ADP A/S

ADP løfter aktivitet, omsætning og indtjening i første kvartal af 2026

16.4.2026 07:00:00 CEST | ADP A/S | Pressemeddelelse

Del

Selvom de endelige tal for 2025 først bliver offentliggjort på ADP’s generalforsamling den 29. april, viser første kvartal af 2026 en betydelig stigning i aktivitet på tværs af ADP sammenlignet med første kvartal i 2025. Herunder har Hanstholm Havn oplevet et markant løft i omsætningen og aktivitetsniveauet.

Håndtering af bulk på Hanstholm Havn.
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn. PR-foto: ADP

I årets første kvartal har ADP haft et højere aktivitetsniveau end i samme periode sidste år. Omsætningen er steget med 42 procent, hvilket afspejler øget efterspørgsel og høj kapacitetsudnyttelse på tværs af alle ADP’s forretningsområder.

Fremgangen afspejler et højt aktivitetsniveau i den daglige drift med en samlet stigning i godsomsætningen på 16 procent i første kvartal. Udviklingen er bl.a. drevet af fast bulk, der er steget med 69 procent. Samtidig har Taulov Dry Port haft fuld kapacitetsudnyttelse gennem hele kvartalet. Samlet set har den øgede godsomsætning bidraget til en markant forbedring af ADP’s driftsindtjening.

– Første kvartal viser tydeligt, at ADP har taget tempoet med fra 2025 ind i 2026 med høj aktivitet og stigende godsomsætning på tværs af vores forretning. Det slår også tydeligt igennem på indtjeningen, hvor EBITDA er steget med 49 procent. Det giver et solidt afsæt for resten af året, siger Rune D. Rasmussen, CEO hos ADP.

Betydeligt højere aktivitet på Hanstholm Havn

Også i Hanstholm er 2026 kommet godt fra start. I årets første kvartal har Hanstholm Havn oplevet et højere aktivitetsniveau med nye kunder og godstyper, hvilket afspejler sig direkte i omsætningen, der er steget med 28 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Resultatet er opnået uden effekten af det nye fælles ejerskab af Hanstholm Stevedore, som først indregnes fra andet kvartal.

Udviklingen er båret af øget trafik og en styrket kommerciel indsats på havnen kombineret med en effektiv drift og et vedvarende fokus på omkostningsstyring. Den hårde vinter har samtidig givet anledning til nye dialoger med både eksisterende og nye kunder om mere robuste og langsigtede løsninger, hvilket har åbnet for nye varetyper og øgede mængder, herunder en stigning i håndteringen af fast bulk. Udviklingen er sket i tæt samspil med det lokale erhvervsliv, som i høj grad støtter op omkring Hanstholm Havn.

Den stigende omsætning er blandt andet et resultat af arealudlejning samt flere skibs- og vareafgifter kombineret med en målrettet indsats for at styrke salget af havnens ydelser samt højere priser på fisk. Aktiviteten har været bredt funderet og peger samlet set på en havn i fremdrift.

– Hanstholm Havn spiller en vigtig rolle for udviklingen i Thy og Thisted Kommune. Den positive udvikling i årets første kvartal understreger, at havnen er et centralt fælles aktiv, og at medejerskabet med ADP giver et solidt grundlag for, at havnen fortsat kan understøtte erhvervslivet og dermed fastholde og skabe arbejdspladser. Det giver et godt udgangspunkt for det videre arbejde med at styrke havnens betydning både lokalt og regionalt, siger Niels Jørgen Pedersen, borgmester i Thisted Kommune.

For ADP bekræfter udviklingen i Hanstholm, at der er et betydeligt potentiale i havnen, når effektiv drift, marked og forretning går hånd i hånd.

– ­Hanstholm Havn har haft et højt aktivitetsniveau i første kvartal, og omsætningsfremgangen viser et godt afsæt for den videre udvikling. Det er værd at understrege, at resultatet er opnået, før effekten af det fælles ejerskab af Hanstholm Stevedore indregnes, hvilket først sker fra andet kvartal og skal tilføre nye synergier og dermed ny forretning, siger Rune D. Rasmussen og fortsætter:

– På den baggrund ser vi også på, hvordan den stigende aktivitet bedst understøttes fremadrettet, herunder om der er behov for yderligere udstyr på havnen. Samtidig har vi opjusteret forventningerne til 2026, men på baggrund af de mange geopolitiske spændinger er der tale om en forsigtig opjustering, hvor vi fortsat forbereder os på flere scenarier.

Faktaboks – Nøgletal for 1. kvartal 2026

ADP A/S

  • Omsætning: +42 % sammenlignet med Q1 2025
  • Samlet godsomsætning: +16 %
  • EBITDA: +49 %
  • EBIT: +67 %

Hanstholm Havn A/S

  • Omsætning: +28 % i Q1 2026 sammenlignet med Q1 2025
  • EBITDA: +137 %
  • EBIT: +233 %

Kontakter

Billeder

Håndtering af bulk på Hanstholm Havn.
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn.
PR-foto: ADP
Download
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn
PR-foto: ADP
Download
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn
Håndtering af bulk på Hanstholm Havn
PR-foto: ADP
Download

Følg pressemeddelelser fra ADP A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ADP A/S

Fredericia Container Terminal A/S igangsættes med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær sammen med APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer31.10.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Efter færdiggørelsen af havneudvidelsen på Fredericia Havn idriftsættes selskabet Fredericia Container Terminal A/S med Fredericia Shipping som majoritetsaktionær samt APM Terminals og ADP som minoritetsaktionærer. Parternes ambition er at udvikle og sikre den fremtidige vækst i containermængderne på Fredericia Havn.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye