Djøf kårer Årets Djøf Senior 2026
20.4.2026 17:38:43 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Jens Fejø, professor emeritus, Frederiksberg, er kåret som Årets Djøf Senior 2026. Prisen gives som en anerkendelse af hans faglige præstationer. Han får den også sit store engagement i fællesskabet og sin evne til at samle mennesker om fælles oplevelser og interesser.

Hæderen gives hvert år til et medlem, der efter det fyldte 65. år har ydet en særlig samfundsgavnlig indsats. Formålet er både at anerkende en ekstraordinær præstation og at sætte fokus på, at Djøfs medlemmer også i seniorlivet bidrager aktivt til fællesskabet. Samtidig er prisen et vidnesbyrd om, at erfaringer fra et langt arbejdsliv kan omsættes til nye måder at engagere sig på.
I år går prisen til 83-årige Jens Fejø, der som tovholder for Filmsocietetet gennem 12 år har været en drivende kraft i at skabe et socialt og fagligt fællesskab for seniorer. Her mødes omkring 200 medlemmer årligt om filmoplevelser, faglig refleksion og socialt samvær. Derudover har han etableret E‑learning‑gruppen i Djøf Senior-regi og i en årrække arrangeret udlandsrejser for seniorerne.
Ved siden af dette har Jens Fejø fastholdt en aktiv faglig rolle som professor emeritus. Han har fortsat publiceret artikler indenfor konkurrenceretten, været aktiv i det akademiske miljø samt varetaget en række tillidshverv, blandt andet som medlem af Klagenævnet for Udbud og formand for Havneklagenævnet.
Der er så mange muligheder for at være aktiv på en positiv måde
Jens Fejøs tilgang til seniorlivet er præget af en nysgerrighed og åbenhed. Som han selv siger:
"Et godt seniorliv er først og fremmest et liv, hvor man er rask. Og hvor man kan være aktiv – både fysisk og mentalt. At man kommer ud, læser, rejser eller hvad det nu kan være. Der er så mange muligheder for at være aktiv på en positiv måde, og gerne prøve noget nyt i forhold til det, man er vant til."
Men for Jens handler det ikke kun om selv at være aktiv. Det handler også om at skabe muligheder for andre. Han ved, at fællesskaber ikke opstår af sig selv, og at nogle har brug for et lille skub for at komme med. Som han selv formulerer det:
"Der er nogle, der bliver siddende hjemme på sofaen, hvis de ikke får et lille puf. Hvis det puf kan få dem ud, så er det rigtig godt."
Sociale aktiviteter og aktivt fagligt engagement
Juryen fremhæver netop Jens Fejøs mangeårige indsats for at skabe rammer, der giver seniorer mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet. Formand for juryen, Lars Svenning Andersen, udtaler:
"Prisen gives for Jens Fejøs store engagement som initiativtager til og mangeårig leder og administrator af flere kulturelle og sociale aktiviteter for Djøf’s seniorer samt hans fortsatte aktive faglige engagement som professor emeritus specielt inden for konkurrenceretten."
For Jens Fejø er anerkendelsen ikke et spørgsmål om personlig hæder, men om den betydning hans arbejde har haft for andre. Som han selv siger:
"Jeg er taknemmelig for, at nogen synes, at det, jeg har lavet, har været til glæde for dem. Jeg ser det som et udtryk for, at de faktisk har fået noget ud af det."
Jens Fejø er derfor et levende bevis på, at et aktivt arbejdsliv ikke slutter ved pensioneringen – det skifter blot form. Det er netop dette fortsatte engagement, der ligger til grund for, at Jens Fejø hædres som Årets Djøf Senior 2026.
Delforeningen Djøf Senior har 6000 medlemmer og har aktiviteter på tværs af landet. Djøf Senior er en del af Djøf med i alt 110.000 medlemmer i den offentlige og private sektor.
Om Djøf
Djøf er fagforening og rammen om faglige fællesskaber for 110.000 ledere, medarbejdere, selvstændige og studerende i den private og offentlige sektor i Danmark og i udlandet.
Djøfs medlemmer er langt fra ens. Men de deler passionen for faglighed og akademisk udvikling. Og de er fælles om viljen til at drive og udvikle erhvervsliv og samfund i en bæredygtig retning.
Djøfs medlemmer sætter deres viden i spil overalt i samfundet: Som rådgivere og konsulenter. Direktører og dommere. Advokater og analytikere. Projektledere og kommunikatører. Bestyrelsesmedlemmer og finansfolk. Eksperter og embedsmænd. Forskere, frivillige og fuldmægtige. Og meget mere.
Derfor driver Djøf faglig udvikling og inspiration, 1:1 rådgivning og karrieresparring, netværk og debat om aktuelle dagsordener og fremtidens arbejdsmarked.
Vi arbejder for at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og et inkluderende arbejdsliv for alle medlemmer. Og vi bakker dig op – også juridisk, hvis du får brug for det.
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Djøf henter chef for politik og presse fra Danske Bank10.4.2026 12:06:25 CEST | Pressemeddelelse
Djøf skal have ny chef for Politik og Presse og henter solide public affairs kræfter fra Danske Bank. Det sker 11. maj 2026, når Djøf udvider chefgruppen med Martin Mogensen som ny politik- og pressechef i Djøf.
Djøf: Skab arbejdsliv, man ”ikke vil hjem fra”20.3.2026 17:48:49 CET | Pressemeddelelse
”Pensionsalderen fylder meget i den politiske debat op til folketingsvalget. Der er brug for et bredere fokus: Hvordan vi sikrer et arbejdsmarked, hvor mennesker ikke bliver slidt ned – hverken fysisk eller mentalt”, siger Sara Vergo, der netop er blevet genvalgt som formand for Djøf.
IDA og Djøf: Alt for mange vidensarbejdere er bundet af klausuler16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange akademikere er bundet af konkurrenceklausuler med deres arbejdsgiver. Men klausulerne hæmmer mobilitet og vækst på arbejdsmarkedet, og derfor foreslår Djøf og IDA, at de bliver forbudt.
Djøf: Stadig ikke ligeløn – kvinder halter op til 100.000 kroner efter mænd for samme arbejde8.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En kvindelig chef i en privat virksomhed tjener næsten 100.000 kr. mindre i gennemsnit om året end en mandlig chef. For almindelige ansatte er forskellen 55.000 kr. om året. Uligelønnen begynder allerede i studietiden.
Djøf: Regionale akademikere kan se frem til fremgang i reallønnen4.3.2026 16:16:22 CET | Pressemeddelelse
Med aftalen om en ny overenskomst for akademikere i ansat i regionerne er den sidste store brik i de offentlige overenskomster på plads. ”Også her er der udsigt til højere realløn og et mere fleksibelt og børnevenligt arbejdsliv”, siger Johanne Nordmann, formand for Djøf Offentlig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum