-Benz lastbiler. Gennem årtier hos Ejner Hessel har han været kendt for sin store faglighed, stærke relationer og passion for både kunder, kolleger og lærlinge.

Forskellige fag men samme arbejdsglæde

Selvom begge jubilarers arbejdsliv har taget forskellige retninger – Michael Bendix Pape som karrosseritekniker og Torben Frederik Pedersen som værkfører på lastbilsiden, har fællesnævneren hele vejen igennem været den samme: glæden ved mennesker, kollegerne og følelsen af at høre til.

Michael Bendix Pape har gennem årene arbejdet i flere af Ejner Hessels afdelinger, blandt andet i Viborg, Silkeborg, Herning, Holbæk, Tilst og Randers, hvor han siden 2017 har haft fast base.

– Jeg må erkende, jeg tror ikke, der har været en dag, hvor jeg har tænkt på at forlade værkstedet. Jeg har ikke nogen, jeg ikke kan arbejde sammen med, fortæller Michael Bendix Pape.

For Torben Frederik Pedersen har særligt arbejdet med lærlinge og mennesker også gjort indtryk gennem årene.

– Jeg er et blødt menneske og personaleansvaret har været noget af det mest udfordrende men også givende gennem årene. Særligt arbejdet med lærlinge har haft en stor betydning for mig, fortæller Torben Frederik Pedersen og fortsætter:

– At kunne vende en ung mand og give ham en succesoplevelse, det er noget ved, siger Torben Frederik Pedersen stolt.

Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel. Gennem fire årtier har karrosseriteknikeren været kendt for sin store arbejdsglæde, hjælpsomhed og stærke relationer til både kolleger og Hessel-familien.

Et arbejdsliv bygget på relationer

Begge beskriver desuden arbejdslivet hos Ejner Hessel som præget af ordentlighed, frihed under ansvar og stærke relationer. Værdier, der ifølge dem begge stadig lever i virksomheden trods den store udvikling gennem årene.

Privat deler de også meget af livet uden for arbejdet. Begge bor i den lille by Ørum, hvor de gennem mange år har haft familielivet som centrum, og begge har fundet stor glæde i aktive fritidsinteresser. Michael Bendix Pape bruger blandt andet tiden på padel, tennis og gåture, mens Torben Frederik Pedersen dyrker motocross og stadig kører oldboys-turneringer.

Selvom pensionsalderen nærmer sig for begge, er det endnu svært for de to kolleger at forestille sig et hverdagsliv uden værksted, kunder og kolleger.

– Jeg har det supergodt med mine kolleger, og jeg elsker at gå på arbejde, fortæller Michael Bendix Pape – og understreger, at det for ham aldrig bare har handlet om biler, men om mennesker og godt selskab.

Til det nikker også 50-års jubilaren genkendende.

– Jeg ved jo godt, at jeg ikke bliver ved for evigt, men jeg synes godt nok, det er svært at forestille sig, hvordan det skulle være at lade være. Jeg har det jo godt og jeg har svært ved at slippe særligt kundekontakten, kollegerne og det at få tingene til at gå op. Det er jo det, der har fyldt hele mit arbejdsliv, og som stadig giver mening hver eneste dag, siger Torben Frederik Pedersen.

Michael Bendix Papes jubilæum blev markeret hos Ejner Hessels i Randers 1. april, mens Torben Frederik Pedersens jubilæum blev fejret 8. maj. I forbindelse med 50 års-jubilæet, modtager Torben Frederik Pedersen desuden Den Kongelige Belønningsmedalje som anerkendelse af sit mangeårige virke i branchen.

– Jeg regner med, jeg skal i Nyhavn og fejre det og drikke fadøl med Frederik, afslutter jubilaren med et glimt i øjet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Torben Frederik Pedersen markerede den 10. maj sit imponerende 50-års jubilæum med Mercedes-Benz lastbiler. Gennem årtier hos Ejner Hessel har han været kendt for sin store faglighed, stærke relationer og passion for både kunder, kolleger og lærlinge.
Torben Frederik Pedersen markerede den 10. maj sit imponerende 50-års jubilæum med Mercedes-Benz lastbiler. Gennem årtier hos Ejner Hessel har han været kendt for sin store faglighed, stærke relationer og passion for både kunder, kolleger og lærlinge.
Download
Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel. Gennem fire årtier har karrosseriteknikeren været kendt for sin store arbejdsglæde, hjælpsomhed og stærke relationer til både kolleger og Hessel-familien.
Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel. Gennem fire årtier har karrosseriteknikeren været kendt for sin store arbejdsglæde, hjælpsomhed og stærke relationer til både kolleger og Hessel-familien.
Download
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Download
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Download
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Fredag 8. maj blev der afholdt reception for Torben Frederik Pedersen, hvor Peder Hessel (tv) og HR-Chef, Jesper Brahm (th) begge deltog og holdt tale for 50'års jubilaren.
Download

Om Ejner Hessel A/S

Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2025 for 10,6 mia. kr.

Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S

Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et

Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse

På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds

Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre

Første Mercedes-Benz Charging Hub hos forhandler er åbnet i Danmark i Vejle1.5.2026 09:50:33 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag den 30. april, åbnede den første Mercedes-Benz Charging Hub hos en autoriseret forhandler i Danmark – hos Ejner Hessel A/S i Vejle. Åbningen markerede samtidig Mercedes-Benz’ indtræden i ladeinfrastrukturen på det danske marked og er et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet. Den nye ladestation i Vejle bliver en central del af et globalt initiativ fra Mercedes-Benz, hvor der etableres moderne og højtydende ladestationer tæt på trafikerede områder. Med sin placering ved Ejner Hessel A/S i Vejle er stationen strategisk placeret til både lokal brug og som et naturligt stop på længere køreture. Samtidig åbner endnu en ladestation i Ringsted, denne på en ekstern lokation. - Vi er stolte over at være en del af Mercedes-Benz’ globale ladenetværk. Vores lokation i Vejle ligger perfekt til et hurtigt stop på en lang tur, og vi ser frem til at tilbyde både eksisterende og nye kunder en nem og effektiv ladeoplevelse, siger Simon Lindegaard, direktør for strategi og u

Ejner Hessel inviterer til åbningsfest i nye bilhuse i Odense og Viby27.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse

Ejner Hessel A/S markerer åbningen af to nye bilhuse i henholdsvis Odense og Viby med en stor åbningsweekend den 31. januar og 1. februar. Begge steder inviterer Ejner Hessel indenfor til en weekend med biler, aktiviteter for hele familien og særlige åbningstilbud. De nye afdelinger er indrettet i moderne rammer og byder på nye elbiler fra XPENG samt et bredt udvalg af brugte biler fra Ejner Hessels brugtbilskoncept, Hessel Selected. Samtidig markerer åbningsfesterne afslutningen på flere måneders intensivt arbejde i de to afdelinger. – Det har været nogle travle måneder, hvor vi har arbejdet målrettet på at få afdelingerne i både Odense og Viby klar til en ny hverdag. Derfor betyder det også meget for os at kunne fejre åbningerne sammen med kunderne, fortæller Morten Roth, Direktør, marketing og digital hos Ejner Hessel.På Ejner Hessels nye lokation i Viby er der god plads, og kunderne vil nu kunne opleve et stort udvalg af brugte biler under Ejner Hessels brugtbilskoncept, Hessel Sel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye