Outdoorcentre på vej til hele landet
7.5.2026 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.

Med donationen bliver det muligt for Danmarks Idrætsforbund (DIF) at udvikle et koncept for et helt nyt moderne outdoorcenter, som efterfølgende doneres til syv til ti kommuner rundt i landet, som skal bygge og drive centrene.
For A.P. Møller Fonden har det været afgørende at bidrage til, at endnu flere danskere kan være aktive i naturen under ordnede forhold, hvor hensyn mellem mennesker og naturen balanceres.
Første skridt er at udvikle outdoorcentret gennem en arkitektkonkurrence. I dialog med kommunerne findes der efterfølgende syv til ti kommuner, der får en bevilling til at opføre et outdoorcenter.
”Det har så store positive gevinster for både trivsel og sundhed at være aktiv i naturen. Derfor er vi virkelig taknemmelige for, at A.P. Møller Fonden har valgt at støtte det her vigtige formål. Outdoorcentrene er helt afgørende for, at der bliver dannet positive fællesskaber og gensidig forståelse på tværs af aktiviteter og aldersgrupper blandt de mange danskere, der nyder at være aktive i naturen,” siger Hans Natorp, der er formand i DIF.
Om outdoorcentrene:
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal (A.P. Møller Fonden) støtter udvikling og opførsel af 7-10 outdoorcentre med samlet godt 100 millioner kroner.
- DIF og DIF’s specialforbund bidrager med ekspertise inden for outdooridræt og faciliteter samt dialog med interessenter, herunder grønne organisationer.
- Kommunerne bidrager med en byggegrund og ressourcer til at bygge og den efterfølgende drift.
- Lokale foreninger og brugere får en afgørende rolle i at skabe velfungerende outdoorcentre.
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 63 forbund, godt 8.250 idrætsforeninger og flere end 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum