Vejdirektoratet

Natarbejde giver kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse (opdateret)

5.5.2026 15:02:07 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Del

Natten til onsdag og natten til fredag vil der være kortvarige spærringer på Hillerødmotorvejens forlængelse i perioden fra klokken 22:00 til 05:00. Trafikken bliver ledt af vejen og udenom vejarbejdet.

Nu omlægges trafikken på Hillerødmotorvejens forlængelse til ét spor i hver retning. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet.
Nu omlægges trafikken på Hillerødmotorvejens forlængelse til ét spor i hver retning. Foto: Aerodan/Vejdirektoratet.

Opdatering: Der er natten til onsdag etableret ny afstribning på hele strækningen i begge retninger, så vejforløbet er ændret fra 2+1-spor til ét spor i hver retning. Det resterende arbejde med at opstille N42-tavler bliver gennemført natten til fredag.

Vejdirektoratet går nu i gang med at ændre trafikforholdene på Hillerødmotorvejens forlængelse, så der kun er ét spor i hver retning.

Arbejdet udføres fra tirsdag den 5. maj 2026 kl. 22:00 til onsdag den 6. maj kl. 05:00 og igen natten til fredag den 8. maj i samme tidsrum.

Arbejdet starter ved Herredsvejen i sydgående retning og fortsætter etapevist mod Kollerødvej. Herefter arbejdes der i nordgående retning.

Entreprenøren arbejder på kortere strækninger ad gangen, så hele forlængelsen vil ikke være spærret på én gang.

Trafikanter bliver ledt af forlængelsen via den frakørselsrampe, der ligger tættest på arbejdsområdet. Da arbejdet flytter sig løbende hele natten, vil det være forskellige ramper, man bliver ledt op ad.

Fordi vejarbejdet foregår over så kort en periode, og hele tiden flytter sig, er der ikke etableret omkørselsruter.

Når arbejdet er færdigt, vil der fremover kun være ét spor i hver retning på strækningen.

Der må forventes forlænget rejsetid, mens arbejdet står på.

Vejdirektoratet beklager de gener, som arbejdet medfører for trafikanter.

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:33 38 10 43

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye