Globale eksperter er enige: Sundhedsvæsenet skal tænke fysisk aktivitet ind i behandling af kroniske sygdomme

Fysisk inaktivitet er en af de mest betydningsfulde påvirkelige risikofaktorer for kronisk sygdom globalt. Alligevel bliver patienters aktivitetsniveau i daglig klinisk praksis ikke altid vurderet systematisk, og rådgivning om bevægelse er ofte generel frem for struktureret og individuel.

Nu præsenterer en ny international konsensus – publiceret i British Journal of Sports Medicine – konkrete anbefalinger til, hvordan sundhedsprofessionelle kan vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet som en integreret del af behandlingen af personer med langvarige kroniske tilstande.

Initiativet involverede 27 eksperter fra 13 lande fordelt på fem kontinenter, heraf 11 fra Danmark.

Fra generelle råd til struktureret behandling

Konsensusarbejdet adresserer tre centrale spørgsmål: hvordan fysisk aktivitet vurderes, hvordan den ordineres, og hvordan den fastholdes over tid.

Kerneanbefalingen er klar: Alle patienter bør få deres fysiske aktivitetsniveau vurderet og dokumenteret. Hvis de ikke lever op til Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger for fysisk aktivitet, bør de modtage individuelt tilpasset rådgivning eller en konkret ordination samt opfølgning, der kan hjælpe med at integrere bevægelse i hverdagen.

- Fysisk aktivitet bliver ofte nævnt i sundhedsvæsenet, men ikke altid på en struktureret eller dokumenteret måde, siger lektor Alessio Bricca, lektor i Center for Sundhed i Muskler og Led, Institut for Idræt og Biomekanik, og DIAS Visiting Fellow, Syddansk Universitet.

- Vores mål var at give praktiske anbefalinger, som sundhedsprofessionelle realistisk kan anvende i deres daglige arbejde.

Anbefalingerne understreger, at vurderinger kan være korte, og at en ordination af fysisk aktivitet bør specificere type, varighed, hyppighed og intensitet – eller indebære henvisning til strukturerede forløb i kommunalt eller privat regi. Derudover bør fremme af fysisk aktivitet tilbydes alle patienter, der ikke lever op til WHO’s retningslinjer, foregå over længere tid og støtte integration i patientens daglige liv.

Samtidig bør der være fokus på at understøtte, at patienterne fastholder et aktivt niveau på længere sigt.

Bygger videre på globale retningslinjer

Arbejdet bygger videre på WHO’s retningslinjer for fysisk aktivitet ved at omsætte dem til konkrete strategier til brug i klinisk praksis.

– Vi udvider de eksisterende globale anbefalinger ved at fokusere på, hvordan de kan anvendes i konkrete konsultationer, siger Alessio Bricca.

– Hvis fysisk aktivitet systematisk vurderes og registreres, bliver det lettere at identificere, hvem der har behov for ekstra støtte.

Konsensusarbejdet understøtter også internationale mål om at reducere fysisk inaktivitet med 15 procent inden 2030 – et mål, der skal mindske byrden af kroniske sygdomme globalt.

Et globalt fundament – næste skridt er afprøvning

Konsensus giver et globalt fundament for at integrere fysisk aktivitet i rutinemæssig behandling. Ifølge forskerne er næste skridt at omsætte anbefalingerne til konkrete og brugervenlige redskaber, som klinikere nemt kan anvende i praksis.

– Et vigtigt næste skridt er at udvikle et struktureret klinisk redskab eller et digitalt værktøj, der gør det nemt og effektivt for sundhedsprofessionelle at vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet, siger Bricca.

Han understreger, at en vellykket implementering kræver tæt samarbejde med sundhedsprofessionelle:

– Vi har brug for co-creation med klinikere for at sikre, at anbefalingerne passer ind i de eksisterende arbejdsgange og ikke skaber unødig belastning. Gennem samarbejde og løbende feedback kan vi identificere, hvad der er realistisk, og hvordan vi bedst understøtter implementeringen på en tidseffektiv måde.

Hvis anbefalingerne bliver bredt implementeret, er den langsigtede ambition at reducere den sundhedsmæssige byrde forbundet med fysisk inaktivitet.

Tre spørgsmål til Alessio Bricca om konsensusarbejdet

Hvad undersøger studiet?
Det udvikler praktiske anbefalinger, der hjælper sundhedsprofessionelle med at vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet hos personer med langvarige kroniske sygdomme.

Hvad er det vigtigste fund?
Alle patienter bør få deres aktivitetsniveau hurtigt vurderet og registreret. Hvis de ligger under WHO’s anbefalede niveau, bør de modtage en individuelt tilpasset ordination og opfølgning, der hjælper med at integrere fysisk aktivitet i hverdagen.

Hvordan kan resultaterne bruges?
Sundhedsprofessionelle bør overveje systematisk at vurdere, ordinere og fremme fysisk aktivitet hos patienter, der ikke lever op til WHO’s anbefalinger – med udgangspunkt i tilgængelig tid, ressourcer og patienternes behov.

Faktaboks

Om studiet

Initiativ og koordinering:
Konsensusarbejdet blev initieret og ledet af Kristian Thorborg og Mette Aadahl fra Københavns Universitet med støtte fra International Federation of Sports Physical Therapy (IFSPT) og Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF), med bidrag fra professor Søren T. Skou fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og Sjællands Universitetshospital. Processen blev desuden koordineret af lektor Alessio Bricca fra Syddansk Universitet.

Metode og omfang:
Anbefalingerne blev udviklet gennem en struktureret proces i flere trin med deltagelse af 27 eksperter fra fem kontinenter. Processen omfattede spørgeskemaundersøgelser, hurtige paraplyreviews af eksisterende evidens samt Delphi-runder for at opnå konsensus om kliniske anbefalinger.

Finansiering:
Forfatterne har ikke angivet specifik ekstern finansiering.

Link til studiet:
ACTIVATE: physical activity assessment, prescription and promotion in clinical practice by healthcare professionals er publiceret i British Journal of Sports Medicine.
https://bjsm.bmj.com/content/early/2026/03/18/bjsports-2025-110242

Supplerende leder:
Call to assess, prescribe and promote physical activity in clinical practice: building on the ACTIVATE consensus
https://bjsm.bmj.com/content/early/2026/04/14/bjsports-2026-111758?rss=1