Regnskab 2025 viser solid økonomi og giver et robust afsæt i en tid med pres og usikre rammer
30.4.2026 19:27:46 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes regnskab for 2025 viser, at der er styr på økonomien.

Rudersdal Kommunes regnskab for 2025 viser, at der er styr på økonomien. Regnskabet er bedre end forudsat i budgetopfølgningen i efteråret og kommunens likviditet er ved årets udgang højere end forventet. Rudersdal Kommune har derfor et solidt og robust udgangspunkt for 2026.
-Regnskabet for 2025 viser, at vi har styr på økonomien. Vi har overholdt budgettet, ramt servicerammen meget præcist og styrket likviditeten og det giver os et stærkt afsæt fremad, siger borgmester Ann Sofie Orth.
Servicerammen overholdt med høj præcision
Kommunen har i 2025 overholdt servicerammen med et mindreforbrug på 4 mio. kr., svarende til omkring 1 promille af de samlede serviceudgifter. På det skattefinansierede område samlet – drift, anlæg, renter samt skatter og tilskud – viser regnskabet et mindreforbrug på 35 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget skyldes samlet set en stram styring på driften og forskydninger mellem budget og faktisk aktivitet.
Markant pres på det specialiserede socialområde
Regnskabet skal samtidig ses i lyset af et fortsat stigende behov for hjælp og støtte til borgere indenfor det specialiserede socialområde for både børn og voksne. Det er en udvikling, der går igen på tværs af landets kommuner.
På landsplan var der i 2025 en samlet budgetoverskridelse på det specialiserede socialområde på omkring 3,7 mia. kr. Der er et niveau kommunerne ikke tidligere har oplevet, og udviklingen stiller store krav til både faglige prioriteringer og økonomisk styring.
-Selvom vi samlet set har haft styr på økonomien, er vi ikke blinde for, at det specialiserede socialområde kræver flere ressourcer fremover. Det gælder Rudersdal og langt de fleste kommuner, siger borgmesteren.
Usikker fremtid om kommunernes økonomi
Den kommende økonomiaftale mellem regeringen og KL, som forventes indgået i begyndelsen af juni, samt usikkerhed om en mulig ny udligningsreform og ejendomsbeskatningen, bidrager fortsat til usikre rammevilkår for kommunerne.
-Erfaringerne fra tidligere udligningsreformer betyder, at vi er nødt til at planlægge med rettidig omhu. Derfor er det vigtigt, at vi konsoliderer økonomien nu og står stærkt uanset hvilke rammer, der måtte komme, siger borgmesteren.
Samlet set giver regnskabet et ansvarligt og solidt økonomisk afsæt for 2026 i en tid, hvor både udgifter og rammevilkår er under pres.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkFakta om Regnskab 2025
Regnskabet for 2025 behandles politisk i Kommunalbestyrelsen den 29. april, hvorefter det oversendes til revisionen, som afgiver deres eventuelle bemærkninger den 17. juni. Regnskabet er offentliggøres herefter på Rudersdal Kommunes hjemmeside.
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Millioner til bedre normeringer og kvalitet i dagtilbud30.4.2026 19:34:44 CEST | Pressemeddelelse
En ændring af dagtilbudslovgivningen forventes at træde i kraft 1. januar 2027. Kommunerne har allerede nu fået midler til en indfasning hen mod ændringerne – som i Rudersdal udgør 17 millioner kroner.
Rudersdal styrker beredskabet20.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nyoprettede Beredskabsudvalg i Rudersdal Kommune har sat gang i arbejdet med at klæde borgere på, hvis krisen rammer. I en mere uforudsigelig verden er målet klart: Borgerne skal være bedre rustet gennem borgermøder og workshops.
Kommunen vil passe bedre på Rudersdals arkitektur og lokale særpræg20.4.2026 08:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 1.600 bygninger med en middel bevaringsværdi skal genregistreres.
Mantzius skal betyde mere for flere16.4.2026 12:18:11 CEST | Pressemeddelelse
Mantzius i Birkerød har fået en ny bestyrelse, der sætter skub i arbejdet med at styrke huset som kulturelt samlingspunkt.
Rudersdal Kommune investerer markant i bedre veje13.4.2026 08:04:41 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune afsætter i år 9,5 millioner kroner til at forbedre en række kommunale veje. Formålet er at sikre, at vejene fortsat er i god stand og fungerer godt for alle trafikanter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum