Danmarks bedste elevråd findes i Horsens
30.4.2026 06:00:00 CEST | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse
Elevrådet på Horsens Gymnasium & HF er kåret som Årets Elevråd af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Prisen anerkender elevrådets ekstraordinære indsats for at skabe tydelige, konkrete forbedringer i elevernes hverdag.

Søndag blev titlen som Årets Elevråd overrakt til elevrådet på Horsens Gymnasium & HF. Prisen uddeles af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning til et elevråd, der har været ekstra aktivt og engageret i løbet af året og har formået at repræsentere elevernes interesser effektivt over for ledelse og lærere.
I juryen var de særligt imponeret over det elevrådet sat skub i et større projekt for hele skolens udvikling i samarbejde med lærer- og ledelsesgruppen.
"De har søgt at undersøge hvordan skolen kunne blive bedre ved at organisere testgrupper, der skulle afhandle forskellige måder at have undervisning på. Det er et projekt som kræver gåpåmod, gejst og inspiration" lyder juryens begrundelse.
"Vi er så stolte over at være kåret som årets elevråd. Prisen er resultatet af hårdt arbejde og et tæt samarbejde med ledelsen, som har gjort det muligt for os at repræsentere alle skolens elever bedst muligt" fortæller Caesar Lyons fra Horsens Gymnasium & HFs Elevråd.
Prisen "Årets Elevråd" er blevet indstiftet af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning for at hylde dem, der hver dag gør en forskel for deres medelever ved at tage et ekstra ansvar på sig. Foreningen mener, at elevrådene fortjener større anerkendelse og håber, at prisen kan være med til at fremhæve deres vigtige arbejde og inspirere flere elever til at engagere sig:
"I en tid, hvor der er lavt demokratisk selvtillid blandt unge, vil vi gerne hylde dem, der engagerer sig og viser, at unges stemmer gør en forskel. Når stærke elevråd lykkes med at sikre eleverne magt over deres egen hverdag, fortjener det anerkendelse. Deres indsats er afgørende for at styrke elevdemokratiet og fællesskabet på skolerne" udtaler Freja Sinclair, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.
Fakta om Årets Elevråd
- Prisen uddeleles af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning til et elevråd der har gjort et særligt stykke arbejde i det forgange skoleår. Ethvert elevråd, der er medlem af DGS, kan nominere sig selv til prisen.
- Vinderen kåres af en jury, der ud fra et sæt kriterier fastsat af DGS' hovedbestyrelse, udvælger en vinder blandt de nominerede elevråd. I 2026 har juryen bestået af
- Sofie Therese Svendsen (C), yngste medlem af Folketinget
- Anneline Larsen, forperson for Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
- Nicolaj Juul, forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)
- Embla Bangsgaard, organisatorisk næstforkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i 2022/2023
Kontakter
Freja SinclairForpersonDanske Gymnasieelevers Sammenslutning
Tlf:+45 50774801Freja@dgsnet.dkOm Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 92.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.
Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
21 organisationer kalder til massedemonstration: “Nu er det nok - stop besparelserne på unge og uddannelse!”6.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen fremlagde i sidste uge sine økonomiske prioriteringer i et interview med Berlingske. Politikken er klar: Der er en regning, der skal betales, og dén tørrer regeringen bestående af SF, Radikale, Socialdemokratiet og Moderaterne med største vellyst af på unge med milliardbesparelser. De fire partier vil nemlig afskaffe SU’en for 81.000 unge, skære drastisk i den for endnu flere og stille krav om beskæftigelse som grundlag for at modtage dimittenddagpenge efter endt studieliv. Det er helt groteske forslag, der endnu engang forringer unges muligheder for at uddanne sig. Vi står sammen om at mene, at det er den helt forkerte vej at gå. I stedet burde regeringen investere i uddannelser af høj kvalitet for alle unge. Forslaget om at fjerne SU’en helt for 81.000 hjemmeboende unge, der er børn af forældre med en samlet årsindkomst på over 710.000 kroner - svarende til over en gennemsnitlig pædagogløn - og at forringe den for alle unge, der har forældre med en årsindkomst på over 420.
Regeringen amputerer med eklatant løftebrud SU'en for pædagogbørn29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DGS opfordrer medier og gymnasieelever til at gøre opmærksomme på, hvad det vil betyde for eleverne, at regeringen hugger SU'en fra dem.
Elevorganisationer går sammen om åbent brev til ministeren: Styrk elevdemokratiet!24.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nørre Nissum, 24. september 2026. Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO og Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, LH, sender i dag et åbent brev til undervisningsminister Magnus Heunicke med tre konkrete initiativer, der skal løfte elevindflydelse og elevengagement på ungdomsuddannelserne. Forslagene er som følger: Indfør et elevrådstaxameter på 200 kr. pr. årselev. Stil krav om minimum én fuldtidsansat elevrådskoordinator på alle ungdomsuddannelsesinstitutioner. Sørg for, at elevdemokratisk engagement ikke registreres som fravær Initiativerne skal sikre, at der på alle landets ungdomsuddannelser er økonomi til, at elevråd kan drives stabilt og realisere elevernes visioner. Samtidig skal der være dedikeret professionel kapacitet, der kan understøtte elevrådets arbejde administrativt og organisatorisk og forbedre rammerne for det brede elevengagement på skolerne. De strukturelle rammer om elevernes demokratiske deltagelse styrkes også
Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum