Børn af drenge, der brugte snus, har oftere astma og allergi

Hvad en dreng putter i munden som 14-årig kan påvirke helbredet hos de børn, han først får 15-20 år senere. 

Det er, hvad et nyt studie publiceret i tidsskriftet International Journal of Epidemiology konkluderer. 

Studiet har fulgt over 1.000 far-barn-par fra Sverige og viser, at mænd, der begyndte at bruge snus inden de fyldte 15 år, har børn med 42 procent højere odds for allergisk astma og mere end dobbelt så høj odds for kronisk bronkitis – sammenlignet med mænd der aldrig har brugt snus.

Holdet bag studiet har tidligere vist, at drenge, der ryger i puberteten, øger risikoen for astma for deres fremtidige børn. Men at se det samme gør sig gældende for snus kom bag på forskerne. 

”Vi har jo set det med rygning, men vi var overraskede over at finde det samme signal fra snus. Det er en eksponering, man intuitivt tænker er mere lokal – den foregår jo i munden. Men vores resultater tyder på, at det er nok til at give en generel effekt,” siger Vivi Schlünssen, professor på Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, en af forskerne bag studiet.

Timing er altafgørende

Forklaringen gemmer sig i en biologisk detalje, de fleste ikke tænker over. Allerede som dreng har man forstadier til de sædceller, der en dag kan blive til ens børn. Og de er sårbare. 

”Miljøet vi lever i er med til at bestemme hvilke dele af vores arvemasse, der aktiveres. Det betyder, at det, man udsættes for som teenager, kan påvirke forstadier i sædcellerne – og potentielt følge med ind i næste generation,” forklarer Vivi Schlünssen. 

Det er den mekanisme forskerne kalder epigenetik, og den kan forklare, hvorfor timing er afgørende i dette studie. Fædre, der først begyndte at bruge snus efter puberteten, viste ingen øget risiko hos deres børn. 

Hvad med nikotinposer? 

Studiet handler om snus, så spørgsmålet er, om de samme resultater gør sig gældende for de nikotinposer, der i dag er allestedsnærværende blandt unge i Danmark. 

Vivi Schlünssen er forsigtig med at konkludere for meget, men er ikke afvisende.

”Dyreforsøg tyder på, at både tobak og ren nikotin kan have skadelige effekter på tværs af generationer. Men vi mangler stadig menneskestudier, der kan skelne de to fra hinanden. Det er noget, vi har brug for at få undersøgt langt hurtigere, end det går nu.” 

Bør føre til handling

Forskerne understreger, at der er tale om et observationsstudie – altså at de har fundet en sammenhæng, ikke bevist en direkte årsagssammenhæng. 

Men de mener, at den samlede evidens er stærk nok til at politikere og sundhedsmyndigheder bør reagere. 

”Vi ved allerede, at tobak og nikotin er skadeligt. Nu peger forskningen på, at skaden måske ikke stopper ved den, der bruger produktet. Den kan gå videre til næste generation. Det synes jeg er argument nok for at handle,” siger Vivi Schlünssen. 

I mellemtiden er budskabet til drenge enkelt ifølge forskeren. Teenageårene er sandsynligvis det tidspunkt i livet, hvor tobak og nikotin gør mest skade – ikke bare på én selv, men potentielt også på ens fremtidige børn.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Observationelt epidemiologisk kohortestudie

Samarbejdspartnere: Universitetet i Bergen, Göteborgs Universitet, Uppsala Universitet, Umeå Universitet, Universitá di Verona, University of Melbourne. 

Ekstern finansiering: Ingen fra Danmark. Studiet er finansieret af norske, svenske og europæiske forskningsfonde.

Eventuelt interessekonflikt: Ingen fra Danmark. To af studiets udenlandske forfattere har tilknytning til hhv. NHMRC og industriforskning (AstraZeneca, GSK, Sanofi) inden for ikke-relaterede områder. Øvrige forfattere erklærer ingen interessekonflikter.

Link til videnskabelig artikel: https://academic.oup.com/ije/article/55/2/dyag035/8554136