Ny indsats fra pensionsselskab skal få nygifte til at tage stilling til pensionen ved skilsmisse
4.5.2026 09:05:55 CEST | Danica | Pressemeddelelse
Alt for få ægtepar tager stilling til, hvordan pensionen skal deles, hvis de en dag bliver skilt. Sådan lyder det fra pensionsselskabet Danica, der fremover med nyt tiltag vil opfordre alle nygifte til at tage snakken i tide.

Når bryllupsklokkerne ringer, og kærligheden spirer, er det de færreste, der tænker på pension. Men det bør de måske gøre.
En ny undersøgelse, Voxmeter har lavet for Danica, viser, at hver tredje dansker ikke er klar over, at pensionsformuen ikke bliver delt ved en skilsmisse.
Det kan især være en udfordring for kvinder, der i gennemsnit har en pensionsformue, som er 24 pct. lavere end mænds.
Derfor vil pensionsselskabet Danica med et nyt tiltag opfordre alle nygifte til at tage snakken om, hvorvidt deres pensionsopsparinger skal deles, hvis de en dag skulle blive skilt.
Fremover vil omkring 11.000 nygifte danskere om året modtage en opfordring i mailindbakken fra Danica om at tage stilling til deling af pension.
“Vi ved godt, det kan være akavet at snakke om noget så uromantisk som penge, når man lige har sagt ja til et liv sammen. Men jeg synes, det er vores ansvar som pensionsselskab at fortælle kunderne om deres muligheder, så de kan tage et bevidst og oplyst valg om deres økonomiske fremtid. Det kan i værste fald have store økonomiske konsekvenser, hvis man ikke får talt om det i tide, for pension udgør faktisk en stor del af vores formuer,” siger Mads Kaagaard, CEO i Danica.
Hvis et ægtepar ønsker at dele deres pensioner ved skilsmisse, så kan en mulighed være at lave en ægtepagt via en advokat.
Fakta:
- Ifølge Danmarks Statistik har kvinder i gennemsnit en pensionsformue, der er 24 pct. lavere end mænds.
- I 2024 havde mænd en gennemsnitlig pensionsformue på knap 726.000 kr. efter skat, mens kvinders formue lå på knap 553.000 kr.
- I 2025 blev 14.383 par skilt, viser tal fra Danmarks Statistik. 41 pct. af alle ægteskaber ender i skilsmisse.
- 2025 bød på det højeste antal ægtepagter i Danmark siden 2010 med i alt 11.610 registrerede ægtepagter.
- Over halvdelen af Danicas cirka 750.000 kunder er gift.
Kontakter
Caroline Gerd FrandsenChefkonsulent i Presse, Danica
Tlf:20761790carof@danica.dkBilleder

Om Danica
Danica har mere end 750.000 kunder i Danmark. Vi har specialiseret os i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer, og vi forvalter en samlet pensionsformue på mere end 400 mia. kr. med cirka 37 mia. kr. i årlige indbetalinger. Selskabet er ledet af adm. direktør Mads Kaagaard. Danica er et 100 procent ejet datterselskab i Danske Bank-koncernen.
Følg pressemeddelelser fra Danica
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danica
Nordjylland skiller sig ud: Hver anden mangler viden om hjælp i overgangsalderen18.5.2026 10:46:02 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Danica viser, at hver anden nordjyde mangler viden om, at gener i overgangsalderen kan afhjælpes. Pensions- og forsikringsselskabet Danica opfordrer til mere oplysning og fokus på professionel hjælp
Nyt projekt: Kvinder søgte psykologhjælp på grund af stress, men var i virkeligheden i overgangsalderen16.5.2026 07:34:48 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt pilotprojekt blandt kvinder i overgangsalderen fra pensions- og forsikringsselskabet Danica, viser markante forbedringer i livskvaliteten for deltagerne, der har fået professionel hjælp til at håndtere deres gener.
Danica styrker investeringsteam med ny aktiechef23.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ansættelsen af Danicas nye aktiechef skal styrke arbejdet for branchens bedste afkast til kunderne.
Danica ansætter ny pressechef13.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danica har ansat Søren Kudahl som ny pressechef, der skal stå i spidsen for indsatsen for pensions- og forsikringsselskabets indsats i medierne.
Dystre tal: Om 10 år vil næsten halvdelen af danskerne være stressede27.3.2026 09:55:17 CET | Pressemeddelelse
Om ti år vil 40 procent af danskerne være stressede, hvis der ikke sættes ind nu, viser fremskrivninger fra Danica.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum