Nye migrations-tal: Mange søger mod Danmark i jagten på et job, færre søger asyl

Krigen i Syrien i 2015, COVID19-pandemien fra 2020 og Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har alt sammen sat gang i store bølger af migration til landene i EU.  

I 2010 var der godt 40 millioner borgere i EU, som er født i et andet land end der, hvor de bor. I 2025 er det flere end 64 millioner mennesker, der er immigreret til et EU-land. Alene i 2025 steg antallet af migranter til EU med mere end 2 mio. mennesker, og mere end 100.000 af dem fik opholdstilladelse i Danmark.

Og når det drejer sig om andelen af nytilkomne indvandrere pr. indbygger i 2024, så ligger Danmark på en 7. plads og dermed lidt over EU-gennemsnittet, viser en ny analyse fra forskere hos ROCKWOOL Fondens europæiske afdeling i Berlin.

”De nye tal viser, at Danmark fortsat modtager et betydeligt antal indvandrere, der kommer her for at arbejde -både fra andre EU-lande og fra resten af verden. Det peger jo på, at Danmark ligger godt i den internationale konkurrence om at tiltrække mennesker, der gerne vil arbejde,” siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Det gennemsnitlige EU-land har 14,2% immigranter, og med en migrantbefolkning på 14,4% ligger Danmark tæt på EU-gennemsnittet. Men andelen af flygtninge og indvandrere er meget ujævnt fordelt mellem de 27 EU-lande:

Luxemburg ligger højest med mere end 50% immigranter, mens Malta, Cypern har indvandrebefolkninger på lige over og under 30%.  Også Belgien, Sverige, Tyskland, Irland og Østrig har ret store immigrantbefolkninger (mellem 20-24%).

Færre søger asyl i Danmark
Til gengæld modtager Danmark - sammenlignet med andre EU-lande - i dag relativt få flygtninge - også når borgere fra Ukraine (som ikke skal søge asyl) tælles med.

”Mens vi i Danmark modtager mange arbejdsmigranter og internationale studerende, ligger vi i den lave ende i EU, når det gælder antallet af asylansøgninger. Det er bemærkelsesværdigt, for flere andre europæiske lande modtager fortsat et stort antal flygtninge, men kan jo bl.a. afspejle, at Danmarks har en strammere asyl- og udlændingepolitik end mange andre lande i Europa,” siger Jacob Nielsen Arendt.

Asylansøgere til Danmark kommer i disse år især fra Eritrea, Afghanistan, Syrien, statsløse (bl.a. Palæstina), Tyrkiet og Iran.

Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig modtog i 2025 næsten tre fjerdedele af alle asylansøgninger i EU, men flygtningestrømmene er meget forskellige i de tre lande.

Tysklands asylansøgere er alt overvejende afghanere, syrere og tyrkere, mens asylansøgere i Spanien i stor stil kommer fra Venezuela og Mali, og Italiens og især Frankrigs asylansøgere kommer fra en mere blandet gruppe af oprindelseslande.

Flygtninge meget ujævnt fordelt
Også når man ser på, hvor stor en del af EU-landenes befolkninger, der udgøres af flygtninge og personer under beskyttelse – altså inklusive tidligere års tilstrømning, herunder ukrainere – ligger Danmark relativt lavt sammenlignet med mange andre EU-lande. Kun 1,5 % af befolkningen er registreret som flygtninge.

Men også her findes en markant asymmetri mellem landene, hvor mindre lande som Luxembourg, Malta og Cypern oplever den største påvirkning - både i forhold til deres befolkning og hvad angår administrative byrder og politiske dynamikker.

Helt i toppen er Cypern, hvor flygtninge udgør 4,8 % af landets befolkning, efterfulgt af Tjekkiet (3,5 %) og Tyskland (3,2 %).

Det er især bemærkelsesværdigt, at Tyskland fortsat er blandt de lande med de højeste flygtninge-andele, selv når der tages højde for befolkningsstørrelsen.

Målt i absolutte tal er Tyskland da også ubetinget det EU-land, der har modtaget flest flygtninge og indvandrere er: I dag bor over 17,7 millioner personer, der er født udenfor landet, mens Spanien og Frankrig hver har immigrant-befolkninger på ca. 9,5 mio. mens Italien ligger lavere med lige under 7. mio. immigranter.

“Tallene viser, at opgaven med at modtage og integrere flygtninge er meget ulige fordelt i Europa. Hvis man fra politisk hold vurderer, at det er problematisk, kan en koordineret politik på tværs af lande afhjælpe det. Det vil også udjævne omkostningerne mellem lande, når det gælder om at huse flygtninge,” siger Jacob Nielsen Arendt.

 

FAKTA:

 

Antal opholdstilladelser i Danmark givet i 2025: 100.516 (fordelt på typen af ophold)

• Asyl: 875
• Familiesammenføring: 3.631
• Ukraine-særloven: 13.704
• Erhverv (arbejdsmigranter med familie fra ikke-EU-lande): 22.131
• Internationale studerende (inkl. au-pair og praktikanter): 21.751
• EU-borgere: 39.389

Kilde: Udlændingestyrelsen

 

FAKTA:

Om analysen: The Immigrant Population in the European Union:Growth, Concentration and Dispersion

Forfattere: Tommaso Frattini, Camilla Piovesan, Centre for Research and Analysis of Migration (CReAM), ROCKWOOL Fonden Berlin.

DATA:

• Eurostats datasæt MIGR_POP3CTB (Befolkning pr. 1. januar opdelt efter fødeland), hentet den 31. marts 2026.
• Migrationsstrømme: Eurostat-datasættet MIGR_IMM3CTB (Indvandring efter fødeland), downloadet den 18. marts 2026.
• Asylansøgninger: Eurostat-datasættet MIGR_ASYAPPCTZA, downloadet den 30. marts 2026.
• Flygtningepopulationer: Data fra UNHCR, hentet den 23. marts 2026.

HENT RAPPORTEN: 

CReAM Report on Immigrant Population in the EU Featured in Global Media Outlets