Nyt partnerskab gør det nemmere for SMV’er at skabe værdi med AI og bæredygtige løsninger
12.5.2026 06:00:00 CEST | Erhvervshus Midtjylland | Pressemeddelelse
Midtjyllands digitale innovationshub, TechCircle, følger op på succesen og starter op igen med et skærpet fokus og ny partnerkreds. Målet er at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at bruge AI og bæredygtige løsninger i praksis – og derigennem styrke deres konkurrenceevne.

Da Midtjyllands digitale innovationshub, TechCircle, den 31. december 2025 lukkede ned i sin nuværende form, var det efter tre vellykkede år. Mere end 2200 små og mellemstore virksomheder og organisationer gjorde i perioden brug af TechCircles tilbud og fik derigennem opkvalificeret deres teknologiske kompetencer og stod bedre rustet til en digital fremtid.
Af denne grund følges der nu op på den markante succes med en ny treårig periode, der bygger videre på erfaringerne fra det første projekt. Det betyder, at TechCircle startede op igen den 1. april 2026 med en ny partnerkreds og et tydeligt fokus på virksomhedernes behov, enkelhed, og hvor der kan gøres den største forskel.
De kommende tre år kan SMV’er i og udenfor regionen derfor få gratis hjælp til at arbejde med særligt AI, bæredygtighed og forretningsudvikling gennem en række tilbagevendende og nye tilbud.
"Vi har set, hvordan TechCircle har gjort det lettere for virksomheder at arbejde med ny teknologi og omsætte den til konkrete løsninger. Erfaringerne viser tydeligt, at der er et stort behov – og ikke mindst et stort potentiale – når virksomheder får adgang til den rette viden og testmuligheder,” siger Helle Berthold Rosenberg, administrerende direktør i Erhvervshus Midtjylland.
Den koordinerende rolle som lokalt knudepunkt i projektet varetages fortsat af Erhvervshus Midtjylland i tæt samarbejde med den nye partnerkreds bestående af Aarhus Universitet, VIA University College, MADE og CDEU.
”Vi har gjort det endnu nemmere for virksomhederne at teste, afprøve og implementere AI og bæredygtige løsninger i praksis. Sammen med vores partnere samler vi viden, faciliteter og kompetencer ét sted, så virksomhederne hurtigt kan komme fra idé til handling og dermed skabe reel værdi i deres forretning,” tilføjer Helle Berthold Rosenberg.
En stærk sammenslutning står bag
Den nye partnerkreds i TechCircle udgør en stærk sammenslutning af videns- og forskningsinstitutioner og innovationsaktører, som stiller forskere, specialister og testfaciliteter til rådighed for de deltagende SMV’er.
Aarhus Universitet vil endnu en gang bidrage med viden og kompetencer til gavn for virksomhederne, der nu har mulighed for at trække på hele universitetet.
”Hos Aarhus Universitet ser vi frem til igen at være en del af TechCircle og bidrage med vores viden inden for AI og digitale teknologier. For os handler det om at bygge bro mellem ny teknologi og det, der virker i praksis hos virksomhederne. Hos ECE arbejder vi tæt sammen med virksomhederne, og det giver bedre muligheder for at teste og omsætte teknologier til konkrete løsninger,” siger Mikael Bergholz Knudsen, institutleder på Institut for Elektro- og Computerteknologi (ECE) på Aarhus Universitet.
“Mange virksomheder arbejder allerede med AI og digitale teknologier, men har udfordringer med at omsætte det til reel værdi. Her spiller TechCircle en vigtig rolle. I projektet arbejder VIA tæt sammen med virksomhederne om at afprøve løsninger i praksis og opbygge kompetencer, der styrker virksomhedernes innovationskraft og konkurrenceevne,” supplerer Lotte Thøgersen, Uddannelsesdekan for Ingeniør og Businessuddannelserne på VIA University College.
En lang række tilbud fortsætter – og helt nye er kommet til
Da TechCircle startede op igen den 1. april, var det med lanceringen af en lang række forskellige tilbud. Målet er både at fortsætte det, der virkede bedst de første tre år, og samtidig introducere helt nye tilbud, der imødekommer virksomhedernes efterspørgsel og projektets skærpede fokus på kunstig intelligens.
Derfor kan SMV’er i både Midtjylland, men også udenfor regionen, de næste tre år få hjælp gennem TechCircle til digital transformation – fra idé og afprøvning til kompetenceudvikling, implementering og finansiering. Det sker bl.a. gennem gratis seminarer, webinarer og specialistkurser samt individuelle forløb, hvor specialister samarbejder direkte med den enkelte virksomhed, f.eks. via brug af både Aarhus Universitets og VIA University Colleges lab- og testfaciliteter.
Som noget nyt vil der også blive tilbudt individuelle teknologisk forretningsudviklingsforløb med op til 20 timers ekspertbistand og det såkaldte AI Service Desk, hvor man kan få vejledning til, hvilke services og muligheder, EU stiller til rådighed.
Fakta
- Det første TechCircle-projekt lukkede ned den 31. december 2025 efter tre succesfulde år og starter nu op for perioden 2026–2029
- Partnerkredsen består af Aarhus Universitet, VIA University College, MADE, CDEU og Erhvervshus Midtjylland i den koordinerende rolle som lokalt knudepunkt
- TechCircle er én ud af fem European Digital Innovation Hubs i Danmark og over 180 over hele Europa og er støttet af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
- Du kan læse mere om TechCircle, samt hvad du kan få hjælp til på projektets nye hjemmeside HER
- Vil du vide mere om resultaterne og de virksomheder, der deltog i projektets første tre år, kan du se en video om TechCircle HER
Nøgleord
Kontakter
Sofie Ringtved JensenPresseansvarlig, Erhvervshus Midtjylland
Tlf:20334984srj@erhvervshusmidtjylland.dkBilleder



Links
Om Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland er et gratis og uvildigt tilbud til midtjyske virksomheder. Vi tilbyder sparring, et stort netværk at trække på og mulighed for medfinansiering.
Vi er finansieret af de midtjyske kommuner for at hjælpe med at skabe udvikling og vækst. Derfor er vores sparring og vejledning gratis.
Hvert år hjælper vi mere end 5.000 virksomheder med alt fra digitalisering til eksport og udvikling af grønnere produkter.
Kontakt os på 70220076, eller book et møde med en af vores forretningsudviklere.
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Midt i krisen kom blodproppen: Vognmand fandt hjælp, før virksomheden gik ned17.12.2025 11:58:38 CET | Pressemeddelelse
Økonomisk modvind blev efterfulgt af en blodprop, men vognmand Michael Rasmussen nægtede at give op og søgte gratis hjælp gennem den landsdækkende Early Warning-indsats. I dag har han styr på driften og ro i kroppen.
SMV-indsats skal igen styrke digitalisering og automatisering: "Forløbet gav os tempo, sparring og en tydelig retning"11.12.2025 11:47:53 CET | Pressemeddelelse
SMV'erne står over for stigende krav til omstilling og global konkurrence. Nu skal nyt virksomhedsprogram give flere virksomheder mulighed for sparring og støtte, så de kommer sikkert ind i fremtiden.
Ny analyse: Midtjyske virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft – international arbejdskraft kan være en del af løsningen10.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af alle virksomheder kæmper med at finde kvalificerede medarbejdere. Det viser en ny analyse af kompetenceforsyningen i Region Midtjylland for Erhvervshus Midtjylland, Business Region MidtVest og Business Region Aarhus. Der findes dog et stort uudnyttet potentiale i international arbejdskraft, viser analysen.
SMV'er kan miste kunder, hvis de ikke tager cybersikkerhed alvorligt3.9.2025 10:29:21 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at SMV'er mangler beredskabsplaner, der dækker cybersikkerhed og eksterne forpligtelser, samtidig med at de vil opleve skærpede krav fra store samarbejdspartnere. Cybersikkerhed er ikke længere et tilvalg, men et konkurrenceparameter, mener erhvervshus.
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

