ADP leverede rekordresultat med vækst i omsætning og indtjening i 2025
29.4.2026 12:06:21 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse
I 2025 leverede ADP det bedste regnskab i koncernens historie med vækst i både omsætning og indtjening på tværs af aktiviteterne. Udviklingen var drevet af øget volumen, høj kapacitetsudnyttelse og en stabil operationel drift og markerede samtidig begyndelsen på en ny udviklingsfase med ny medejer.

ADP præsenterede i dag, den 29. april 2026, koncernens hidtil bedste årsregnskab med en omsætningsvækst på 22 procent og et årsresultat, der var knap 66 procent højere end i 2024.
2025 markerede samtidig et skelsættende år for ADP. 25 år efter etableringen har koncernen videreført sit grundlæggende DNA om konsolidering i den danske havnesektor og etablering af strategiske samarbejder – senest gennem udvidelsen af havneporteføljen med Hanstholm Havn. Herudover trådte Brookfield, en af verdens største infrastrukturinvestorer, ind i ejerkredsen som ny medejer med et fælles strategisk sigte om at videreudvikle ADP til et af de førende havneselskaber i Norden.
– 2025 viser styrken i ADP’s forretningsmodel og vores evne til at omsætte strategiske investeringer til konkrete resultater. Med Brookfield som ny medejer og udvidelsen af ADP med Hanstholm Havn har vi taget vigtige skridt i den langsigtede udvikling af koncernen, og vi ser fortsat flere muligheder for yderligere konsolideringer og strategiske samarbejder, siger Christian Herskind, bestyrelsesformand i ADP og fortsætter:
– Bestyrelsen ser regnskabet som et klart udtryk for en veldrevet og økonomisk stærk koncern med et solidt fundament for den videre udvikling.
Fremgang på tværs af havnene
Den samlede godsomsætning på ADP’s havne i Fredericia, Nyborg og Hanstholm steg i 2025 med 7,3 procent sammenlignet med året før og udgjorde i alt 9,2 mio. tons. Fremgangen var blandt andet drevet af øget aktivitet på containerterminalen på Fredericia Havn, hvor der i løbet af året blev håndteret 163.966 TEU, svarende til en stigning på 32 procent i forhold til 2024.
– 2025 bekræfter den stærke udvikling i ADP. Fremgangen på tværs af vores havne er resultatet af klare strategiske valg, herunder havneudvidelsen i Fredericia og etableringen af Fredericia Container Terminal A/S i samarbejde med Fredericia Shipping og APM Terminals. Sammen med tætte kundedialoger og en stor indsats fra vores medarbejdere har det sikret en stabil og robust drift og skabt et solidt udgangspunkt for den videre udvikling af ADP, siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP.
Ejerne ser ADP i klar udvikling
Som medejere af ADP ser ejerkommunerne positive perspektiver i koncernens udvikling og de betydelige skridt, der er taget for at styrke det langsigtede fundament.
– ADP har i 2025 flyttet sig markant og står i dag på et meget stærkt fundament. Jeg har fulgt udviklingen tæt og ser frem til at være en aktiv del af den videre udvikling. ADP spiller en central rolle for Fredericia Kommune – men også for den samlede udvikling af havne- og logistikinfrastruktur i Danmark, siger Peder Tind, borgmester i Fredericia Kommune og næstformand i ADP’s bestyrelse.
I Nyborg Kommune deler man billedet af et ADP i klar udvikling.
– Nyborg Kommune er stolt medejer af ADP, som har vist, at man kan kombinere solide resultater med klare og langsigtede ambitioner. ADP har også store planer for Nyborg, og udviklingen på og omkring havnen vil være med til at understøtte en kommune i vækst og bidrage til nye arbejdspladser, siger Kenneth Muhs, borgmester i Nyborg Kommune.
Faktaboks: Nøgletal
Nettoomsætning: 335,2 MDKK i 2025, vækst på 22 procent
EBITDA (inkl. værdigregulering): 296,2 MDKK, vækst på 41 procent
Årets resultat: 154,7, vækst på 65,6 procent
Fakta: Godsomsætning
TEU: 163.966 TEU (20-fodscontainere)
Fast bulk: 1.897.000 tons
Flydende bulk: 5.414.000 tons
Faktaboks: Brookfield – en af verdens største infrastrukturinvestorer og ny medejer af ADP
Brookfield Asset Management er en førende global kapitalforvalter inden for alternative investeringer med over 1 billion USD i aktiver under forvaltning på tværs af vedvarende energi og grøn omstilling, infrastruktur, private equity, ejendomme og kredit.
Brookfield er en global førende infrastrukturvirksomhed, der ejer og driver højkvalitets, langtidsholdbare aktiver inden for forsyning, transport og datainfrastruktur. Brookfield har investeringer i en række havne verden over, herunder i USA, Australien, Sydamerika og Storbritannien.
Den 26. juni 2025 blev det offentliggjort, at Brookfield blev medejer med 14,1 procent i ADP, og at de vil tilføre en kapitalindsprøjtning på 700 mio. kroner.
Nøgleord
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPublic Affairs- og KommunikationschefADP A/S
Tlf:29692088mba@adp-as.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra ADP A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ADP A/S
Taulov Dry Port har taget det første spadestik til det fjerde generiske byggeri11.5.2026 16:33:37 CEST | Pressemeddelelse
Med spadestikket på 'Generisk 4' viser Taulov Dry Port, at efterspørgslen på moderne lager- og logistikfaciliteter i Taulov fortsat er høj.
ADP og Grenaa Havn går sammen i et strategisk samarbejde7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ADP og Grenaa Havn tager nu første skridt mod et strategisk samarbejde, der bygger på komplementære styrker, en fælles strategisk retning og et kommercielt potentiale. Målet er at undersøge mulighederne for fælles løsninger inden for vind, offshore og bulk – og dermed gøre det mere enkelt for kunderne at få adgang til flere dybvandshavne og fælles servicering.
Kim Langkjær Fuglsang udnævnt som ny CEO i Taulov Dry Port6.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter syv år i spidsen videregiver Jesper Gemmer stafetten som CEO i Taulov Dry Port. Bestyrelsen har udpeget Kim Langkjær Fuglsang – senest ejendomschef i Salling Group – til at lede den fortsatte udvikling af Taulov Dry Port.
ADP løfter aktivitet, omsætning og indtjening i første kvartal af 202616.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom de endelige tal for 2025 først bliver offentliggjort på ADP’s generalforsamling den 29. april, viser første kvartal af 2026 en betydelig stigning i aktivitet på tværs af ADP sammenlignet med første kvartal i 2025. Herunder har Hanstholm Havn oplevet et markant løft i omsætningen og aktivitetsniveauet.
Hanstholm Havn og stevedoreselskab går sammen om fremtiden6.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hanstholm Havn og Hanstholm Stevedore slår pr. 1. april kræfterne sammen i et tættere partnerskab, hvor Hanstholm Havn har overtaget aktiemajoriteten i stevedoreselskabet. Samarbejdet markerer begyndelsen på en ny fase, hvor øget kapacitet, driftsfordele og kundebetjening kan udvikles mere målrettet med et klart ønske om at styrke Hanstholm Havns position i Nordatlanten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum