Lavere temperaturer er nøglen til grønnere fjernvarme
28.4.2026 14:02:02 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Nyt AI-værktøj overvåger og optimerer varmeforbrug i etageejendomme. Det skal hjælpe med at reducere CO2-udledning, minimere energispild og understøtte den grønne omstilling.
I Boligselskabet Sjælland arbejder man målrettet på at effektivisere varmeforsyningen i etageboliger for at sikre bedre komfort, lavere udgifter og en grønnere drift. Som en del af DTU’s forsknings- og udviklingsprojekt HeatCheck tester selskabet derfor nu AI-modeller, der skal gøre varmeudnyttelsen i lejlighederne endnu bedre. Ved at kombinere data fra varmefordelings- og indeklimamålere med digitale løsninger kan boligselskabet levere varmen mere præcist og effektivt – til gavn for både beboere og klima.
AI-modellerne gør det lettere at opdage og rette fejl, hvis varmesystemer ikke fungerer optimalt. Samtidig undgår Boligselskabet Sjælland unødigt høje temperaturer og sikrer, at ejendommene er klar til fremtidens lavtemperaturbaserede varmeløsninger.
”Bygningerne kan gøre en stor forskel ved at tilpasse varmesystemet til lavere fremløbstemperatur fra omkring 50 °C i stedet for 70 °C. Hvis vi vil væk fra kul, gas og biomasse og over til fjernvarme baseret på vindmøllestrøm, solceller, geotermi og spildvarme, skal vi sænke temperaturen i fjernvarmenettet. Grønne varmekilder fungerer bedst ved lavere temperaturer – varmepumper bliver f.eks. langt mere effektive, når de ikke skal løfte temperaturen så meget. Derfor er lavere temperaturer nøglen til at integrere bæredygtige varmekilder og gøre fjernvarmen både grønnere og billigere,” siger Christian A. Hviid, lektor ved DTU Construct og projektleder for HeatCheck.
Ældre lejligheder udfordrer
Projektet udvikler HeatCheck – en digital platform med AI-værktøjer, der indsamler og analyserer data, der kan lokalisere varmeinstallationer helt ned på radiatorniveau og hjælpe bygningsejere med, hvor de skal sætte ind. I øjeblikket tester partnerne værktøjet i ni ældre ejendomme. Erfaringerne skal danne grundlag for en ny version, som afprøves i op til 30 etageejendomme.
Ældre lejligheder er nemlig ofte den største barriere for lavtemperatur fjernvarme. Mange af dem har varmesystemer, der er dimensioneret til høje temperaturer, og manglende balancering betyder, at varmen fordeles skævt mellem lejlighederne. Slidte ventiler og termostater gør styringen endnu sværere. HeatCheck skal være med til at forberede de ældre etageejendomme til den fremløbstemperatur, som fjernvarmeselskaberne har et ønske om, at aftagerne kan klare sig med i fremtiden.
”Det unikke ved HeatCheck er, at vi bygger ny værdi oven på data, der i forvejen bliver indsamlet fra trådløse varmefordelingsmålere. Ved hjælp af AI-værktøjer kan vi beregne præcist, hvor meget varme hver radiator skal levere – uden at installere tusindvis af nye sensorer eller drifte Internet of Things-netværk. Det gør løsningen enkel, billigere og langt mere skalerbar end traditionelle driftsoptimeringsprojekter,” siger Christian A. Hviid.
Besparelser på 2,5 mia. kr.
Han ser et stort potentiale. DTU’s foreløbige forsøg viser således, at etageejendomme kan køre med langt lavere temperaturer uden at gå på kompromis med komforten. Det glæder bæredygtighedschef Ulrik Eggert Knuth- Winterfeldt i Boligselskabet Sjælland:
”HeatCheck passer godt ind i vores langsigtede strategi for grøn omstilling og energieffektivisering. Vi arbejder ud fra tre fokusområder, mennesket, hjemmet og klimaet – og HeatCheck kan bidrage til alle tre. Det giver et bedre og mere stabilt indeklima, mindsker risikoen for skimmel og fugt og reducerer CO₂-udledning. Jeg vidste, at potentialet var stort, men de foreløbige resultater er langt bedre end forventet.”
DTU vurderer, at de årlige besparelser i Danmark ved at sænke temperaturen i fjernvarmen ligger på ca. 2,5 mia. kr.
Nøgleord
Kontakter
Christian Anker HviidDTU Contruct
Tlf:45251886Tlf:40879749cahv@dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Tilsætning af jern i havet kan fjerne CO2 – men hvad koster det naturen?13.8.2026 15:03:48 CEST | Pressemeddelelse
Jerntilsætning i havet kan få plankton til at optage mere CO2 fra atmosfæren. Men effekten afhænger af, hvor i verden metoden bruges, og den kan få vidtrækkende konsekvenser for havets økosystemer og fødekæder, viser nyt studie i Nature.
Tre mulige gevinster: Sådan kan letbanen gavne DTU og hovedstadsområdet13.8.2026 10:04:08 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge DTU-professor kan letbanen give lettere adgang til DTU Lyngby Campus, mere komfortable rejser og stærkere forbindelser mellem boliger, arbejdspladser og uddannelser på tværs af hovedstadsområdet.
Længden på dit lår kan være med til at afsløre diabetes29.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny hjemmetest kan med høj præcision spore type 2-diabetes eller prædiabetes. Testen er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens og store mængder sundhedsdata – og overrasker ved, at man bl.a. skal måle længden på sit lår.
Rekordstor interesse for DTU blandt unge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 3.300 ansøgere har DTU som førsteprioritet, men politiske begrænsninger betyder, at universitetet fortsat må afvise kvalificerede unge, der gerne vil være ingeniører.
DTU-instrument består første videnskabelige prøve på vej mod asteroiden Psyche20.7.2026 09:59:09 CEST | Pressemeddelelse
Forbiflyvningen af Mars var den første mulighed for at teste det DTU-udviklede magnetometers videnskabelige ydeevne ved en planet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum