Ny forskning: Virkelighedsnær skole engagerer børn og unge

Mens politikere og debattører sidste skoleår diskuterede EPX og praktiske fags rolle i uddannelser, var Mathias Gulmann og hans forskerkolleger fra Center for Viden om Erhvervsuddannelser (CEVEU) rundt på syv skoler i hele landet for at observere undervisning og interviewe børn og unge og deres lærere i udskolingen. For selv om der generelt er en stor velvilje mod og lyst til at knytte skole og virkelighed tættere sammen, er det stadigvæk et område, der mangler viden om.

”Det har længe stået højt på den politiske dagsorden at prøve at praksisrette folkeskolen, blandt andet for at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. Men vi ved ikke så meget om, hvad der sker, når man inddrager erhverv i folkeskolens undervisning. Vores projekt er blevet søsat for at undersøge den del af praksisfagligheden, der handler om at orientere undervisningen mod omverden og virkeligheden,” fortæller Mathias Gulmann, der er adjunkt på Københavns Professionshøjskole.

Den overordnede konklusion står ret klart: Den virkelighedsnære undervisning er populær hos eleverne.

“Vi kan se, at elevernes engagement stiger i de her forløb. De bliver mere engagerede og mere deltagende, og der er også nogle andre elever, der deltager mere end i den sædvanlige undervisning,” fortæller Mathias Gulmann.

Han peger på, at det først og fremmest handler om variationen; at der sker nogle andre ting, end eleverne er vant til.

”Det laver et lille brud i hverdagen, og så handler det også rigtig meget om, at det er autentisk. Eleverne oplever, at de har lavet noget virkeligt.”

Mere end sodavandsbesøg

For forskerne er noget af det særligt interessante i undersøgelsen, at det der fænger eleverne, ikke nødvendigvis handler om en fysisk autenticitet.

“Det er ikke sådan, at fordi vi besøger en virksomhed, så er det autentisk og bliver oplevet som engagerende. Det kan også sagtens være en måde at undervise på, som er rodfæstet i virkeligheden,” fortæller Mathias Gulmann og tilføjer, at kernen er lærernes arbejde med at skabe en forbindelse mellem det erhvervsfaglige indhold og det skolefaglige indhold i elevernes hverdag.

”Det skal forbindes med, hvad der foregår på skolen, så det ikke bare bliver et sodavandsbesøg. For der er et stort potentiale for, at eleverne kan tilegne sig en fagligt kunne ved at se nogle af de her processer ske ude i erhvervene. De bliver klogere på, hvordan det, der læres i skolen, bruges i virkeligheden.”

Pointen er, forklarer Mathias Gulmann, at det handler om at få tilrettelagt det på en måde, hvor eleverne går derfra og føler, at de har oplevet noget virkeligt og har været i kontakt med en virkelig praksis.
”Det er den didaktiske øvelse for lærerne at få fremhævet de virkelighedsnære elementer, så eleverne køber ind på præmissen.”

Fokus på viden frem for valg

Mathias Gulmann peger også på, at den politiske ambition om at flere unge vil være tilbøjelige til at vælge en erhvervsuddannelse, hvis de deltager i de erhvervsrettede forløb, ikke bliver bekræftet i undersøgelsen.

“Til gengæld ser vi, at eleverne kan blive klogere på, hvad de ønsker sig i et arbejdsliv ved at møde nogle forskellige erhverv. De bliver klogere på, hvad de ønsker sig af arbejdsvilkår og arbejdsopgaver, men ikke hvilket konkret arbejde de vil have,” fortæller Mathias Gulmann.

Med andre ord skal skolerne altså ikke lave erhvervsrettet undervisning for at få eleverne til at vælge en erhvervsuddannelse, men fordi det kan bidrage til at udvide elevernes horisont i forhold til, hvad der egentlig er af muligheder i deres liv. Og selvfølgelig fordi det kan styrke elevernes engagement og udbytte af undervisningen, når det sker i variation med den undervisning, der praktiseres i forvejen, pointerer Mathias Gulmann:

“Mange lærere gør det heller ikke ud fra det politiske argument. De gør det, fordi de gerne vil klæde eleverne på til deres liv.”

Desuden viser undersøgelsen også flere eksempler på, at elever, der deltager begrænset i den almindelige undervisning, deltager mere aktivt i de erhvervsrettede forløb.

“Der kan være en gevinst især for nogle af de elever, der er lidt skoletrætte eller har svært ved at finde en plads i den almindelige undervisning.”

 

Afspejler kommende EPX

Overordnet er der tre forskellige typer af erhvervsrettede forløb: Eleverne kan udøve et erhverv, opleve et erhverv eller arbejde med fortællinger om et erhverv.

”Det er en vigtig pointe i sig selv, at erhvervsrettet undervisning kan se ud på mange måder. Det kan være noget stort, der kræver en masse samarbejde, men det kan faktisk også være noget, man kan gøre på skolen som en del af den almindelige undervisning,” pointerer Mathias Gulmann.

Når forskerne sætter fokus på den erhvervsrettede undervisning i folkeskolen, er det i høj grad også med tanke på, at de didaktiske erfaringer fra folkeskolen er direkte relevante for EPX.

Det gælder især balancen mellem erhvervsretning og almene fag, forklarer Mathias Gulmann.

”Det er som sagt ikke selve mødet med erhverv, der gør undervisningen meningsfuld, men måden, den bliver tilrettelagt på. Hvis eleverne skal opleve det som virkeligt, skal lærerne arbejde bevidst med at skabe autenticitet og koble det erhvervsfaglige til de almindelige skolefag. Den udfordring bliver også central i en kommende EPX-uddannelse,” siger Mathias Gulmann.

FAKTA

Undersøgelse er baseret på et desk research samt et kvalitativt casestudie af otte erhvervsrettede forløb i 7. og 8. klasse. Datagrundlaget omfatter observationer, og interviews med elever og lærere på syv skoler fordelt på Region Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark og Midtjylland.

Den peger på:

• Eleverne bliver mere engagerede og deltagende i erhvervsrettede forløb, også elever, der normalt har svært ved at deltage

• Undervisningen opleves som mere meningsfuld, fordi den kobles til det virkelige

• Det er ikke nok at besøge en virksomhed, det afgørende er, at eleverne oplever undervisningen som autentisk.

• Projektet finder ikke, at erhvervsrettet undervisning har direkte indflydelse på uddannelsesvalg, men at eleverne bliver klogere på, hvad de ønsker i et arbejdsliv og hvilke muligheder der findes

Læs hele undersøgelsen her:

Praksisfaglighed som erhvervsrettet undervisning i folkeskolen - CEVEU

Tre typer erhvervsrettet undervisning

• Elever kan udøve et erhverv
• Elever kan opleve et erhverv
• Elever kan arbejde med fortællinger om erhverv i undervisningen

CEVEU er et konsortium bestående af Københavns Professionshøjskole og Institut for Kultur og Læring / Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Desuden indgår Aarhus Universitet og Tænketanken DEA i samarbejdet. CEVEU er støttet med 30 mio. af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) i 2022-2025.

Kontakt

Mathias Gulmann, Adjunkt, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, KP, chgu@kp.dk, +45 51 63 28 14