DTU’s rektor til kommende regering: AI skal styrke forskningen – ikke svække den
23.4.2026 06:30:00 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
At bruge AI som erstatning for store dele af universiteternes forskningsadministration vil få konsekvenser for forskningens kvalitet, mener DTU’s rektor Anders Bjarklev. Han opfordrer en ny regering til at genoverveje den nuværende spareplan.

500 millioner kroner. Så store besparelser vil den tidligere SVM-regering gennemføre på forskningsadministrationen på universiteterne frem mod 2030.
Besparelserne skal opnås ved hjælp af kunstig intelligens, og pengene skal ifølge regeringens arbejdsprogram for staten gå til forskning.
Men DTU’s rektor Anders Bjarklev opfordrer nu en kommende regering til at genoverveje den plan.
”Det er urealistisk at forestille sig, at man med et fingerknips kan lave ændringen, og samtidig opretholde den samme kvalitet i forskningen, som vi har i dag,” siger han.
”Hvis de administrative opgaver, der kræver stor organisationsforståelse og menneskelig styring, fra den ene dag til den anden erstattes af kunstig intelligens, risikerer vi flaskehalse og dårligere kvalitet i forskningen – for så ender mange af opgaverne på forskernes skriveborde.”
”Ikke en magisk teknologi”
Udmeldingen kommer, mens forhandlingerne om en ny regeringsdannelse finder sted.
Her spiller både AI, forsvar og sikkerhed en central rolle, og det samme gør universiteternes bidrag til forskning og innovation inden for netop de områder.
”Danmarks evne til at levere løsninger inden for kritiske områder som kunstig intelligens, sikkerhed og forsvar beror blandt andet på en effektiv administration. Det er en kritisk tid at gamble med denne evne,” siger Anders Bjarklev.
Han understreger, at DTU anerkender potentialet i kunstig intelligens, men fremhæver, at implementering kræver tid, ressourcer og menneskelig styring.
”AI er ikke en magisk genvej til store besparelser. En ny regering bør i stedet gennemføre en grundig analyse af, hvordan teknologien kan bruges ansvarligt til at styrke – ikke svække – forskningen,” siger Anders Bjarklev.
Der skal ifølge regeringens arbejdsprogram for staten gennemføres administrationsbesparelser for samlet set 5,5 milliarder kroner i staten frem mod 2030.
Nøgleord
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:+45 4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkDTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå.
DTU: Ny regering giver forskning og teknologi en stærk rolle i Danmarks fremtid3.6.2026 15:39:07 CEST | Pressemeddelelse
Rektor på DTU ser meget positivt på den nye regerings ambitioner for uddannelse, forskning, teknologi og digitalisering.
Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande3.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt onlineværktøj udviklet på DTU gør det muligt for alle at følge skibes vej rundt i de danske farvande - også fartøjer, der forsøger at skjule sig.
Modens kropssyn: Mangfoldigheden er steget, men idealet er uændret29.5.2026 13:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Modebilledet fremstår mere mangfoldigt end nogensinde, men kropsidealet har ikke rigtigt ændret sig i de sidste 25 år.
Sådan kommer Dana V til at fungere28.5.2026 10:30:14 CEST | Pressemeddelelse
Danmark får i 2027 et nyt havforskningsskib: Dana V. Skibet skal operere i Arktis, hvor det er designet til at bevæge sig støjsvagt gennem isfyldte have. Det giver optimale betingelser for marin og maritim forskning og uddannelse i verdensklasse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum