Nordisk anerkendelse: Tønder Festival nomineret ved Americana Music Sweden Awards 2026
24.4.2026 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Tønder Festival er nomineret til den nordiske pris ved Americana Music Sweden Awards 2026. Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm. Nomineringen er en af de tungeste brancheanerkendelser, en nordisk folk- og rootsaktør kan modtage, og prisen uddeles i år for anden gang som den eneste af sin art i Norden.

Americana Music Sweden er den organisation, der samler og repræsenterer americana-genren i Sverige og resten af Norden. Medlemmerne tæller musikere, festivaler, agenter, pladeselskaber og journalister fra hele regionen. Awards-showet uddeles i syv kategorier, og den nordiske pris går til den musikaktør, der har betydet mest for americana-scenen i Norden det forgangne år.
Nomineringen er en betydelig anerkendelse af Tønder Festival som en af de mest toneangivende scener for folk, roots og americana i Norden. Festivalen har siden 1974 bygget et program, der spænder fra amerikansk singer-songwriter og Appalachian-tradition til keltisk og nordisk folkemusik, og som hvert år samler et internationalt publikum fra mere end 30 lande. På 2026-plakaten står blandt andre Emmylou Harris, Daniel Lanois, Fantastic Negrito og Jake Bugg.
„Det er en stor ære at blive nomineret. Americana Music Sweden er et stærkt netværk for genren i Norden, og at blive valgt ud af branchen selv er ikke en selvfølge. Vi er en dansk festival, der siden 1974 har holdt fast i folk- og rootsmusikken som vores kerne. At blive nomineret viser, at det arbejde tæller på tværs af grænser. Det betyder meget for hele holdet bag festivalen, og for de mange frivillige, der gør Tønder Festival mulig år efter år.“
Maria Theessink, kunstnerisk leder, Tønder Festival
Prisuddelingen finder sted onsdag den 20. maj på Debaser Nova i Stockholm med liveoptrædener af blandt andre H. Self, The Jems, Stella Adee og The Settlers of Småland. Samme eftermiddag afholdes en branchekonference med deltagelse af en delegation fra den amerikanske og svenske musikbranche. Prisen uddeles i kategorierne Årets artist, Årets grupp, Årets genombrott, Årets musikutgivning, Årets arrangör og den Nordiske Pris. Dertil kommer en hæderspris, der afsløres på aftenen.
Tønder Festival finder sted 26.-30. august 2026 i Tønder. Billetter er tilgængelige på tf.dk.
Om Tønder Festival
Tønder Festival er en af Europas mest respekterede og elskede folk- og rootsmusikfestivaler og har siden grundlæggelsen i 1974 samlet musikere og publikum fra hele verden i den sønderjyske by Tønder. Festivalen er 100 procent non-profit: alt går tilbage til fællesskabet. Festivalen gøres mulig af ca. 3.100 frivillige, der er festivalens fundament og bankende hjerte. Tønder Festival modtager hvert år et internationalt publikum fra mere end 30 lande.
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER15.4.2026 08:47:45 CEST | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder. Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.
Den danske rapper Ozzy optræder til Tønder Festivals skolekoncert17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sidste års succes med Tessa på scenen til skolekoncerten på Tønder Festival, gør festivalen det igen. I år kan de unge både se frem til folkBALTICA Ensemblet og den danske rapper, sanger og producer, Ozzy.
Fredagsbilletter udsolgt – og partout går historisk hurtigt12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival 2026 sætter rekorder i billetsalget. Fredagsbilletterne er nu udsolgt – på et tidspunkt, der er historisk tidligt for festivalen. Og er man ikke kommet i gang med at købe endnu, er der grund til at handle nu: partoutbilletterne sælger ligeledes hurtigere end nogen sinde tidligere.
Amerikanske fortællerstemmer, dansk folkemusik i bevægelse og en rørende hyldestkoncert på programmet.3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival kan endnu en gang præsentere en ny række navne til 2026-programmet. Offentliggørelsen favner både internationale sangskrivere, markante folkemusikinitiativer og traditionsrige festivalformater, der tilsammen understreger festivalens brede forankring i roots- og folkgenren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum