FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER
15.4.2026 08:47:45 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
FLAMENCO-RYTMER FRA SYDSPANIEN MØDER MARSKENS TONER Kontoret for mindretalsmusik i Tønder fejrer mindretallenes kulturer og musik over tre dage i april. Programmet byder på koncerter, dans, debatter og særlige musikalske samarbejder.
Fra 23. til 25. april 2026 kan man overalt i Tønder høre tonerne af flamenco-musik. Her møder mindretalsmusikken fra Sydspanien den nordiske kortradition og dansk folkemusik. Det er Tønder Festivals nyoprettede europæiske kontor for mindretalsmusik, der står bag arrangementet. Der er fri entré til alle arrangementerne.

Den 23. april er der debat på Hagge’s om mindretal i Europa med professor i historie Jørgen Kühl. Debatten er ikke blevet mindre aktuel i lyset af det nyligt afholdte valg i Ungarn, hvor en række mindretal har været på dagsordenen. Men debatten kommer også til at handle om mindretal i Europa generelt, deres kulturer og særlige musiktraditioner.
Hen over de tre dage vil der være optrædener i bl.a. Tønder Kristkirke, på Tønder Kulturskole, på Torvet i Tønder samt en række skolekoncerter med flamenco-musikere fra det sydlige Spanien. Dagene sluttes af med en uropførelse af værket ‘Anten int Water’, som er skabt af den danske komponist Bo Gunge med udgangspunkt i et frisisk værk.
Arrangementet er nummer to i rækken af aktiviteter, som afholdes for midler fra den bevilling fra Kulturministeriet, som Tønder Festival Fond fik til formålet i 2025. Første arrangement var en særlig koncert på Tønder Festival 2025, hvor fem kunstnere fra hele verden optrådte med sange på hver deres minoritetssprog - en begivenhed, der gentages på årets festival.
For yderligere oplysninger kontakt næstformand for Tønder Festival Fond og det europæiske kontor for mindretalsmusik, Poul-Henrik Jensen: pohe@tf.dk / tlf. 21 48 79 14.
PROGRAMMET FOR MINDRETALSDAGENE:
Torsdag den 23. april 2026 Skolekoncerter i Tønder Kommune
● Formiddag: Flamenco-musik og -dans på Tønder Gymnasium.
● Kl. 19:30: Oplæg og debat om mindretalskulturer i Europa på Hagge’s.
Musik: Marskens Guld og flamenco-ensemblet Requiem Flamenco fra Sevilla i Spanien.
Fredag den 24. april 2026 Skolekoncerter i Tønder Kommune
● Formiddag: Flamenco-musik og -dans på Højer Designefterskole.
● Kl. 20:00 Koncert i Tønder Kulturskoles sal med ensemblet Requiem Flamenco (åben generalprøve).
Lørdag den 25. april 2026
● Kl. 11-12:30: Musik og dans på Torvet i Tønder. Flamenco-”flashmob” samt spillemandsmusik og folkedans.
● Kl. 14-15: Koncert i Tønder Kristkirke med flamenco-ensemblet Requiem Flamenco fra Sevilla.
● Kl. 20: Finalekoncert i Tønder Kulturskoles sal med ensemblet Marskens Guld, Ribe Danse- og Spillemandslaug, det spanske flamenco-ensemble Requiem Flamenco samt sangere fra Tønder- og Skærbækegnens kor. De mødes i forening i uropførelser af ‘Anten int Water’ - et bestillingsværk til lejligheden af komponist Bo Gunge, samt ‘Gracias a la Vida’ - et arrangement af sangen til mindretalsdagene af guitarist Jens Viggo Fjord. Medvirkende musikere, ensembler og debattører: Flamenco-ensemblet Requiem Flamenco fra Sevilla, Marskens Guld, sangere fra Tønderkoret og Skærbækegnens kor, komponist Bo Gunge, Vestklang, Ribe Danse- og Spillemandslaug, guitarist Jens Viggo Fjord, professor i historie Jørgen Kühl.
OM KONTORET FOR MINDRETALSMUSIK Det europæiske kontor for mindretalsmusik i Tønder er en unik satsning på europæisk plan og blev etableret af Tønder Festival i 2024 med midler bevilget af Kulturministeriet. Kontorets formål er at styrke arbejdet med at fremme minoriteters musikalske udtryk i Europa. Missionen er at kortlægge, formidle og støtte musikalsk kulturarv fra nationale og etniske mindretal i Europa med aktiviteter lokalt og internationalt.
Nøgleord
Kontakter
Poul-Henrik Jensen: pohe@tf.dk / tlf. 21 48 79 14
Næstformand for Tønder Festival Fond samt Det Europæiske Kontor for mindretalsmusik
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Fra gælisk sang til norsk country: Tønder Festival løfter sløret for fem nye navne til 202615.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival har allerede præsenteret et stærkt 2026-lineup med bl.a. Emmylou Harris, Daniel Lanois og Fantastic Negrito. Nu tilføjes yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder. Crowe Boys spillede på Tønder Festival i 2025 – GAFFA kvitterede med 4 stjerner. Norske Tobias Sten vandt Spellemannsprisen i 2025 i kategorierne Årets Spellemann og Årets Udgivelse. I 2025 var han Norges næstmest streamede artist. Kim Carnie, som BBC Radio 2 har kaldt "a standout instrument of her generation", er en af de vigtigste stemmer på den skotske scene. Malin Lewis bygger sine egne sækkepiber og udfordrer den skotske traditionelle scene med debutalbummet "Halocline". Og Lea Kampmann bringer Færøernes sangkultur ind i programmet.
Den danske rapper Ozzy optræder til Tønder Festivals skolekoncert17.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter sidste års succes med Tessa på scenen til skolekoncerten på Tønder Festival, gør festivalen det igen. I år kan de unge både se frem til folkBALTICA Ensemblet og den danske rapper, sanger og producer, Ozzy.
Fredagsbilletter udsolgt – og partout går historisk hurtigt12.3.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival 2026 sætter rekorder i billetsalget. Fredagsbilletterne er nu udsolgt – på et tidspunkt, der er historisk tidligt for festivalen. Og er man ikke kommet i gang med at købe endnu, er der grund til at handle nu: partoutbilletterne sælger ligeledes hurtigere end nogen sinde tidligere.
Amerikanske fortællerstemmer, dansk folkemusik i bevægelse og en rørende hyldestkoncert på programmet.3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival kan endnu en gang præsentere en ny række navne til 2026-programmet. Offentliggørelsen favner både internationale sangskrivere, markante folkemusikinitiativer og traditionsrige festivalformater, der tilsammen understreger festivalens brede forankring i roots- og folkgenren.
Keltisk virtuositet, amerikansk singer-songwriting og britisk rock27.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Yderligere fire nye navne er føjet til årets festivalplakat, og de kan alle fire kun opleves på Tønder Festival i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum