Rapikonet Eve kommer til Danmark
27.4.2026 13:11:12 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse
Eve gæster København 13. oktober 2026 som del af sin europæiske jubilæumsturné for det banebrydende debutalbum Scorpion.

Den amerikanske rapstjerne Eve kommer til København, når hun den 13. oktober 2026 giver koncert i Store VEGA som del af sin Scorpion 25th Anniversary Tour.
Turnéen markerer 25-års jubilæet for hendes gennembrudsalbum Scorpion, der satte et kæmpe aftryk på hiphopscenen og stadig står som en af genrens mest indflydelsesrige udgivelser. Albummet indeholder klassikere som “Who’s That Girl” og den Grammy-vindende “Let Me Blow Ya Mind”, og har opnået platinstatus i både USA og Canada, samt guld i blandt andet Storbritannien og Frankrig.
Med Scorpion cementerede Eve sin position som en af de mest markante kvindelige stemmer i hiphop, og skrev sig ind i historien som blot den tredje kvindelige rapper til at toppe den amerikanske albumhitliste. Hendes skarpe tekster, karakteristiske flow og stærke visuelle univers gjorde albummet til et definerende værk for sin tid - og 25 år senere står det stadig som en central del af hiphopkulturen med over en milliard streams.
Eve har gennem sin karriere solgt mere end 10 millioner album på verdensplan og samarbejdet med en lang række markante kunstnere, herunder Alicia Keys, Gwen Stefani, Missy Elliott, The Roots og Sean Paul. Hun har desuden haft en succesfuld karriere inden for film og tv, blandt andet som medvært på talkshowet The Talk, der indbragte hende to Daytime Emmy-nomineringer.
Den kommende turné bliver hendes første større europæiske headlinerturné i flere år, og bringer hende forbi en række større byer på tværs af kontinentet. Publikum kan se frem til en aften med storhittende hiphop-klassikere og et gensyn med et album, der stadig står skarpt 25 år efter dets udgivelse, når Eve indtager Store VEGA 13. oktober 2026.
EVE – SCORPION TOUR
13. OKTOBER 2026 – STORE VEGA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 30. APRIL 2026 KL. 10.00
BILLETPRIS: 390,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK
Nøgleord
Kontakter
Marie Louise BankSenior Marketing & Social Media Manager
marielouise@allthingslive.comOm All Things Live
All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.
Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS
Det marokkansk hiphopikon Dizzy DROS annoncerer dansk koncert med nyt album i ryggen24.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra freestyle-battles på gaderne i Casablanca til millioner af streams har Dizzy DROS gennem mere end et årti været med til at flytte grænserne for marokkansk hiphop. Den 24.november kan han opleves live i Pumpehuset.
LUKAS GRAHAM TILFØJER ET TREDJE SHOW I ROYAL ARENA19.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billetterne til Lukas Grahams første arenashows i 8 år er blevet revet væk, og grundet den massive efterspørgsel tilføjer han nu et tredje show i Royal Arena 21. januar, så endnu flere fans kan være med til fællessangen.
LUKAS GRAHAM TILFØJER FLERE ARENASHOWS13.8.2026 16:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I mandags annoncerede Lukas Grahams sine første arenashows på dansk grund i otte år, og interessen har været så massiv, at han nu tilføjer ekstra datoer i Royal Arena den 22. januar og Jyske Bank Boxen den 29. januar.
LUKAS GRAHAM VENDER ENDELIG TILBAGE TIL LANDETS STØRSTE ARENAER I 202710.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På fredag udkommer den danske verdensstjernes femte album, ’Good Times’, og udgivelsen markeres nu med annonceringen af Lukas Grahams første arenashows på dansk grund i otte år, når han indtager Royal Arena den 23. januar og Jyske Bank Boxen den 30. januar.
En metalgigant takker af - Megadeth bringer deres farvel turné til Danmark3.8.2026 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Megadeth annoncerer det europæiske kapitel af deres flerårige globale afskedsturné ”Breakout: Hibernation of the Nations”, og til næste år kommer de ikoniske thrash metal- pionerer til København, hvor danske fans kan være med til at fejre mere end 40 års skelsættende metalhistorie, når bandet indtager K.B. Hallen i selskab med sværvægterne Black Label Society og Testament lørdag 27. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum