Uffe Tang ny formand for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
30.4.2026 09:00:00 CEST | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade | Pressemeddelelse
Tre bestyrelsesmedlemmer er genvalgt, og to nye suppleanter kommet til efter årets generalforsamling i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Bestyrelsen i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade har valgt Uffe Tang som formand efter at Anette Laigaard har valgt at gå på pension. Tine Pohl er foreningens nye næstformand.
“Unges mistrivsel er en af de mest alvorlige samfundsudfordringer i Danmark. Derfor er jeg både stolt og beæret over tilliden som ny formand for bestyrelsen i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Vi står stærkt med en velkvalificeret ledelse, en solid økonomi, en fagligt stærk medarbejdergruppe og et hold af dedikerede frivillige, som jeg ser frem til at samarbejde med for at hjælpe endnu flere og øge forståelsen for området,” siger Uffe Tang.
Direktør Camilla Hersom ser frem til samarbejdet med den nye formand og bestyrelse.
“Medlemmerne har valgt en bestyrelse med både kontinuitet og nye kompetente kræfter, og jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med vores nye formand og hele bestyrelsen. Der er et stort behov for vores rådgivning, behandling og viden, og det er vigtigt med en stærk bestyrelse, der kan bakke op om vores arbejde,” siger Camilla Hersom.
Anette Laigaard takkede for de fem år, hun har været formand for foreningen.
“Årene som formand har været meget betydningsfulde for mig, og jeg er glad for de resultater, vi har skabt sammen. Foreningen er vokset markant, vi når ud til mange flere mennesker i hele landet, og organisationen står et godt sted. Jeg giver stafetten videre med en klar tro på, at foreningen er stærk og kan nå endnu længere ud,” siger Anette Laigaard.
På generalforsamlingen onsdag blev Uffe Tang, Anja Hellberg og Tine Pohl genvalgt til bestyrelsen, mens Signe Goul Svendsen og Maia Bjerregaard blev valgt som suppleanter.
Bestyrelsen efter generalforsamlingen
- Uffe Tang (formand)
- Tine Pohl (næstformand)
- Anja Hellberg
- Anne Fuglsang-Damgaard Sina
- Helle Harboe
- Troels Reiche
- Sidsel Skovbjerg (medarbejdervalg bestyrelsesmedlem)
- Signe Goul (1. suppleant)
- Maia Bjerregaard (2. suppleant)
Nøgleord
Kontakter
Camilla HersomDirektør
Tlf:22866228cah@spiseforstyrrelse.dkJanne BruvollUdviklings- og kommunikationschef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkOm Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende. Hvert år rådgiver og støtter vi mere end 8.000 mennesker, der har brug for hjælp.
Følg pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed16.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.
Ny rapport: Spiseforstyrrelser koster samfundet mere end en kvart million for hver patient11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrk forebyggelsen, sæt ind tidligere og forbedr behandlingen. Sådan lyder anbefalingerne fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, efter at Deloitte for første gang har dokumenteret, hvad spiseforstyrrelser koster samfundet.
Stadigt flere og yngre børn søger hjælp for spiseforstyrrelser og selvskade24.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af rådgivninger hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade stiger for femte år i træk. Børn helt ned til 10 år rækker ud, mens ventetid og ubesvarede henvendelser vidner om stort behov for hjælp.
Patientforening: 98.000 danskere har en spiseforstyrrelse20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vurderer i nye beregninger, at omkring 98.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse.
National konference sætter fokus på nyeste viden om selvskade blandt børn, unge og voksne8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan forstår og møder vi bedst selvskade i 2026? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Den Nationale Selvskadekonference, som for tredje gang samler fagfolk fra hele landet til en dag med ny viden og fælles refleksion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum