Første del af Femern Bælt-tunnelen på vej mod havbunden
4.5.2026 21:02:46 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Nu begynder nedsænkningen af det første tunnelelement på Femern Bælt-projektet, der skal forbinde Lolland og Tyskland.

Det første af 89 betonelementer, som kommer til at udgøre den kommende Femern Bælt-tunnel mellem Danmark og Tyskland, er nu på vej ud til nedsænkningspunktet ud for kysten ved Rødbyhavn på Lolland.
Det 217 meter lange og 73.500 ton tunge betonelement forlod tunnelfabrikkens arbejdshavn klokken 21:00 mandag aften. Nu begynder den godt to kilometer lange rejse hen til nedsænkningspunktet ud for den kommende nedkørsel til tunnelen.
Tunnelelementet indeholder de fire rør, der i fremtiden skal huse motorvejen og jernbanen og et servicerør til tekniske installationer. Elementet bliver transporteret ved hjælp af fem slæbebåde og et specialfartøj bygget specielt til at nedsænke elementet på havbunden.
Elementet er forsejlet i begge ender og fyldt med luft, men da vejbanerørene er tungere end jernbanerørene er elementet ikke naturligt balanceret. Derfor er det yderste jernbanerør udstyret med midlertidige vandkamre, der sikrer, at elementet ligger helt vandret under nedsænkningen.
”Det er en meget kompleks manøvre, som aldrig er gjort før i denne skala. Elementerne på Femern Bælt-tunnelen er både bredere, tungere og længere end dem, der blev brugt til at bygge Øresundsforbindelsen, og vi kommer til at arbejde på væsentligt dybere vand,” forklarer Lasse Vester, vicekontraktdirektør i Sund & Bælt.
Tunnelelementet kommer til at ligge i en 18 kilometer lang rende i havbunden mellem Rødbyhavn og Puttgarden. Før nedsænkningen er der lagt et underlag af skærver i tunnelrenden, der sikrer, at elementet ligger i den rigtige position.
”Det er en stor opgave med meget lille margin for fejl. Vi skal nedsænke et element, der er lige så langt som to fodboldbaner inden for ganske få millimeter. Det stiller store krav til udstyret og vores entreprenør, og derfor har de forberedt sig på opgaven i lang tid,” siger Lasse Vester.
Transporten af elementet og selve nedsænkning ventes at vare flere dage. Når elementet er koblet til tunnelportalen, er næste skridt at lægge grus og skærver langs siderne af elementet for at holde det på plads i tunnelrenden.
Find video og billeder fra operationen her (opdateres løbende): Mediearkiv
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 51 54 34 21jvi@sbf.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt indfører radarovervågning på Storebæltsbroen6.11.2026 10:17:33 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt etablerer radarbaseret overvågning, der skal gøre det muligt hurtigere at opdage droner omkring Storebæltsbroen. Systemet forventes at være i drift inden udgangen af 2026 og skal understøtte myndighedernes håndtering af dronehændelser.
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum