BAUHAUS investerer langsigtet i Randers og køber ejendommen ved Århusvej
4.5.2026 12:00:00 CEST | BAUHAUS Danmark A/S | Pressemeddelelse
BAUHAUS har købt ejendommen i Randers, hvor varehuset har haft til huse siden åbningen i juni 2008. Med købet overtager virksomheden både grund og bygning og styrker dermed sin langsigtede tilstedeværelse i området.

Hidtil har BAUHAUS drevet varehuset fra lejede lokaler, men ejer nu selv både grund og bygning og får dermed større mulighed for at præge den fremtidige udvikling af området.
Større råderum til udvikling
Med ejerskabet får BAUHAUS større fleksibilitet i forhold til drift, investeringer og fremtidige udviklingsmuligheder.
”Placeringen er helt ideel – centralt ved Århusvej, tæt på Randers Storcenter og med direkte adgang til E45. Da ejendommen kom til salg, så vi det som et naturligt skridt, at BAUHAUS-koncernen selv skulle være ejer,” siger Mads Jørgensen, adm. direktør i BAUHAUS.
BAUHAUS vil fortsat udvikle forretningen i Randers og betjene både private og professionelle kunder i hele oplandet, herunder Favrskov, Norddjurs, Viborg og Mariagerfjord.
Et område i vækst
Som en del af udviklingen er varehuset blevet optimeret i størrelse, hvilket har frigjort et attraktivt areal på ca. 1.800 m² samt et udeareal på ca. 800 m² med gode muligheder for fremtidig anvendelse.
Her ser virksomheden frem til at byde en ny nabo velkommen.
Samtidig er der indgået en aftale med OK om etablering af højkapacitetsladestandere på parkeringsarealet, hvilket bidrager til den grønne omstilling og gør det lettere for elbilister at besøge varehuset.
En investering i fremtiden
”Vi ser meget positivt på udviklingen i området og glæder os til fortsat at være en aktiv del af handelslivet i Randers i mange år fremover,” siger Rüstem Basel, varehuschef i BAUHAUS Randers.
Købet skal sikre et stærkt fundament for den fortsatte udvikling – til gavn for både kunder, medarbejdere og lokalområdet.
Nøgleord
Kontakter
Gunvor BruunDirektionsassistentBAUHAUS
Tlf:23 67 25 91gbr@bauhaus.dkBilleder
Fakta om BAUHAUS
- Det første byggevarehus åbnede i Mannheim i Tyskland i 1960
- BAUHAUS er i dag en af Europas største byggemarkedskæder
- BAUHAUS kom til Danmark i 1988 med åbningen i Kolding
- I dag har BAUHAUS 19 byggevarehuse samt en stor webshop i Danmark
Følg pressemeddelelser fra BAUHAUS Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BAUHAUS Danmark A/S
BAUHAUS Tilst moderniserer varehuset med ny drive-in27.4.2026 11:05:14 CEST | Pressemeddelelse
Med 120.000 varenumre, 15 specialafdelinger under ét tag og et 13.000 m² stort varehus med drive-in er BAUHAUS Tilst i gang med en omfattende modernisering, der skal gøre indkøbsoplevelsen endnu mere effektiv og smidig for både private og erhvervskunder.
Nyt BAUHAUS i Næstved styrker kundeoplevelsen for både private og erhvervsdrivende12.3.2026 14:38:08 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet af det nye BAUHAUS i Næstved skrider planmæssigt frem, og når dørene åbner i sommeren 2026, bliver det med markant bedre muligheder for både private og professionelle kunder.
Et arbejdsliv med kunderne i centrum12.3.2026 14:24:48 CET | Pressemeddelelse
Den 13. marts kan Henrik Roland Mohr fejre 25-års jubilæum i BAUHAUS. Han begyndte i 2001 i varehuset i Holbæk som servicemedarbejder i værktøj og isenkram og blev året efter en af de første elever i varehuset. I 2004 blev han færdiguddannet og arbejdede derefter i flere forskellige afdelinger.
Fra faxpapir til fuld digital hverdag20.2.2026 14:15:20 CET | Pressemeddelelse
Den 26. februar markerer Mette Larsen sit 25-års jubilæum i Bauhaus Holbæk. Gennem et kvart århundrede har hun været en fast del af hverdagen i varehuset og har oplevet en udvikling, der spænder fra manuelle arbejdsgange og bunker af faxpapir til en moderne og digital arbejdsdag.
Tilbage i Bauhaus og klar til at skabe gode kundeoplevelser16.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bauhaus Sønderborg har fået ny varehuschef, og det er et velkendt ansigt, der nu tager styringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

