Ingen prisstigninger: Apollo Rejser svarer på spørgsmål om sommerferien
22.4.2026 09:43:08 CEST | Apollo Rejser | Pressemeddelelse
Det store mediefokus på brændstof og flytrafik har skabt usikkerhed om sommerferien hos mange danskere. Her svarer Apollo på de mest almindelige spørgsmål om priser, aflysninger og gennemførelsen af sommerens charterrejser.

– Vi forstår godt, at mange bliver usikre, når der skrives meget om dette. Derfor er det vigtigt for os at være tydelige: Sommerens charterrejser gennemføres som planlagt, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser.
For at gøre det nemmere at skabe overblik har rejsearrangøren samlet svar på de spørgsmål, der oftest stilles i øjeblikket:
1. Kan priserne på charterrejser stige på grund af markedssituationen?
Nej. Apollo køber fly- og hotelkapacitet lang tid før afrejse, og priserne fastsættes tidligt i salgsperioden. Kortvarige udsving i markedet, som for eksempel brændstofpriser, påvirker derfor ikke prisen på allerede solgte rejser. Priserne på ikke-solgte rejser følger – som altid – udbud og efterspørgsel.
– Når man køber en pakkerejse, er den økonomiske risiko allerede håndteret af arrangøren. Det giver en klar forudsigelighed for kunden, siger Bisgaard.
2. Kan der komme en ekstraregning efter bestilling som følge af højere brændstofpriser?
Nej. Selvom pakkerejseloven i visse tilfælde giver mulighed for prisregulering, har Apollo aldrig efteropkrævet kunder – og kommer heller ikke til at gøre det nu. Prisen ved bestilling er den endelige pris.
– Kunderne kan være helt trygge ved, at der ikke kommer uventede ekstraomkostninger efterfølgende, siger Bisgaard.
3. Kan rejserne blive aflyst på grund af brændstofsituationen?
Rejsearrangøren er i tæt dialog med sine samarbejdspartnere, og meldingen fra flyselskaberne er, at alle planlagte charterfly gennemføres som normalt.
– Der forberedes en helt normal sommer med fuldt program fra hele Norden, siger Bisgaard.
4. Kan rejsen blive påvirket under opholdet?
Der er ingen indikationer på, at dette vil ske. Skulle der mod forventning opstå forsinkelser på hjemrejsen, uanset årsag, sørger rejsearrangøren for, at kunderne kommer hjem og dækker både ophold og måltider efter behov – som altid.
5. Er det trygt at bestille sommerferien nu?
Ja. Apollo understreger, at sommerens charterprogram kører som planlagt, og at der ikke er tegn på, at brændstofsituationen påvirker gennemførelsen.
– Kunderne kan trygt bestille deres sommerferie, siger Bisgaard.
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dkOm Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Salget af eksotiske rejser er mere end fordoblet10.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun De Kanariske Øer, der lokker, når danskerne søger mod varmere himmelstrøg denne vinter. Apollo oplever markant vækst i salget af eksotiske rejser med Thailand, Mauritius og Vietnam blandt de mest eftertragtede destinationer. – Vi har set interessen for eksotiske rejser vokse over tid, men den vækst, vi oplever lige nu, er usædvanligt stærk. Danskerne er eventyrlystne, og mange ønsker at forkæle sig selv med en rejse, der byder på både sol, nye oplevelser og noget helt særligt at se frem til i vintermånederne. Samtidig ser vi, at flere direkte flyforbindelser gør det lettere at komme langt væk, og det er uden tvivl med til at øge interessen for eksotiske destinationer, siger Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo Rejser. Thailand topper listen Thailand ligger fortsat øverst på listen over danskernes eksotiske favoritter, og hos Apollo er salget af rejser til destinationen steget med hele 142 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Samtidig har Apollo styrket si
Apollo Sports øger satsningen på skirejser8.9.2026 10:34:13 CEST | Pressemeddelelse
Salget af skirejser hos Apollo er steget med hele 15 procent sammenlignet med samme periode sidste år. For at imødekomme den stigende efterspørgsel udvider rejsearrangøren nu sit skiudbud med flere destinationer og nye skioplevelser til vintersæsonen 2026/27.
Solorejser i kraftig vækst25.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports oplever rekordstor interesse for sine SOLO-rejser. Det seneste år er salget steget med 30 procent, samtidig med at flere afgange er blevet udsolgt længe før afrejse. Nu imødekommer rejsearrangøren den stigende efterspørgsel med flere afgange i 2027.
Apollo Sports lancerer Shaolin Kung Fu-retreat i Kina20.8.2026 08:49:31 CEST | Pressemeddelelse
Apollo Sports fortsætter med at udvide udbuddet af unikke træningsrejser og lancerer nu et 12-dages Shaolin Kung Fu-retreat i Dengfeng i Kina. Her får deltagerne mulighed for at træne autentisk Shaolin Kung Fu med erfarne mestre – blot få minutter fra det legendariske Shaolintempel.
DERTOUR Group European Travel Trend Report del III: Slow travel og solorejser vinder frem blandt europæiske rejsende19.8.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne søger i stigende grad ferier, hvor tempoet sænkes, opholdet forlænges, og fokus flyttes fra mange oplevelser til få, men mere mindeværdige øjeblikke. Samtidig er solorejser ved at blive en fast del af europæernes ferievaner. Det viser tredje og sidste del af DERTOUR Groups European Travel Trend Report.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum