Unge elever giver Royal Run nyt liv: Gamle bannere bliver til nye gymnastikposer
5.5.2026 09:00:26 CEST | Danmarks Idrætsforbund og DGI | Pressemeddelelse
Brugte materialer fra Royal Run har fået nyt liv i hænderne på teenageelever fra ReDesign-linjen på Forberedende Grunduddannelse (FGU) Nord i Gladsaxe. I et pilotprojekt har eleverne forvandlet udtjente bannere fra tidligere Royal Run-arrangementer til funktionelle gymnastikposer.

Royal Run er mere end selve løbet 2. pinsedag. Det er også de materialer, fortællinger og spor, der lever videre.
I et pilotprojekt mellem Royal Run og FGU Nord i Gladsaxe har teenageelever fra ReDesign-linjen arbejdet med netop det perspektiv: Hvordan udvalgte materialer fra tidligere udgaver af Royal Run kan gentænkes og indgå i nye, meningsfulde produkter. Gennem en proces, der spænder fra design til håndværk og færdigt produkt, har eleverne skabt gymnastikposer med både funktion og historie.
“Samarbejdet med FGU Nord viser, hvordan Royal Runs gamle materialer kan indgå i nye sammenhænge, når de mødes med faglighed, kreativitet og blik for funktionalitet. Eleverne bidrager med både idéer og håndværk og viser, hvordan materialer kan få nyt liv i en ny kontekst,” siger Trygve Laub Asserhøj, projektleder for Royal Run.
For FGU Nord har projektet givet eleverne mulighed for at arbejde med virkelige materialer og en konkret aktør. Og så har de oplevet, hvordan deres arbejde kan få betydning uden for skolen.
“For eleverne har det stor betydning at indgå i et samarbejde med en national begivenhed som Royal Run. De arbejder med reelle materialer og en tydelig modtager, og det styrker både deres faglige stolthed og forståelse for, hvordan deres kompetencer kan skabe værdi,” siger Lisbet Holmsted, lærer på ReDesign-linjen ved FGU Nord.
De færdige gymnastikposer er produceret i et begrænset antal og deles ud i forbindelse med et Træn med-arrangement ved Helsingør Svømmearena den 9. maj kl. 10.00. Helsingør er en af fem værtsbyer til Royal Run ’26, og arrangementet er en del af aktiviteterne frem mod løbsdagen 2. pinsedag. Pilotprojektet er et skridt i arbejdet med at undersøge, hvordan materialer fra Royal Run kan gentænkes og finde en ny anvendelse med fokus på kvalitet og funktion.
Om Royal Run:
- Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.
- Royal Run støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Novo Nordisk Fonden. TV 2 og TV 2-regionerne er mediepartnere.
- Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.
- Vanen tro afholdes Royal Run på 2. pinsedag. I 2026 er det den 25. maj og motionsfesten afholdes i Randers, Ringkøbing, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
- Royal Run ’26 sætter ny deltagerrekord med over 110.000 deltagere. Samtidig har 34 procent af de tilmeldte aldrig deltaget i et motionsløb før.
- Ved Royal Run ’25 var deltagerantallet 97.786 i de fem værtsbyer: Ribe, Horsens, Viborg, Korsør og København/Frederiksberg.
Kontakter
Trygve Laub Asserhøj, projektleder for Royal Run. Tlf: 61 31 11 16
Signe Sjølund TorpKommunikationskonsulent
Tlf:30704477ssjt@dif.dkBilleder









Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund og DGI
Presseinvitation: Royal Run ’2622.4.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Søg om presseakkreditering nu og oplev verdens største royale motionsfest 2. pinsedag.
Fra fjord til fæstning: Se ruterne til Royal Run ’268.4.2026 08:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Over 100.000 deltagere får 2. pinsedag mulighed for at opleve værtsbyernes natur, kyster og historiske vartegn fra første række, når Royal Run ’26 kommer til Ringkøbing, Randers, Middelfart, Helsingør og København/Frederiksberg.
Medlemsrekord: Over 2,5 millioner medlemmer i idrætsforeningerne26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
DIF og DGI’s medlemstal runder for første gang 2,5 millioner medlemmer. Det er fjerde år i træk, at medlemstallet slår rekord.
Royal Run ’26: Her stiller de kongelige til start3.2.2026 08:58:43 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro sætter H.M. Kongen årets motionsfest i gang, når Royal Run ’26 finder sted 2. pinsedag. Ligesom de sidste par år stiller H.M. Dronningen og H.K.H. Kronprinsen også til start i årets værtsbyer.
Royal Run ’26 er udsolgt: Rekordmange danskere melder klar til start1.10.2025 14:46:27 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run fortsætter med at samle danskerne om fællesskab og motion. Onsdag morgen blev 111.500 startnumre til Royal Run ’26 sat til salg, og efter blot 4,5 timer kan alle fem værtsbyer nu melde udsolgt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum