Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab
21.4.2026 18:06:49 CEST | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.

Unge fra hele landet og fra Grønland og Færøerne var i dag samlet om én fælles ambition: at udvikle idéer, der kan gøre en forskel.
Allerede fra morgenstunden summede slottet af energi og forventning. Finalisterne opstillede deres stande, finpudsede deres pitches og gjorde sig klar til at præsentere deres løsninger for et dommerpanel bestående af profiler fra erhvervsliv og uddannelsesverden.
Efter en dag præget af skarpe idéer, modige præsentationer og stærkt engagement blev både én samlet vinder samt to vindere af specialpriser kåret.
Årets vindere blev af Next Level 2026 blev:
Elin Joensen, Nikolina Flora Højgaard Kristjansdóttir, Heiðrun Torbjørnsdóttir Lisberg, Bjørk Dánjalsdóttir Absalonsen fra skolen Íverksetarahúsið i Klaksvík, Færøerne med idéen Siógló – Færøsk fremstillet D og E vitaminer fra overskudsfisk.
De fire vindere fortæller:
Hvordan har forløbet med Next Level været?
Vi startede i januar med et skoleprojekt, som alle i 9. klasse arbejder med. Siden da har vi arbejdet målrettet frem mod det færøske mesterskab, som vi endte med at vinde. Det var en kæmpe oplevelse og en virkelig stor anerkendelse af det arbejde, vi har lagt i projektet – og fedt at stå med følelsen af, at det hele lykkedes.
Har I brugt jeres viden på en anden måde undervejs?
Vi fik idéen, fordi vi vidste, at der går meget laks til spilde, og det er en stor industri på Færøerne. Derfor besluttede vi at undersøge, hvad man kan bruge resterne til. Vi fandt ud af, at blandt andet skind og indvolde kan bruges til vitaminer – noget, der i dag ikke produceres på Færøerne, men importeres. Vi har også fået vores idé kvalificeret gennem dialog med specialister.
Hvad tager I med herfra – fagligt eller personligt?
Vi har lært meget af at arbejde uden for klasselokalet, kontakte relevante personer og så har vi brugt vores fritid på projektet. Det har været sjovt at opleve, hvor langt man faktisk kan nå. Samtidig er vi blevet endnu bedre venner og har haft et rigtig godt samarbejde hele vejen igennem.
Vil I arbejde videre med idéen?
Ja, det vil vi gerne. Resterne fra vitaminproduktionen kan blandt andet bruges til kollagen i hudplejeprodukter, så næste skridt er at undersøge de muligheder nærmere.
Hvad skal I bruge pengene til?
Vi skal til København, inden turen går videre til Færøerne – og så skal pengene helt klart fyres af på en tur i Tivoli.
2. pladsen gik til BIO-Nit fra Scienceefterskolen Nordborg Slot
3. pladsen gik til Ny Hollænderskolen og teamet TrygFrb
Derudover blev følgende specialpriser uddelt:
Prisen for Mod og Handlekraft gik til BIO-Nit fra Scienceefterskolen Nordborg Slot
Prisen for Årets Entreprenørskabsskole gik til Kalvebod Fælled Skole, København
Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskab blev afholdt i samarbejde med Z Zurich Foundation og Dansk Industri, to partnere som ser entreprenørskab som en afgørende kompetence i fremtidens samfund.
Mikkel Haarder, Underdirektør i Dansk Industri, siger:
“Vi har brug for unge, der tør tænke nyt og omsætte idéer til handling. Det er præcis det, vi har set i dag – og det er afgørende for Danmarks fremtid.”
Hos Fonden for Entreprenørskab er ambitionen klar: flere unge skal udvikle modet og kompetencerne til at handle på deres idéer.
Adm. direktør Christian Vintergaard siger:
“Det, vi har oplevet i dag, er ikke bare en konkurrence – det er et glimt af fremtiden. Når unge arbejder entreprenant, skaber de løsninger, der rækker langt ud over klasselokalet.”
Mere end en konkurrence
Next Level er et entreprenørskabsprogram for elever i 7.–10. klasse, hvor unge arbejder med virkelighedsnære problemstillinger og udvikler løsninger, der skaber værdi for andre.
Finalen er kulminationen på et længere forløb, hvor eleverne har arbejdet målrettet med innovation, samarbejde og idéudvikling – og hvor de i dag fik mulighed for at stå på scenen og præsentere deres arbejde.
Ud over konkurrencen bød dagen på oplæg fra unge rollemodeller, aktiviteter og paneldebatter om unges perspektiver på fremtiden – og satte dermed fokus på både faglighed, fællesskab og handlekraft.
En generation klar til en verden i forandring
I en tid, hvor teknologisk udvikling accelererer, og verdensordenen er i bevægelse, er behovet for unge, der kan tænke nyt og handle, større end nogensinde.
Entreprenørskab i skolen handler derfor ikke kun om at starte virksomheder, men om at give unge kompetencer til at navigere i en kompleks virkelighed, tage initiativ og skabe løsninger på fremtidens udfordringer.
Med finalen på Koldinghus blev det tydeligt: Fremtidens værdiskabere er allerede i gang.
Fakta om Next Level
- Landsdækkende entreprenørskabsprogram for elever i 7.–10. klasse
- Udviklet af Fonden for Entreprenørskab
- Afsluttes med DM i entreprenørskab
- Fokus på innovation, idéudvikling og værdiskabelse
Fakta om Fonden for Entreprenørskab
- National fond, der arbejder for at styrke entreprenørskab i uddannelsessystemet
- Inspirerer børn og unge til at tænke innovativt og handle entreprenant
- Samarbejder med skoler, uddannelser og erhvervsliv i hele Danmark
- Nationalt videncenter for entreprenørskabsundervisning
Nøgleord
Kontakter
Henrik ThiseProgramleder
Next Level
Billeder
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
Herning-elever vinder to ud af tre priser til stor entreprenørskabsfestival26.11.2025 18:27:57 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Herningssholm Erhvervsskole og Gymnasier vandt 1. plads i to ud af tre kategorier, da Danmarks Entreprenørskabsfestival løb af stablen i Sportscenter Herning onsdag. Her var omkring 1000 elever og studerende med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester samlet, da Danmarks Entreprenørskabsfestival blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. I to ud af tre programspor løb elever fra Herningsholm med 1. pladsen: Vinderen af Business
Odense-elever vinder iværksætterpris26.11.2025 17:30:08 CET | Pressemeddelelse
Elever fra Odense Tekniske Gymnasium vandt 1. pladsen i iværksætterkonkurrencen Tech Innovation Programme, da 2000 elever og studerende fyldte Sportscenter Herning op sammen med deres lærere og undervisere, frivillige dommere, erhvervsfolk og Herning Kommunes borgmester, under Danmarks Entreprenørskabsfestival, som blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab. Elever fra HTX, HHX, STX, EUD og EUX mødte onsdag op i Sportscenter Herning med stande, idéer og entreprenørdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen var opdelt i tre programspor for henholdsvis HTX, HHX, STX, EUD og EUX, hvor de mange elever var mødt op for at pitche deres idéer og få gode råd og sparring fra frivillige dommere fra erhvervslivet. Det hele kulminerede i en prisoverrækkelse, hvor de bedste idéer fra hvert program vandt 10.000 kroner. Vinderen i programmet tech Innovation Programme med 185 deltagende elever var eleverne Jonas, August og Meryem fra Odense Tekniske Gymn
Pædagog-studerende fra VIA i Aarhus rydder bordet i stor iværksætter-konkurrence25.11.2025 16:38:19 CET | Pressemeddelelse
Studernede fra VIA i Aarhus vandt begge iværksætterkonkurrencer for studenterstartups: 'grow up' og 'idékonkurrencen', da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival på Godsbanen i Aarhus. Studerende, undervisere og frivillige dommere fra erhvervslivet fyldte Godsbanen i Aarhus op med idéer, pitch og entreprenørskabsdrømme, da Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarks Entreprenørskabsfestival. Festivalen bestod blandt andet af de to iværksætterkonkurrencer for studerende på videregående uddannelser; 'idékonkurrencen' og 'grow up'. Mens førstnævnte henvender sig til studerende i den helt tidligere fase af deres idé og startup, henvender sidstnævnte sig til dem, der allerede har etableret virksomhed eller er kommet længere med deres idé forud for indeværende skoleår. Før vinderne kunne kåres, skulle de cirka 200 deltagende studerende pitche foran frivillige dommere fra erhvervslivet. Vinderen af idékonkurrencen blev: Cecilie Moeslund Hansen, 26 år fra VIA - Ent
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




