Nyt E-barometer fra PostNord: Checkout, levering og retur er e-handlens nye slagmark
4.5.2026 08:00:00 CEST | PostNord Danmark | Pressemeddelelse
Danskernes e-handel ligger fortsat på et højt niveau, men valget af webshop afgøres i stigende grad af købsoplevelsen – fra checkout til levering og retur.

PostNords E-barometer 2026 viser, at danskernes e-handel fortsat ligger på et højt niveau. Samtidig spiller checkout, levering og returpolitik en væsentlig rolle for, hvor danskerne vælger at handle.
85 procent af danskerne har handlet online inden for de seneste 30 dage. International e-handel er samtidig udbredt med 80 procent, der har handlet fra udenlandske webshops det seneste år.
– Vi ved, at danskerne handler flittigt online. Så det interessante er at se, hvor bevidste de er blevet. De sammenligner, vælger til og fra og stiller højere krav til hele købsoplevelsen, siger Isabella Beck Jørgensen, pressechef i PostNord Danmark.
Checkout og pris afgør, om købet gennemføres
Selvom mange handler online, falder en betydelig del af købene fra undervejs. Havdelen af alle danskere har afbrudt et køb i checkout.
Den primære årsag er høje leveringsomkostninger eller uventede gebyrer, der først bliver synlige sent i købsprocessen. Samtidig angiver 58 procent af danskerne, at en god checkout-oplevelse har betydning for, hvor de vælger at handle.
– Det er ofte de sidste 10 procent af købsrejsen, der afgør det hele. Hvis checkout-processen ikke er helt gennemsigtig, så mister man kunden – også selvom produktet er det rigtige, siger Isabella Beck Jørgensen.
Returmuligheder er en del af købsbeslutningen
Returpolitik er fortsat en integreret del af e-handel. 33 procent af danskerne har returneret en vare inden for de seneste tre måneder.
Samtidig angiver 68 procent, at en tydelig returpolitik er vigtig, når de vælger webshop.
– Retur handler i høj grad om tryghed. Forbrugerne vil være sikre på, at de ikke ender med et fejlkøb, som de ikke nemt kan returnere. Forbrugerne vil gerne have samme oplevelse som i et prøverum, men uden at skulle flytte sig ned i den fysiske butik, siger Isabella Beck Jørgensen.
Second-hand er en etableret del af danskernes onlinehandel
Second-hand spiller fortsat en stor rolle i danskernes e-handel. Omkring hver tredje dansker har købt eller solgt brugte varer inden for de seneste tre måneder.
Tøj og sko er den mest populære kategori, efterfulgt af elektronik samt bøger og medier. 53 procent angiver pris som den væsentligste drivkraft, mod 44 procent i 2025, mens andelen, der drives af klima, er faldet fra 27 procent i til 21 procent.
– Danskerne er utroligt prisbevidste. Når pris fylder mere og klima mindre, peger det på, at second-hand i højere grad er blevet et økonomisk valg, siger Isabella Beck Jørgensen.
Få det fulde overblik over danskernes online shoppeadfærd i PostNords helt nye E-barometer for foråret 2026.
Kontakter
PostNords Presseafdeling
Tlf:70101300presse@postnord.comBilleder

Følg pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PostNord Danmark
Vice President HR i PostNord Danmark går på pension – ny HR-chef tiltræder2.2.2026 12:31:01 CET | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtier i PostNord går Hans Erik Lindkvist, Vice President HR i PostNord Danmark, på pension. Carina Kongsgaard overtager rollen og tiltræder den 1. februar 2026.
Unik mulighed: 200 ikoniske røde postkasser fra PostNord sættes på auktion15.1.2026 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
PostNord har doneret 1200 ikoniske røde postkasser til Danmarks Indsamling, og nu sættes de sidste 200 unikke postkasser på auktion fra den 16. januar.
Det sidste brev markerer et nyt kapitel for PostNord22.12.2025 10:30:17 CET | Pressemeddelelse
Ved årsskiftet omdeler PostNord sit sidste brev i Danmark. En ny kampagne markerer afslutningen på 400 års brevhistorie og starten på et PostNord med fuldt fokus på pakker.
Nu kan du få en af de ikoniske røde postkasser - og støtte en god sag10.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu kan danskerne få deres egen ægte røde postkasse – og samtidig støtte en god sag. PostNord donerer en stor del af de ikoniske røde postkasser til Danmarks Indsamling, som sættes til salg den 15. december 2025. Alle pengene fra salget går ubeskåret til Danmarks Indsamling.
Husk næstepakkekærligheden: PostNord gentager konkurrence mod juletravlhed i pakkeshops -og bokse27.11.2025 16:45:00 CET | Pressemeddelelse
Black Friday og juleindkøb betyder travle pakkeshops og pakkebokse landet over. PostNord opfordrer derfor danskerne til at hente deres PostNord-pakker inden for 24 timer og derved deltage i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum