Bevaringsværdige sejlskibe vender tilbage til Haderslev
24.4.2026 08:32:10 CEST | Haderslev Kommune | Pressemeddelelse
Det var et smukt syn, da 52 bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev Havn i juli 2024. Nu byder Haderslev Kommune begivenheden velkommen igen i 2026.

Omkring 10.000 mennesker vurderes at have besøgt Haderslev Havn, da Fyn Rundt for bevaringsværdige sejlskibe besøgte Haderslev i 2024.
I alt lagde 52 bevaringsværdige træskibe i forskellige størrelser til i Haderslev Havn og lå smukt i Haderslev Havn til glæde for både kommunens borgere og besøgende udefra.
”Jeg tror godt, vi kan sige, der var en succes, da Fyn Rundt besøgte os sidst. Vi fik vist, hvad Haderslev Havn kan, og fik vist byen frem fra sin bedste side. Og jeg glæder mig til at tage imod eventet igen til sommer”, siger borgmester i Haderslev Kommune, Mads Skau.
Udover besøget i Haderslev, glæder Mads Skau sig også til, at skibene sætter sejl ved Aarøsund, som han oplevede i 2024 som passager på et af skibene.
”Turen i den smukke, lange Haderslev Fjord er noget helt særligt. Men at se mere end 50 skibe sætte sejl, side om side, ved udmundingen til Lillebælt var også meget specielt. Det glæder jeg mig til, vi skal opleve igen”, siger Mads Skau.
Fyn rundt for bevaringsværdige skibe er en kapsejlads på fem etaper, hvor deltagerne kæmper i tre klasser om at komme først til næste havn. Det lokale træskib Jensine har gennem flere år deltaget i dysten.
De bevaringsværdige sejlskibe lægger til i Haderslev den 20. juli 2026 om eftermiddagen og afsejler igen om morgenen den 21. juli.
Økonomiudvalget støtter begivenheden med 240.000 kroner fra deres udviklingspulje, der går til værtskab, forplejning, underholdning, strøm og andre faciliteter.
Kontakter
Mads SkauBorgmester
Tlf:40 78 14 75mskau@haderslev.dkJane TerpProjektkoordinator for Liv på havnen
Tlf:21498624jterp@haderslev.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune
Haderslev Lysfest 2026 markerer befrielsen i en urolig tid20.4.2026 10:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Når Haderslev Lysfest i 2026 tænder lys, sker det i en tid præget af krig, konflikter og global usikkerhed. Netop derfor får markeringen af Danmarks befrielse i 1945 en særlig aktualitet.
Klimahandledag: Haderslev Kommune klar med pulje til aktiviteter26.3.2026 10:42:19 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at sætte fokus på klimaet? Så kan du nu søge Haderslev Kommunes pulje til aktiviteter og arrangementer, der markerer klimahandledagen.
Fire millioner kroner på vej til Vojens Station20.2.2026 16:01:25 CET | Pressemeddelelse
Haderslev Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om midler til udvikling omkring Vojens Station. Nu er der 4,2 millioner kroner på vej til forskønnelse og forbedring omkring stationen.
Skotterupuglerne slår sig ned på Ehlers17.2.2026 13:14:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i efteråret 2024 havde Ehlers Samlingen besøg af et ægtepar, som efter deres tur rundt i museet, henvendte sig med henblik på en mulig donation af en samling uglekander. De var i alt tre søskende, som havde arvet en større samling uglekander fra deres mor. I april 2025 kunne Ehlers Samlingen glædeligt modtage den donerede samling af Skotterup uglekander, som nu kan opleves i en særudstilling på Ehlers Samlingen.
Programmet er klar til Haderslev DOX 202611.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med støtte fra Kultursamvirket og Haderslev Kommune kan en række spillesteder igen i år vise dokumentarfilm og spændende foredrag, når dokumentarfilmfestivalen HADERSLEV:DOX løber af stablen fra den 10. til den 19. marts.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




