Første Mercedes-Benz Charging Hub hos forhandler er åbnet i Danmark i Vejle
1.5.2026 09:50:33 CEST | Ejner Hessel A/S | Pressemeddelelse

I går, torsdag den 30. april, åbnede den første Mercedes-Benz Charging Hub hos en autoriseret forhandler i Danmark – hos Ejner Hessel A/S i Vejle. Åbningen markerede samtidig Mercedes-Benz’ indtræden i ladeinfrastrukturen på det danske marked og er et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet.
Den nye ladestation i Vejle bliver en central del af et globalt initiativ fra Mercedes-Benz, hvor der etableres moderne og højtydende ladestationer tæt på trafikerede områder. Med sin placering ved Ejner Hessel A/S i Vejle er stationen strategisk placeret til både lokal brug og som et naturligt stop på længere køreture. Samtidig åbner endnu en ladestation i Ringsted, denne på en ekstern lokation.
- Vi er stolte over at være en del af Mercedes-Benz’ globale ladenetværk. Vores lokation i Vejle ligger perfekt til et hurtigt stop på en lang tur, og vi ser frem til at tilbyde både eksisterende og nye kunder en nem og effektiv ladeoplevelse, siger Simon Lindegaard, direktør for strategi og udvikling hos Ejner Hessel A/S.
Unik i dansk og skandinavisk sammenhæng
Charging Hub’en i Vejle er den første af sin slags i Skandinavien og den eneste i Danmark. Fra åbningen og frem til den 31. juli kan alle med en aktiv MB Charge Public konto lade gratis, hvilket giver både eksisterende og nye Mercedes-Benz-kunder en oplagt mulighed for at stifte bekendtskab med Mercedes me Charge ladeoplevelsen i praksis.
Den nye ladestation tilbyder lynladning med op til 400 kW, hvilket sikrer, at alle nye Mercedes-Benz-elbiler kan lade med maksimal effekt. Stationen er integreret i bilens navigationssystem og gør det muligt at planlægge ruter med opladning undervejs.

Nem, intelligent og fremtidssikret opladning
Mercedes-Benz-kunder kan desuden reservere en ladeplads direkte via bilens app, hvilket skaber ekstra tryghed i hverdagen. Med plug & charge-teknologi starter opladningen automatisk, når ladekablet tilsluttes uden behov for apps eller ladebrikker.
- Det er en unik mulighed for vores kunder at opleve MB.CHARGE-funktionaliteten i praksis, især plug & charge, hvor bilen selv kommunikerer med ladestationen. Det gør opladning både nemmere og mere intuitiv, og vi forventer, at det vil give flere lyst til at udforske mulighederne i forbindelse med sommerens køreture, fortæller Simon Lindegaard.
Investering i fremtidens mobilitet
Med etableringen af en Charging Hub i Vejle tager Mercedes-Benz High Power Charging Europe GmbH, som har bygget ladestationen, og Ejner Hessel A/S endnu et skridt mod en mere sammenhængende og brugervenlig ladeinfrastruktur. Stationen er åben for alle bilmærker, men Mercedes-Benz-kunder får adgang til ekstra funktioner og integration.
Samtidig giver initiativet kunderne adgang til et bredere ladenetværk i Europa, herunder Mercedes-Benz’ egne hubs og samarbejdspartnere som Ionity. En fordel, der bliver særlig relevant op til sommerferien.
Med den nye ladestation i Vejle investerer Mercedes-Benz High Power Charging Europe GmbH ikke blot i infrastruktur, men i en fremtid, hvor elektrisk mobilitet er både tilgængelig, effektiv og tryg.
Kontakter
Morten RothDirektør, marketing og digital
PRESSEKONTAKT
Billeder
Om Ejner Hessel A/S
Det familieejede Ejner Hessel A/S, der har hovedkontor i Brande, er en af Danmarks største bilforhandlere med salg til både erhvervskunder og private. Selskabet er autoriseret forhandler og serviceværksted for bilmærkerne Mercedes-Benz, XPENG, Renault, Dacia og Smart. Selskabet blev etableret i 1968, og har gennem årene ekspanderet i både Jylland og på Sjælland og er i dag landsdækkende. Desuden ejer Ejner Hessel-koncernen også Skandinaviens største brugtbilscenter, Mercedes-Benz Starmark i Vejle. Ejner Hessel-koncernen beskæftiger i dag over 1.900 medarbejdere og omsatte i 2024 for 9,9 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ejner Hessel A/S
Ejner Hessel accelererer trailersalget – stærk vækst og ambitiøs start på 202614.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel A/S har i en årrække arbejdet med salg af trailere til transportbranchen, men indsatsen har fået et markant løft siden 2023, hvor Henrik Korsdal Pedersen kom til og satte yderligere fokus på området. Siden da har trailersalget udviklet sig til et forretningsområde i klar vækst – og i dag er det ikke længere en velbevaret hemmelighed i branchen. Udviklingen taler sit tydelige sprog. Fra 77 solgte trailere i 2023 til 86 i 2024 og hele 117 i 2025 har Ejner Hessel opbygget en stærk position i markedet. Og 2026 er allerede kommet flyvende fra start med omkring 150 trailere i ordre efter årets første tre måneder. Henrik Korsdal Pedersen bragte erfaring med sig som selvstændig forhandler, herunder samarbejdet med Pachton, som i dag er en del af Ejner Hessels portefølje. Sammen med en målrettet indsats har det været med til at styrke både fokus og retning i trailersalget. – Vi ser et stort potentiale i trailersalget, og de resultater vi skaber nu, er et resultat af et bevidst foku
To markante jubilæer i Randers: 90 års erfaring og et fælles arbejdsliv hos Ejner Hessel12.5.2026 11:01:45 CEST | Pressemeddelelse
Hos Ejner Hessel i Randers er der i foråret 2026 dobbelt anledning til fejring. To erfarne profiler med tilsammen 90 år i bil- og lastbilbranchen markerer nemlig hver deres imponerende jubilæum. 61-årige karrosseritekniker Michael Bendix Pape kunne den 1. april fejre 40-års jubilæum hos Ejner Hessel, mens 66-årige lastbilværkfører Torben Frederik Pedersen den 10. maj kunne markere hele 50 år med Mercedes-Benz lastbiler. De to jubilarer har mere til fælles end blot et langt arbejdsliv. Begge begyndte deres karriere i Viborg hos den daværende Mercedes-forhandler Villy Sølvsten, begge blev siden en del af Bohnstedt-Petersen og senere Merkurbiler, inden de i begyndelsen af 1990’erne blev en del af Ejner Hessel. I dag arbejder de side om side i Randers-afdelingen og deler samtidig et nært forhold til Peder Hessel, eller PH som de kalder ham. – PH er noget særligt, ikke på grund af sin titel, men fordi han er jordnær og oprigtigt interesseret i sine medarbejdere. Han er en leder, der både vi
Ejner Hessel styrker sin position på Sjælland med ny stor forretning i Køge11.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokation i Køge samler Renault, XPENG og Hessel Selected under ét tag og bliver et vigtigt knudepunkt for Ejner Hessel på Sjælland. Ejner Hessel, en af Danmarks største bilforhandlerkæder, styrker nu sin position på Sjælland med en ny forretning i Køge. Fra 1. juni overtager virksomheden forretningen på Tangmosevej 99, 4600 Køge, fra Selected Car Group. Fremover bliver adressen et samlet omdrejningspunkt for salg og service af XPENG, salg og service af Renault person- og varebiler samt en stor Hessel Selected-forretning med adgang til mere end 500 brugte biler. Etableringen er et vigtigt strategisk skridt for Ejner Hessel. Siden overgangen til det nye Renault-forhandlernetværk, som blev rullet ud i 2024, har det været en klar ambition at etablere en forretning i Køge. Med den nye lokation lykkes det nu at udvide Renault-netværket med en moderne og attraktiv butik i et område med stor regional betydning og et stærkt kundegrundlag. – Vi har i længere tid haft en klar ambition om at et
Ny eEconic 400 udviklet til danske affaldsopgaver får verdenspremiere på IFAT8.5.2026 09:19:48 CEST | Pressemeddelelse
På IFAT 2026 i München tiltrækker den nye eEconic 400 i disse dage stor opmærksomhed blandt messens besøgende. Den specialudviklede elektriske lastbil er skabt gennem et tæt samarbejde mellem ARC, Ejner Hessel – Trucks og Mercedes-Benz Special Trucks. Løsningen er udviklet med udgangspunkt i konkrete danske kundebehov til krævende affalds- og genbrugsopgaver og er et stærkt eksempel på, hvordan tæt samarbejde mellem kunde, forhandler og producent kan være med til at drive udviklingen af næste generation af elektriske speciallastbiler. Den nye eEconic 400 er baseret på Mercedes-Benz’ elektriske Econic-platform, men er videreudviklet med en ekstra batteripakke, der øger kapaciteten til 400 kWh og leverer op til 448 kW effekt. Løsningen er udviklet for at sikre ekstra rækkevidde og tilstrækkelig energi til drift af både kran og kroghejs ved krævende opgaver som tømning af nedgravede glascontainere og håndtering af haveaffald. Baggrunden for udviklingen er ARC’s daglige arbejde med affalds
Stærkt resultat for Ejner Hessel i en udfordret branche5.5.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ejner Hessel Holding A/S leverer i 2025 et stærkt og meget tilfredsstillende resultat i en bilbranche, der står midt i en enorm omstilling, som bærer præg af faldende indtjening i branchen, øget konkurrence og en accelererende omstilling mod elbiler. Omsætningen steg til 10,6 milliarder kroner (2024: 9,9 mia. kr.), mens resultatet før skat udgør 336 millioner kroner (2024: 335 mio. kr.). Årets resultat hos Ejner Hessel Holding A/S lander på 261 millioner kroner. Dermed fastholder familievirksomheden niveauet fra året før. - Vi leverer et meget tilfredsstillende resultat i en branche, hvor indtjeningen generelt er under pres, og hvor der sker store strukturelle ændringer på grund af elektrificering og øget konkurrence. Det vidner om en stærk forretning med dygtige medarbejdere og om en organisation, der formår at tilpasse sig, når udfordringerne dukker op, fortæller administrerende direktør i Ejner Hessel Holding A/S, Benjamin Mahr. Stabilt eftermarked og vækst i bilsalget styrker forre
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

