Søvejen i Lemvig får nyt asfalt (opdateret)
30.4.2026 11:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fra mandag 4. maj og knap tre uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Søvejen/Sønderbjerg og krydset ved Østergade i Lemvig.

Opdatering: Pressemeddelelsen er opdateret med nye datoer. Tidligere fremgik det, at vejarbejdet skulle finde sted i perioden 6.-19. maj, men det er nu opdateret til 4.-22. maj. Derudover er det tilføjet, at spærringerne er periodevise.
Vejdirektoratet skal udføre vejarbejde centralt i Lemvig, hvor Søvejen/Sønderbjerg samt krydset ved Østergade i Lemvig trænger til ny asfalt.
Arbejdet bliver udført med start mandag 4. maj og forventet afslutning fredag 22. maj. Af hensyn til naboer er vejarbejdet lagt i dagtimerne.
Sådan foregår arbejdet
Den eksisterende belægning fræses af, der udføres nødvendige reparationer, og der udlægges nyt slidlag. Afslutningsvis opmærkes vejen med nye striber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Mens arbejdet står på, vil der være periodevist spærret for gennemkørende trafik i begge retninger.
Da asfaltarbejdet skal koordineres med et andet arbejde på Romvej, vil der blive etableret en længere omkørsel. Derfor henviser Vejdirektoratet til omkørsel via Fabjergkirkevej, Svendsgårdvej og Fabjergvej. Følg den opsatte skiltning på stedet.
Der vil være mulighed for beboerkørsel, dog med besværet fremkommelighed.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Anders VestergaardEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 26 54anve1@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker25.8.2026 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.
Ny asfalt på Isterødvejen ved Hillerød24.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag 2. september går Vejdirektoratet i gang med at lægge ny asfalt på Isterødvejen mellem Fredensborgvej og Hillerødmotorvejens forlængelse. Arbejdet finder sted i aften- og nattetimerne og medfører spærringer og omkørsler.
Tre store banetekniske kontrakter på plads til den nye jernbane over Vestfyn21.8.2026 09:50:21 CEST | Pressemeddelelse
Tre af i alt seks banetekniske kontrakter er nu indgået. Den nye jernbane mellem Odense Vest og Kauslunde øst for Middelfart forventes at åbne for togtrafik i slutningen af 2029.
Spærring af nordgående til- og frakørsler på E45 omkring Horsens S20.8.2026 14:58:03 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratets entreprenør udfører i slutningen af august omlægninger af trafikken omkring det sydlige Horsens på E45 Østjyske Motorvej, som betyder periodevise rampespærringer ved 57 Horsens S og en enkelt ved 56b Horsens C.
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra slutningen af august20.8.2026 14:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard fortsætter, og går op i gear. Der vil i de kommende uger være et par strækninger med trafikale gener på Marselis Boulevard.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum