Fleksible deltidskurser skal afhjælpe mangel på arbejdskraft
28.4.2026 08:50:00 CEST | Cabi | Pressemeddelelse
Når job og opkvalificering er på fuld tid, bliver kompetenceudvikling en barriere for medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Mere fleksible tilbud skal lette adgangen til opkvalificering og sikre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft.

Fuld tid er stadig normen på det danske arbejdsmarked, både når det kommer til job og opkvalificering. For medarbejdere med nedsat arbejdsevne betyder det, at vejen til nye kompetencer ofte er lukket, selvom behovet for opkvalificering er til stede.
Når kurser og uddannelsesforløb er tilrettelagt som hele dage, bliver kompetenceudvikling en barriere for dem, hvor fuld beskæftigelse af forskellige årsager er en udfordring. Det er uhensigtsmæssigt, når virksomheder samtidig mangler arbejdskraft, og hvor mange funktioner kan varetages på nedsat tid, hvis medarbejderne får den rette oplæring.
Det er netop denne udfordring, som det landsdækkende projekt Arbejdskraft nu og til fremtiden tager fat på.
Projektet sætter nu fokus på udvikling af deltidsuddannelser, der kan kombineres mere fleksibelt med arbejde på færre timer. Formålet med projektet er at hjælpe danske virksomheder med at få adgang til mere arbejdskraft ved at bringe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i spil – blandt andet ved at tænke job og opkvalificering mere fleksibelt.
I samarbejde med erhvervsskolerne vil projektet udvikle og afprøve opkvalificering på nedsat tid. Det sker gennem deltidsmodeller som halve kursusdage, onlineforløb og mere fleksible opbygninger af AMU-kurser.
Ambitionen er dobbelt: at gøre kompetenceudvikling mulig for medarbejdere med nedsat arbejdsevne og samtidig understøtte virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
“Hvis vi skal lykkes med at få flest mulige med nedsat erhvervsevne i job, er der også brug for at tilpasse den opkvalificering, man skal modtage for at kunne bestride jobbet”, siger Trine Thomsen, seniorkonsulent i videnshuset Cabi, der har projektansvaret for opkvalificering på deltid.
Konkrete kurser er allerede i gang
Udviklingen er allerede i gang. På Aalborg Handelsskole er en række AMU-kurser i blandt andet regnskab blevet omlagt til halve dage og online undervisning. Det betyder, at kursister kan deltage hjemmefra og i et tempo, der matcher deres arbejdsevne.
“Vi ved, at mange fx i fleksjob ikke kan holde til en hel kursusdag. Med halve dage bliver det muligt for flere at være med – uden at gå på kompromis med indholdet,” siger uddannelseskoordinator Katrina Bergen Dalsgaard.
Hos AMU Nordjylland arbejdes der med en anden model, hvor klassiske kurser opdeles i halve dage. Et truckcertifikat, der normalt tager syv hele dage, gennemføres i stedet på 14 halve dage.
“Hvis man ikke kan arbejde fuld tid, kan man typisk heller ikke tage uddannelse på fuld tid. Med flere deltidskurser åbner vi for, at flere kan komme i gang – også dem, der har været ude af arbejdsmarkedet i en periode, og derfor mangler opdaterede kompetencer,” siger stabschef Jens Hoelgaard Christensen.
En bredere målgruppe end hidtil
Deltidsopkvalificering er ikke kun en god ting for ledige på kanten af arbejdsmarkedet. Muligheden er også et plus for medarbejdere i job med behov for at udvikle deres kompetencer løbende, mener Birgitte Leidecker, uddannelses- og erhvervsvejleder på ZBC og projektkoordinator i erhvervsskolenetværket omkring projekt Arbejdskraft nu og til fremtiden.
“Med nye modeller for deltidskurser bryder vi med en praksis, hvor uddannelse er planlagt ud fra systemets behov. I stedet udvikler vi løsninger, der tager hensyn til den enkeltes livssituation og dermed fungerer for flere – inklusiv dem, der ikke arbejder fuld tid.”
En bredere adgang til kurser og uddannelse giver flere en mulighed for at lære nyt og træde ind i nye roller og jobfunktioner. Det er en central opgave for skolerne, fastslår direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Jesper Nielsen.
”Skolerne ønsker at udbyde kurser og uddannelser, der både matcher virksomhedernes behov og giver medarbejdere og jobsøgende mulighed for at udvikle sig og opbygge nye kompetencer – uanset den enkeltes timetal og livssituation. Derfor er det oplagt, at vi i fællesskab tilrettelægger mere fleksible forløb, så flere kan opkvalificere sig, og virksomhederne har nem adgang til at løfte medarbejdere, så de kan løse fremtidens opgaver, siger Jesper Nielsen.
Fakta: Arbejdskraft nu og til fremtiden
Arbejdskraft nu og til fremtiden er et landsdækkende projekt, der hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere kompetent arbejdskraft gennem en socialt ansvarlig indsats. Det er gratis at medvirke.
Videnshuset Cabi står i spidsen for projektet i samarbejde med en national partnerkreds. Projektet er organiseret på tværs af Danmarks fem regioner, og i hver region samarbejder en stærk aktørkreds på tværs af erhverv, uddannelse og beskæftigelse om at tilpasse indsatsen til lokale og regionale forhold.
Projektet kernepartnere for hver region er:
- Jobcare, kernepartner i Region Nordjylland
- Projekter imidt, kernepartner i Region Midtjylland
- work-live-stay, kernepartner i Region Syddanmark
- ZBC, kernepartner i Region Sjælland
- Hans Knudsen Instituttet, kernepartner i Region Hovedstaden.
Overvejer du, om det er relevant for din virksomhed at blive en del af Arbejdskraft nu og i fremtiden? Se mere på https://www.cabiweb.dk/arbejdskraft
Den Europæiske Socialfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 88 mio. kr. til projektet, som løber frem til 2027.

Kontakter
Dorthe LundhPresseansvarlig
Tlf:40 16 31 01dol@cabiweb.dkwww.cabiweb.dkBilleder

Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.
Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.
Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.
Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
For eksempel om:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Nyt samarbejde øger virksomheders mulighed for arbejdskraft8.4.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
FlexFabrikken er ny partner i indsatsen Arbejdskraft nu og til fremtiden, som hjælper små og mellemstore virksomheder med at rekruttere arbejdskraft og som samtidig styrker deres sociale profil. Potentialet er stort.
Ny seniorkonsulent hos Cabi23.3.2026 09:15:07 CET | Pressemeddelelse
Anne Skytte Glibstrup er ny seniorkonsulent i videnshuset Cabi. Med mere end 20 års erfaring inden for beskæftigelsesområdet skal hun hjælpe flere virksomheder med at finde arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
Skovens rammer rykkede sårbare unge kvinder tættere på job og uddannelse – nu bygger Aarhus Kommune videre på den naturbaserede beskæftigelsesindsats24.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Mens 45.000 unge står uden job og uddannelse, viser projektet Grobund til fremtiden, at en naturbaseret beskæftigelsesindsats kan give retning for selv de mest udsatte unge. 85 procent af deltagerne i projektet gennemførte et 16-ugers forløb ude i skoven. Nu har Aarhus Kommune implementeret metoden. Videnshuset Cabi har stået i spidsen for projektet.
Virksomheden Primatag vinder national CSR-pris for at gøre en markant forskel for sårbare unge13.11.2025 16:21:16 CET | Pressemeddelelse
Tagdækkervirksomheden Primatag A/S fra Toreby på Lolland vinder CSR People Prize 2025 for deres strategiske tilgang til at gøre social ansvarlighed til en del af løsningen på branchens rekrutteringsudfordringer.
Virksomheden El Recycling vinder national CSR-pris for at skabe plads til forskellighed13.11.2025 14:29:09 CET | Pressemeddelelse
El Recycling ApS fra Randers vinder CSR People Prize 2025. Trods stor mangel på arbejdskraft har virksomheden ikke rekrutteringsudfordringer, fordi virksomheden formår at finde værdifuld arbejdskraft blandt de op mod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum