Pensionsopsparere tyvstarter den nationale klimahandledag
21.4.2026 13:56:04 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Torsdag løber Danmarks Nationale Klimahandledag af stablen, og alle med pensionsopsparing i et dansk pensionsselskab er allerede godt i gang med at gøre noget godt for klimaet gennem selskabernes grønne investeringer.

Alle kan gøre noget konkret for klima og miljø i fællesskab.
Sådan lyder opfordringen til danskerne fra foreningen Grønne Nabofællesskaber på torsdag, hvor de arrangerer Danmarks Nationale Klimahandlingsdag.
F&P – forsikrings- og pensionsselskaber – roser initiativet, og allerede inden torsdag kan danske pensionsopsparere glæde sig over at have tyvstartet på klimahandlingen.
- Klimakrisen er presserende og mærkbar, og der er brug for alle gode kræfter og initiativer. De danske pensionsselskaber har som nogle af de eneste i verden forpligtet sig på at kaste ikke ubetydelige kræfter ind på at fremme den grønne omstilling. Derfor har en dansk pensionsopsparer i gennemsnit mere end 105.000 kroner placeret i grønne investeringer gennem sit pensionsselskab, siger underdirektør Tom Vile Jensen, F&P.
Den danske pensionsbranche har givet tilsagn om senest i 2030 at have klima- og miljørelaterede investeringer for 450 milliarder kroner. Og den seneste opgørelse viser, at branchen allerede nu har nået de 385 milliarder kroner på vegne af 3,6 mio. pensionsopsparere.
- Det er klart, at der er forskelle – en del har færre penge investeret grønt, en del har flere, og en del har decideret valgt, at de ønsker en grøn investeringsprofil, hvor det er muligt. Men danske pensionsopsparere har altså fået en klima-forlomme allerede inden de helt konkret og personligt gør noget for klimaet på torsdag, siger Tom Vile Jensen.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Trepartsforhandlinger om nyt velfærdsforlig er den helt rigtige vej at gå2.6.2026 16:14:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye firkløverregering har dag fremlagt et regeringsgrundlag med mange roser og enkelte tidsler. I F&P hilser forsikrings- og pensionsbranchen den nye regering velkommen og glæder sig til samarbejde om bedre forebyggelse, færre byrder på erhvervslivet og fremtidssikring af pensionssystemet. Til gengæld opfordrer branchen regeringen til at tage et tiltrængt opgør med særskatten på forsikrings- og pensionsbranchen.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring1.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om sommerferien er i fare pga, brændstofmangel? Om man må tage sit el-løbehjul med til Tyskland? Og om forsikringen dækker revner i soklen på dit hus?
Ny opgørelse: Pensionsbranchen har investeret 260 mia. kroner i vækstsegmentet1.6.2026 10:26:12 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsformue er allerede i dag med til at understøtte udviklingen af nye vækstvirksomheder gennem sine investeringer. Men det nye Folketing har en god mulighed for at sætte en klar kurs for, hvordan vi styrker konkurrenceevnen for at fremme europæiske og danske investeringer – herunder også i vækstsegmentet, vurderer brancheforeningen Forsikring & Pension.
F&P: Offentlig-privat samarbejde kan give langt mere velfærdsbyggeri for pengene25.5.2026 07:23:56 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange store offentlige anlægsprojekter ender i forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, og det kalder på nytænkning. Det mener forsikrings- og pensionsbranchen, F&P, der foreslår en kommende regering at sikre mere velfærd til aftalt pris og tid gennem en ny model for offentlig-privat samarbejde.
F&P: Sygemeldinger eksploderede under corona-krisen – og forbliver på højt niveau23.5.2026 08:30:11 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes langvarige sygemeldinger eksploderede under COVID-nedlukningen, men tallet er aldrig faldet tilbage på samme lave niveau som før corona. Det viser nye beregninger fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen. Samtidig viser branchens egne tal, at stadig flere unge får erstatning for tabt erhvervsevne gennem deres pensionsordning. Bekymrende udvikling, mener F&P.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum