ROCKWOOL Fonden

Natarbejde kan give mentale lidelser

1.6.2026 06:00:00 CEST | ROCKWOOL Fonden | Pressemeddelelse

Del

Sygeplejersker bruger mere medicin mod angst, stress, søvnbesvær eller depression, når de har et job, der inkluderer nattevagter. Det viser et nyt studie, der følger 3.500 nyuddannede sygeplejerskers mentale helbred gennem seks år. Statistiske beregninger fra forskere på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at for hvert år med natarbejde tager op til 24% flere sygeplejersker psykofarmaka.

Kurve, der viser, andelen af sygeplejersker, der indløser recepter på psykofarmaka, Forskerne har ved hjælp af en statistisk model beregnet et hypotetisk scenarie, hvor nyansatte på fuld tid med enten fast natarbejde eller skiftende arbejdstid med natarbejde, bliver sammenlignet med en gruppe af nyansatte på fuld tid uden natarbejde. Hvis natarbejdet fortsætter i seks år, vil 8,5% indløse recept på psykofarmaka i det syvende år efter ansættelse. Det svarer til en stigning på 24% målt i forhold til de 2,3% i gruppen af sygeplejersker, der ikke har natarbejde i det første ansættelses-år.
Andelen af sygeplejersker, der indløser recepter på psykofarmaka, ligger stabilt mellem 2,3 og 3,2% om året - både for sygeplejersker, der arbejder om natten, og for dem, der ikke gør. Da mange sygeplejersker skifter mellem perioder med dag- og natarbejde, bliver grupperne blandet i løbet af de seks år, studiet følger sygeplejerskerne. Forskerne har derfor ved hjælp af en statistisk model beregnet et hypotetisk scenarie, (den brune linje), hvor nyansatte på fuld tid med enten fast natarbejde eller skiftende arbejdstid med natarbejde, bliver sammenlignet med en gruppe af nyansatte på fuld tid uden natarbejde. Hvis natarbejdet fortsætter i seks år, vil 8,5% indløse recept på psykofarmaka i det syvende år efter ansættelse. Det svarer til en stigning på 24% målt i forhold til de 2,3% i gruppen af sygeplejersker, der ikke har natarbejde i det første ansættelses-år. Kilde: Forskernes egne beregninger på data om sygeplejerskernes vagtplaner samt sundheds- og registerdata. ROCKWOOL Fonden

Det er velkendt, at natarbejde har negative konsekvenser for menneskers fysiske helbred. Tidligere forskningsstudier har fundet, at langvarigt natarbejde kan øge risiko for brystkræft hos kvinder. 

De hyppige skift i døgnrytme, som natarbejde medfører, indebærer altså risici for de ansattes fysiske sundhed. Men forskningen har endnu ikke påvist tydelige konsekvenser for medarbejdernes psykiske helbred målt på sygeplejerskernes forbrug af psykofarmaka.

Med støtte fra ROCKWOOL Fonden har forskere på Københavns Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i dette studie undersøgt sammenhængen mellem natarbejde og mentale lidelser ved at følge 3.500 unge sygeplejersker i de første seks år af deres arbejdsliv. 

Det er alle sygeplejersker, der sluttede deres uddannelse fra en dansk sygeplejeskole mellem 2009 og 2015 og som indenfor et år fik fuldtidsarbejde på et offentligt hospital i Danmark.  Og resultaterne er markante: 

For hvert år en nyuddannet sygeplejerske har natarbejde, stiger hendes risiko for at tage medicin mod mentale lidelser som stress, angst og depression med 24% målt over en periode på seks år. 

Med studiet her har vi helt objektive informationer om sygeplejerskernes mentale sundhed, og de sygeplejersker, som havde et forbrug af psykofarmaka, inden de blev færdiguddannede, er slet ikke med i undersøgelsen. Så der er en klar sammenhæng mellem natarbejde og et ekstra forbrug af psykofarmaka. Det er dog vigtigt at understrege, at der er tale om en statistisk beregnet sammenhæng,” siger Astrid Sophie Fugleholm, der har gennemført undersøgelsen som en del af sit Ph.d.-projekt på Københavns Universitet.

En statistisk beregning af natarbejdets konsekvenser
Andelen af sygeplejersker, der indløser recepter på psykofarmaka, varierer mellem 2,3 og 3,2% - både for sygeplejersker, der arbejder om natten, og for dem, der ikke gør.

Da mange sygeplejersker skifter mellem perioder med dag- og natarbejde, bliver grupperne med og uden natarbejde ”blandet” i løbet af de seks år, studiet følger sygeplejerskerne. For mere sikkert beskrive konsekvensen af natarbejde på sygeplejerskernes mentale helbred, har forskerne derfor beregnet et hypotetisk scenarie, hvor nyansatte på fuld tid seks år i træk enten har fast natarbejde eller skiftende arbejdstid med natarbejde. 

Resultaterne viser, at hvis natarbejdet fortsætter i seks år, vil 8,5% af sygeplejerskerne indløse recept på psykofarmaka i det syvende år efter ansættelse. Det svarer til en årlig stigning på op til 24 %.

Da der i undersøgelsen her er 25 sygeplejersker ud af 1.000, som tager psykofarmaka, i løbet af det første år, de er ansat på et hospital, svarer det til, at for hvert år er der seks sygeplejersker flere (pr. 1.000 sygeplejersker med natarbejde), der tager medicin mod mentale lidelser. 

Objektive informationer om arbejdsforhold og medicinbrug

Modsat tidligere studier, der baserer sig på spørgeskemaer (og dermed selv-rapporterede svar) om konsekvenserne af natarbejde, så anvender dette studie informationer fra sygeplejerskernes vagtplaner samt sundheds- og registerdata. Studiet tager dermed afsæt i objektive informationer om sygeplejerskernes arbejdsliv, medicinforbrug og sociale forhold.

Forskerne har kortlagt sygeplejerskernes vagtplaner og registreret, hvor mange af dem, der i løbet af de seks år, som undersøgelsen dækker, begynder at tage psykofarmaka som fx. angstmedicin eller antidepressiv medicin.  Sygeplejersker med forbrug af psykofarmaka inden eller i løbet af uddannelsen er ikke med i undersøgelsen.

Forskerne understreger at sammenhængen mellem natarbejde og mentalt helbred stadig bør undersøges nærmere.

 Om forskningsprojektet” Night Shift Work and Mental Health”

Forfattere

  • Astrid Sophie Fugleholm, Ph.d. i økonomi, fuldmægtig i De Økonomiske Råds sekretariat 
  • Søren Skotte Bjerregaard, ph.d.-studerende, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Københavns Universitet 

 

Data og definitioner: 

  • Register- og sundhedsdata for 3.500 nyuddannede offentligt ansatte sygeplejersker på hospitaler i hele Danmark i perioden 2009 til 2020 indgår i studiet.
  • Alle sygeplejerskerne i undersøgelsen sluttede deres uddannelse mellem 2009 og 2015 og fik i løbet af det første år efter endt uddannelse arbejde på et offentligt hospital i Danmark.
  • Natarbejde defineres som mindst tre timers arbejde mellem kl. 23 og 6.
  • Sygeplejersker defineres i studiet her som nat-arbejdere, hvis mere end 6,7% af deres vagter pr. år inkluderer arbejdstimer i dette tidsrum
  • Kun sygeplejersker, der arbejder fuld tid er inkluderet i undersøgelsen
  • Sygeplejersker, der allerede tager psykofarmaka, inden de bliver færdiguddannet, er ikke med i undersøgelsen.
  • Data om sygeplejerskernes arbejdstid stammer fra Den Danske Arbejdstidsdatabase (DAD) hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
  • Data om sygeplejerskernes medicinforbrug stammer fra Sundhedsstyrelsens Nationale Lægemiddeldatabase

Kontakter

Om ROCKWOOL Fonden

ROCKWOOL Fonden er en upartisk og selvfinansieret fond. Vi leverer uafhængig forskning og viden om mulige løsninger på samfundets udfordringer.

ROCKWOOL Fonden blev etableret i december 1981, hvor seks medlemmer af Kähler-familien overdrog hvad der svarer til 25 % af aktierne i ROCKWOOL International. Fra starten var det et erklæret mål at bidrage med uafhængig, troværdig forskning til gavn for brede dele af befolkningen, og dette er siden blevet komplementeret med tilvejebringelse af viden om mulige løsninger på de udfordringer, samfundet står overfor. 

For både forskning og interventioner er det overordnede mål at bidrage til en styrkelse af velfærdsstatens sociale og økonomiske bæredygtighed ved at skabe ny og uafhængig viden om og mulige løsninger på samfundsmæssige udfordringer.

Følg pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROCKWOOL Fonden

Hovedstadens velfærdsuddannede er ikke blevet overhalet på indkomst - men de bor længere fra KBH K21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Helt ”almindelige mennesker” som fx pædagoger, sygeplejersker, lærere og SOSU-assistenter og -hjælpere ligger stadig nogenlunde i midten af alle indkomstgrupper i København. Men flere af dem bor i dag længere fra Rådhuspladsen, end de gjorde tidligere. Det viser en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden, der kortlægger bopælsmønstre for velfærdsmedarbejdere i hovedstaden siden midt 1990’erne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye