Neumann Strategy & Communication

København hædrer dansk kvinde med ny skulptur

29.4.2026 13:00:00 CEST | Neumann Strategy & Communication | Pressemeddelelse

Del

Bodil Begtrup kæmpede for kvinders ligestilling i FN's menneskerettigheder, - men gled siden ud af historien. Nu får hun sin plads tilbage med en ny skulptur i hjertet af København.  

Bodil Begtrup stærk dansk FN-profil hædres med statue i København
Bodil Begtrup stærk dansk FN-profil hædres med statue i København ©Det Kgl. Bibliotek

København får en ny skulptur til ære for Bodil Begtrup (1903–1987), der var en nøglefigur i arbejdet med FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder.

Skulpturen afsløres onsdag den 6. maj kl. 11.00 på Ofelia Plads. Den er skabt af billedhugger Eva Hjorth og er en bronzebuste placeret på en næsten to meter høj sokkel, hvori selve menneskerettighedserklæringen er indgraveret.

Københavns overborgmester Sisse Marie Welling afslører statuen, med taler og musik af bl.a. Maria Jose Østergård (Kvinderådet) og Anne Linnet.

Bodil Begtrup – et fyrtårn i dansk diplomati

Bodil Begtrup spillede en nøglerolle i FN’s tidlige år og var fra 1946 til 1948 formand for FN’s Kvindekommission. Samtidig var hun næstformand i det udvalg, der udarbejdede Verdenserklæringen, og insisterede på at den skulle gælde alle mennesker og således sikre kvinders ligestilling.  

Hun satte også markante spor i Danmark, som kvindesagsforkæmper og var engageret i etableringen af danske organisationer som Forbrugerrådet og Red Barnet Danmark. I 1955 blev hun Danmarks første kvindelige ambassadør i Island og senere i Schweiz og Portugal.

Et fælles løft for menneskerettighederne

Initiativet til skulpturen udspringer af FN’s menneskerettighedsarbejde, og en kopi af værket er ligeledes opstillet i FN’s permanente udstilling i Genève. Med placeringen centralt i København, på Ofelia Plads, skal skulpturen fungere som et synligt og varigt symbol på forbindelsen mellem dansk historie og internationale menneskerettigheder.

Projektet er udviklet af en tværfaglig initiativgruppe med stærk forankring i både internationalt diplomati, jura, kultur og formidling. Gruppen består af ambassadør Ib Petersen, Senior Advisor Marianne Philip samt direktør Mette Hoffmann Meyer (The Why Foundation) med kunstnerisk rådgivning af Christine Buhl Andersen og projektledelse af cand.polit. Adam Foss i samarbejde med Jeudan A/S og Det Kongelige Teater.

Projektet er finansieret af Frececo Fonden, en dansk filantropisk fond, der støtter menneskerettigheder, uddannelse, kultur, ligestilling og miljøbeskyttelse både lokalt i Danmark og internationalt.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Diplomat og kvindesagsforkæmper Bodil Begtrup hædres med statue i København
Diplomat og kvindesagsforkæmper Bodil Begtrup hædres med statue i København
©Det Kongelige Bibliotek
Download
Billedkunstner Eva Hjorth står bag Københavns nye skulptur af Bodil Begtrup
Billedkunstner Eva Hjorth står bag Københavns nye skulptur af Bodil Begtrup
Eva Kruse
Download
Billedkunstner Eva Hjorth i arbejdet med skulpturen af Bodil Begtrup
Billedkunstner Eva Hjorth i arbejdet med skulpturen af Bodil Begtrup
Eva Kruse
Download

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Neumann Strategy & Communication

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye