Ny rapport om Bovaer: Ingen samlet stigning i dødelighed eller fald i mælkeydelse

Aarhus Universitet har i rapporten ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis” undersøgt en lang række data fra malkekvægsbesætninger, som anvendte Bovaer i 2025.  

Rapporten blev bestilt af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i oktober 2025 som led i den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, der udføres af DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug og Aarhus Universitet.  

Baggrunden var meldinger fra landmænd om blandt andet faldende foderoptagelse, lavere mælkeydelse og sygdom blandt køer, der fik Bovaer i foderet som led i indsatsen for at reducere metanudledningen fra mælkeproduktionen i Danmark. 

Undersøgelsen bygger på interviews med og besøg hos besætningsejere og driftsledere fra 73 danske malkekvægsbesætninger, der anvendte Bovaer i 2025, og analyser af produktionsdata, sygdomsregistreringer og dødelighedsdata fra besætningerne. 

Ifølge lektor Niels Bastian Kristensen fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab fandt forskerne ikke tegn på en overordnet negativ effekt af Bovaer på mælkeproduktion, sygdomsforekomst eller dødelighed i de analyserede data. 

”Vi kan ikke se noget tydeligt samlet aftryk af Bovaer på hverken produktion, sygdom eller dødelighed i de data, vi har analyseret. Samtidig er det vigtigt at understrege, at der er stor variation mellem besætningerne, og at undersøgelsen ikke nødvendigvis fanger alle de udfordringer, som mælkeproducenterne har oplevet i praksis,” siger han. 

Forskerne understreger, at undersøgelsen sandsynligvis undervurderer nogle problemer, fordi køer med nedsat trivsel eller lavere foderoptagelse ikke nødvendigvis blev behandlet med receptpligtig medicin og derfor ikke fremgår tydeligt af registrene. 

Forskerne fandt heller ikke tegn på øget forekomst af blandt andet yverbetændelse eller stofskiftelidelser i perioder med Bovaer-fodring.  

Bovaer-introduktion har sammenfald med sæsonudsving  

Forskerne peger på, at undersøgelsen har væsentlige metodiske begrænsninger. Undersøgelsen blev gennemført over en kort periode på omkring tre måneder og er baseret på retrospektive data fra besætninger, hvor Bovaer allerede var taget i brug, frem for et kontrolleret forsøg, hvor besætningerne blev fulgt før, under og efter introduktionen af Bovaer. 

I mange besætninger blev Bovaer introduceret i efterårsmånederne, hvor mælkeydelsen traditionelt falder. Et sådant fald kan derfor være blevet opfattet som en effekt af Bovaer, selvom rapporten samtidig peger på, at det sæsonmæssige fald i mælkeydelsen på landsplan i 2025 faktisk var mindre end i tidligere år. 

”Der er betydelige årstidsvariationer i mælkeproduktionen, og det er noget, vi har kendt til i mange år. Når mange besætninger introducerer Bovaer på samme tidspunkt i efteråret, bliver det vanskeligere bagefter at skille effekterne fra hinanden,” siger Niels Bastian Kristensen. 

Ifølge Niels Bastian Kristensen betyder de samlede resultater ikke nødvendigvis, at alle besætninger har reageret ens på Bovaer. 

”Fraværet af et tydeligt samlet aftryk i dataene udelukker ikke, at nogle besætninger kan have oplevet problemer i forbindelse med Bovaer-fodring. Det betyder blot, at vi ikke kan se et entydigt mønster på tværs af dataene,” sige han. 

Niels Bastian Kristensen peger desuden på, at landmændenes oplevelser skal tages alvorligt. 

”Vi står med en række beretninger, hvor vi må give mælkeproducenterne ret i, at det, de har oplevet, har været voldsomt. Nogle besætninger beskriver det at introducere Bovaer som at køre ind i en mur, og andre beskriver pludseligt opstående problemer i perioden med Bovaer-tildeling. Samtidig viser de samlede data ikke et entydigt negativt aftryk, og det er noget af det, der gør billedet komplekst,” siger han. 

Ændringer i mælkeanalyser 

Forskerne fandt samtidig forskelle i flere af de analyser, der bruges til at beskrive mælkens sammensætning hos køer, der fik tildelt Bovaer i foderet. 

Det gjaldt blandt andet analyser af mælkens indhold af protein, urea og 3-hydroxybutyrat, der er naturligt forekommende stoffer, som normalt bruges som målepunkter til at vurdere koens produktion, proteinforsyning og stofskifte. 

“Vi kan se, at mælkeanalyserne ændrer sig. Spørgsmålet er, om Bovaer reelt ændrer mængden af de stoffer, vi måler på, eller om Bovaer medfører en systematisk analysefejl,” siger Niels Bastian Kristensen. 

Han forklarer, at de modeller, der bruges til at analysere mælk, bygger på komplekse sammenhænge mellem mælkens forskellige indholdsstoffer. De sammenhænge kan muligvis ændre sig, når Bovaer påvirker processerne i koens vom. 

“Når Bovaer påvirker koens metandannelse, så forskyder vi potentielt omsætningen af mange komponenter i vommen. Når analysemodellerne er udviklet på mælk fra køer, der ikke har fået Bovaer, kan ændringer i mælkens sammensætning betyde, at modellerne begynder at fejlfortolke signalerne,” siger Niels Bastian Kristensen. 

Behov for mere systematisk tilgang 

Ifølge forskerne er der behov for mere kontrollerede undersøgelser, hvor besætninger følges før, under og efter introduktion af Bovaer. 

”Vi bliver nødt til at få en bedre forståelse af, hvorfor nogle besætninger ser ud til at reagere anderledes end andre. Det kræver undersøgelser, hvor man følger besætningerne tættere og mere systematisk fra starten,” sige Niels Bastian Kristensen. 

Ud over undersøgelsen her er Aarhus Universitet i gang med flere undersøgelser af, hvordan metanreducerende stoffer påvirker køer. Blandt andet igangsatte man i 2025 et forskningsprojekt, som undersøger dyrevelfærd hos køer, der fodres med Bovaer. Projektet skal blandt andet følge køernes aktivitet, liggeadfærd, sociale adfærd og foderoptagelse, og resultaterne forventes at være klar i 2028. 

Læs hele rapporten her.

Webinar om resultaterne fra rapporten

Resultaterne fra den aktuelle rapport ”Afdækning af mulige negative effekter ved Bovaer-fodring i praksis” præsenteres på et webinar arrangeret af Aarhus Universitet og DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug tirsdag den 5. maj kl. 10-11.

Her vil forskerne bag undersøgelsen gennemgå resultaterne og besvare spørgsmål om rapporten.

Tilmeld dig webinaret her.

Baggrund: Tildelingen af Bovaer i 2025

• Siden 2025 har det været et krav, at danske mælkeproducenter med mere end 50 årskøer, som ikke er omfattet af det økologiske regelsæt, skal reducere metanudledningen fra deres besætninger. 
• Reduktionen har kunnet ske enten ved at tilsætte fodertilsætningsstoffet Bovaer i mindst 80 dage i 2025 eller ved at anvende foderrationer med et højt indhold af fedtsyrer året rundt. 
• Bovaer indeholder det aktive stof 3-nitrooxypropanol (3-NOP), som hæmmer dannelsen af metan i koens vom. 
• Stoffet er godkendt som fodertilsætningsstof i EU på baggrund af en faglig vurdering fra den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, European Food Safety Authority. 
• I oktober 2025 blev der rapporteret om en række problemer med sygdom og faldende produktion i danske malkekvægsbesætninger, som landmænd mistænkte kunne hænge sammen med brugen af Bovaer. 
• En spørgeskemaundersøgelse fra SEGES Innovation blandt 644 besætninger viste, at omkring to tredjedele af besætningerne rapporterede fald i foderoptagelse og/eller faldende mælkeproduktion i forbindelse med brugen af Bovaer. 
• Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri bad i oktober 2025 Aarhus Universitet undersøge sagen nærmere.  

Fakta: Analyse af mælk

• Mælk fra danske malkekøer analyseres rutinemæssigt for blandt andet fedt, protein, urea og 3-hydroxybutyrat. 
• Urea bruges som indikator for proteintildeling i foderrationen. 
• 3-hydroxybutyrat er et naturligt forekommende stof, som man måler på for at få en indikation af koens energibalance (ketose markør). 
• Analyserne bruges af landmænd, mejerier og forskere til at følge køernes produktion, fodring og sundhed. 
• Mange analyser bygger på såkaldt FT-MIR-teknologi, hvor mælkens kemiske sammensætning prædikteres ud fra absorption af lys i det mellem-infrarøde spektrum. 
• Analysemodellerne er udviklet på baggrund af store mængder data.