Danmark har Europas dyreste vand, og prisen vil stige

Selvom Danmark længe har været forskånet for den vandmangel, der rammer store dele af Sydeuropa, står vi over for andre og mindst lige så alvorlige udfordringer: Vi har umiddelbart vand nok, men vi mangler kapaciteten til at rense det tilstrækkeligt hurtigt for de stadigt mere komplekse forureningstyper som PFAS, pesticider, nitrat mv.

En analyse fra Swecos nye Urban Insight-rapport viser, at Danmark allerede har Europas højeste vandpris på 9,3 EUR (ca. 70 kr.) pr. kubikmeter – langt over det europæiske gennemsnit på 3,6 EUR (ca. 27 kr.). Alligevel er der udsigt til, at vandregningen stiger yderligere i takt med skærpede krav til drikkevandet og behovet for mere avancerede rensemetoder.

Anlæggene bliver større
Nye rensemetoder til PFAS og andre mikroforureninger er både dyre og energikrævende. De mindre vandværksanlæg har ofte ikke kapacitet til at investere i dem, og udviklingen presser sektoren mod færre og større, centraliserede vandværker. Med de større enheder følger også udfordringer med energiforbrug og rensningshastighed.

Lars Storkholm, chef for miljø og industrimiljø i Sweco Danmark og medforfatter til rapporten, forklarer, at danskerne skal indstille sig på et skifte i deres opfattelse af vand.

”Vi har historisk set været usædvanligt privilegerede i Danmark, hvor vi altid har kunnet drikke vandet direkte fra hanen uden større vandbehandling. Disse forhold er under markant forandring, og vi kan ikke nødvendigvis forvente det i fremtiden. Det afgørende bliver, at vi de steder i Danmark, hvor de geologiske forhold er gunstige, tør satse på at bore dybere efter grundvandsmagasiner fra før istiderne, hvor vandet er bedre beskyttet mod overfladeforureninger, og samtidig investerer i den nødvendige rensekapacitet.”

Han peger på, at vi i høj grad befinder os i et teknologisk kapløb:

"Vi finder hele tiden nye stoffer at rense for, og før vi finder dem, kan vi jo ikke udvikle metoderne til at gøre det. Hertil må vi erkende, at vi på nuværende tidspunkt heller ikke har teknologien til at rense de enorme mængder vand, der skal igennem de store anlæg. Det er en oplagt flaskehals for vandforsyningen," forklarer Lars Storkholm.

Flere løsninger skal i spil
Selvom politiske tiltag som sprøjtestop omkring boringer diskuteres flittigt, er det ikke et "quick fix". En nedsættelse af fx nitratbelastningen vil i mange tilfælde først kunne mærkes i grundvandet om 20 til 30 år. Det efterlader forsyningerne med et akut behov for at håndtere de forureninger, der allerede er på vej ned gennem jordlagene.

"Der findes ikke én løsning på vandudfordringen. Vi skal både hente vand fra dybere magasiner, hvor dette kan lade sig gøre, øge rensningskapaciteten og udvikle nye og bedre rensningsmetoder. Ingen af delene kan stå alene. Lokale forhold spiller også en rolle, og vi skal arbejde hurtigere, end vi gør i dag. Samlet set vil det uundgåeligt gøre vores i forvejen dyre vand endnu dyrere," siger Lars Storkholm.

Det europæiske perspektiv: Derfor er Danmark dyrest
Sammenlignet med resten af Europa er der en klar korrelation mellem høje priser og et lavere forbrug; i Danmark bruger vi i gennemsnit 109 liter om dagen pr. person, hvilket er markant lavere end i fx Norge og Sverige.

Årsagen til, at Danmark topper prislisten, findes i rapportens analyse af, hvordan vandtjenester finansieres. Mens mange europæiske lande har takster, der kun dækker en brøkdel af de reelle omkostninger, afspejler den danske model i højere grad de faktiske langsigtede udgifter til både vandforsyning, spildevandshåndtering, infrastruktur og skatter.

I mange andre lande er vandet "kunstigt" billigt, fordi man endnu ikke har indregnet de nødvendige investeringer i klimasikring og fjernelse af miljøfremmede stoffer.

Om rapporten: Urban Insight-rapporten "Too much, too little, too polluted. Taking on Europe's water challenges" er udgivet af Sweco og analyserer vandudfordringer på tværs af Europa med fokus på mangel, oversvømmelser og forurening.