Ny hjemmeside giver viden og værktøjer til at styrke børns kropstilfredshed
16.3.2026 07:30:00 CET | Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade | Pressemeddelelse
Nyt onlineunivers klæder forældre, skoler og idrætten bedre på til at skabe sunde og realistiske kropsidealer hos børn og unge. Hjemmesiden er en del af projektet Spejlven, som arbejder for, at børn og unge skal have det godt med sig selv, hinanden og deres kroppe.

Hver dag gør forældre, lærere og trænere en stor indsats for at skabe trygge rammer for, at børn kan trives og have det godt med sig selv. Alligevel kan der opstå situationer, hvor man bliver i tvivl: Hvordan håndterer man situationer med børn og unge, der springer frokosten over eller undgår badet efter idræt Og hvordan taler man om krop og mad uden at komme til at forstærke det pres, mange børn og unge allerede mærker?
Nu lancerer Spejlven hjemmesiden spejlven.dk. Et samlet videns- og værktøjsunivers til forældre, skoler og idrætsforeninger, der ønsker fagligt funderet inspiration og konkrete redskaber til at styrke børn og unges kropstilfredshed og trivsel.
Bag Spejlven står Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark. Projektet og hjemmesiden er støttet af Nordea-fonden.
Ét sted – tre indgange
På den nye hjemmeside har aktørerne bag Spejlven samlet den viden og de erfaringer, der gennem flere år er opbygget i mødet med børn, unge og de voksne, der er omkring dem.
Hjemmesiden er bygget op med tre indgange: Forældre, Skolen og Idrætten.
Her kan man finde baggrundsviden, opmærksomhedspunkter, anbefalinger, videoer og konkrete værktøjer – herunder inspiration til fælles retningslinjer om madkultur og gode rammer for omklædning og bad i skoler og foreninger.
”Vi møder mange voksne, der virkelig gerne vil gøre det rigtige, men som savner et sted at finde samlet og kvalificeret viden. Med Spejlven har vi samlet det hele ét sted, så man ikke skal lede flere forskellige steder efter svar,” siger Signe Hviid Hansen, projektleder i Spejlven.
Mulighed for forløb og oplæg
Via hjemmesiden kan skoler og idrætsforeninger også booke Spejlven-forløb og oplæg. Her møder Spejlven både elever, lærere, trænere og forældre med dialogbaserede workshops, der sætter fokus på kropsidealer, fællesskab og trivsel med afsæt i hverdagen og de udfordringer, deltagerne selv oplever.
Spejlven er live og kan besøges på spejlven.dk.
Om Spejlven
Spejlven skal gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.
Spejlven er udviklet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) og er støttet af Nordea-fonden.
Nøgleord
Kontakter
Fie Mørch ColdingPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:51170048fmc@spiseforstyrrelse.dkJanne BruvollUdviklings- og kommunikationschef
Tlf:51177578janne@spiseforstyrrelse.dkSigne Hviid HansenProjektleder Spejlven
Tlf:40339732shh@spiseforstyrrelse.dkOm Spejlven
Spejlven skal gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop, som tynger deres selvværd. Vi rækker ud til børn og unge for at udfordre deres forventninger til egne og andres kroppe, og vi tager fat i forældre, fagpersoner, idrætsforeninger og fitnesscentre for at få dem til at tænke over, hvilke kropsidealer og træningsmiljøer de præsenterer for børn og unge.
Spejlven er udviklet af Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark (ADD) og er støttet af Nordea-fonden.
Følg pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Ny rapport: Spiseforstyrrelser koster samfundet mere end en kvart million for hver patient11.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Styrk forebyggelsen, sæt ind tidligere og forbedr behandlingen. Sådan lyder anbefalingerne fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade, efter at Deloitte for første gang har dokumenteret, hvad spiseforstyrrelser koster samfundet.
Stadigt flere og yngre børn søger hjælp for spiseforstyrrelser og selvskade24.2.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af rådgivninger hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade stiger for femte år i træk. Børn helt ned til 10 år rækker ud, mens ventetid og ubesvarede henvendelser vidner om stort behov for hjælp.
Patientforening: 98.000 danskere har en spiseforstyrrelse20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade vurderer i nye beregninger, at omkring 98.000 mennesker i Danmark lider af en spiseforstyrrelse.
National konference sætter fokus på nyeste viden om selvskade blandt børn, unge og voksne8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan forstår og møder vi bedst selvskade i 2026? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for Den Nationale Selvskadekonference, som for tredje gang samler fagfolk fra hele landet til en dag med ny viden og fælles refleksion.
Elever springer madpakken over, fordi de er utilfredse med deres kroppe2.9.2025 07:48:17 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse blandt elever i grundskolen viser, at et bekymrende antal børn undlader at spise frokost – ikke fordi de ikke er sultne, men fordi de føler sig forkerte. Især blandt piger og ældre elever er madpakken blevet et spejl på lavt selvværd og utilfredshed med kroppen. Det kalder på handling, mener projektet Spejlven, der står bag undersøgelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum