All Things Live ApS

LUKAS GRAHAM VENDER ENDELIG TILBAGE TIL LANDETS STØRSTE ARENAER I 2027

10.8.2026 07:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

På fredag udkommer den danske verdensstjernes femte album, ’Good Times’, og udgivelsen markeres nu med annonceringen af Lukas Grahams første arenashows på dansk grund i otte år, når han indtager Royal Arena den 23. januar og Jyske Bank Boxen den 30. januar.

Lukas Graham vender tilbage til landets største arenaer i 2027
Lukas Graham // Frederik Barasinski

”8 år. Så lang tid er der gået, når vi til januar endelig skal spille arenashows i Danmark igen. Jeg glæder mig til at dele fællessangen med jer alle sammen, og jeg lover, at vi kommer med et helt særligt show med alle de sange, I kender, nogle helt nye toner, musikalske gæster og venner samt en scenografisk fortælling, der vil få os til både at danse og græde. Jeg glæder mig til vi ses.”

Sådan fortæller Lukas Graham, som i dag kan løfte sløret for to arenashows allerede til januar.

Og det bliver altså første gang siden begyndelsen af 2019, at vi igen kan opleve en af de mest elskede stemmer, vi har, med egne arenashows. Dengang rykkede Lukas og bandet ind i Royal Arena og Jyske Bank Boxen og var med fem udsolgte koncerter og mere end 80.000 solgte billetter med til at hæve barren for, hvad der var muligt på livescenerne herhjemme.

Siden er Lukas Graham kun blevet ved med at udfordre sig selv, sit publikum og ikke mindst koncertformatet, hvor han gennem de seneste år bl.a. har gjort sig bemærket med sine spektakulære 360° In The Round-koncerter i sommeren 2022 og igen i 2024, da hele det københavnske spillested VEGA - hele otte aftener - blev forvandlet til et levende studie under titlen ’The Recording Experience’.

Denne sommer har Lukas Graham indtaget nogle af landets største festivalscener samt lukket og slukket festen på årets totalt udsolgte Grøn-karavane i juli måned. På fredag udkommer så det folk-inspirerede nye album ’Good Times’, og dagen efter begiver Lukas Graham sig ud på stadionturné i hele Nordamerika som ”special guest” for Ed Sheeran.

Allerede nu kan danskerne begynde nedtællingen til endnu flere mindeværdige øjeblikke, når Lukas Graham vender tilbage til Royal Arena og Jyske Bank Boxen i januar 2027.

LUKAS GRAHAM
ROYAL ARENA, KØBENHAVN 23. JANUAR
JYSKE BANK BOXEN, HERNING 30. JANUAR
BILLETSALGET STARTER 17. AUGUST KL.10
BILLETPRISER FRA 325,- + GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Lukas Graham vender tilbage til landets største arenaer i 2027
Lukas Graham
// Frederik Barasinski
Download

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock over hiphop og country til de allerstørste pop-navne. Vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Zach Bryan, Andrea Bocelli og BLACKPINK samt med danske artister som MORTEN, Rune Rask, Ganger, Freja Kirk, Ankerstjerne og  Nabiha. Videre har vi lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Tobias Dybvad, Mikkel Klint Thorius og Eva Jin og internationale comedy shows med navne som Kevin Hart, Michael McIntyre, Trevor Noah og Gabriel Iglesias.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

En metalgigant takker af - Megadeth bringer deres farvel turné til Danmark3.8.2026 11:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Megadeth annoncerer det europæiske kapitel af deres flerårige globale afskedsturné ”Breakout: Hibernation of the Nations”, og til næste år kommer de ikoniske thrash metal- pionerer til København, hvor danske fans kan være med til at fejre mere end 40 års skelsættende metalhistorie, når bandet indtager K.B. Hallen i selskab med sværvægterne Black Label Society og Testament lørdag 27. marts.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye