Aarhus Universitet Technical Sciences

Kom med i marken og hør om biokuls langsigtede effekter

22.4.2026 12:41:44 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Presseinvitation

Del

Kan biokul blive et af landbrugets vigtigste klimaværktøjer? Kom på besøg på AU Askov, hjem for nogle af Nordeuropas ældste langtidsforsøg, og hør om det helt nye Danish Biochar LTE-projekt, der skal undersøge langtidseffekterne af biokul.

Biokul bringes ud på marken
Biokul bringes ud på marken Aarhus Universitet

Den 4. maj 2026 markerer vi officielt opstarten af Danish Biochar LTE – et nyt, landsdækkende forskningsprojekt, der over de kommende år skal kortlægge langtidseffekterne af biokul i dansk landbrugsjord. 

Om projektet 

Danish Biochar LTE er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Projektet løber fra 2024 til 2028 og vil følge de samme forsøgsmarker over mange år for at dokumentere, hvordan biokul påvirker kulstoflagring, plantevækst, næringsstofudvaskning og jordens biologi under danske dyrkningsforhold. 

Resultaterne skal på sigt danne grundlag for regulering og en ansvarlig udbredelse af biokul som klimavirkemiddel i dansk landbrug. Læs mere om projektet her.

Om dagen 

Dagen byder på faglige oplæg fra projektets forskere, en introduktion til biokuls potentiale som klimaløsning og jordforbedringsmiddel, en ekskursion ud på markerne, hvor du kan se forsøgene på tæt hold, og meget mere. Der er et begrænset antal pladser. Af hensyn til forplejningen bedes du huske at melde fra, hvis du bliver forhindret. Arrangementet er gratis.

Tilmeld dig her.

Praktisk information 

📅 Dato: Mandag den 4. maj 2026 
🕙 Tidspunkt: 09.30–14.30 
📍 Sted: AU Askov, Vejenvej 55, 6600 Vejen

Program

09.30-10.00: Ankomst og kaffe

10.00-10.30: Velkomst og officiel åbning af Danish Biochar LTE 
v/ Ministeriet for Grøn Trepart (TBA)
v/ Jørgen E. Olesen, Institutleder, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
v/ Maria Sommer Holtze, Direktør, Centerenheden for DCA og DCE, Aarhus Universitet

10:30-10:45 Kommunernes rolle i klimatilpasning og implementering af biokul
v/ Christian Lund, borgmester i Vejen Kommune (V)   

10.45-11.00: Langsigtede effekter af biokul i danske dyrkningssystemer
v/ Lars Elsgaard, Institut for Agroøkologi,  Aarhus Universitet

11.00-11.15: Biokul som klimaløsning
v/ Sander Bruun, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

11.15-11.30:  Effekter af biokul på jordens organismer
v/ Marianne Bruus og Anne Winding, Aarhus Universitet        

11.30-12.15: Frokost    

12.15-14.15: Stationer
Deltagerne inddeles i grupper af max 25 personer: Faste rotationer med en guide i hver gruppe.

 1. Markdemonstration på Askov Forsøgsstation

  • Gennemgang af det etablerede markforsøg

  • Prøvetagning, målestrategier og dataindsamling

2. Udbringning af biokul 

  •  Udbringning demonstreres på fast underlag

  • Biokul vises frem: halm, spildevandsslam, restfibre fra biogas

  • Videoer    

3. Jordbiologi 

  • Eksempler på jordfauna

  • Fotos af mikroorganismer og biokul

4. Lysimeterforsøg 

  • Biokul og P-udvaskning

14.15-14.30: De næste faser i projektet og afslutning med kaffe og småkager

Vi glæder os til at se dig! 

Kontakter

Mette BjerreJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug

Tlf:93588283mb@dca.au.dk

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Ny international forskningsplatform skal reducere landbrugets emissioner gennem bedre kvælstofudnyttelse15.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Den internationale forskningsplatform AgNUE lanceres i år og vil over de næste fem år arbejde for at transformere, hvordan kvælstof håndteres i landbruget. Det overordnede mål er at reducere miljøtab uden at gå på kompromis med afgrødeproduktionen. For at nå dette mål vil platformen indsamle omfattende data fra intensivt monitorerede forsøgsfelter for at forbedre præcisionen af de modeller, der simulerer og forudsiger kvælstofdynamikker, samt vurdere hvordan forskellige praksisser påvirker kvælstofemissioner, landbrugsproduktion og miljøet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye