EU-topchef fremhæver Femern som eksempel på lokal vækst
21.4.2026 07:00:00 CEST | Erhvervshus Sjælland | Pressemeddelelse
Store investeringer i infrastruktur skal også skabe vækst i lokale virksomheder. Det budskab lød fra Sofia Alves fra Europa-Kommissionen ved afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby.

RØDBY: Femern-forbindelsen er mere end et stort anlægsprojekt. Den kan også blive løftestang for lokal erhvervsudvikling.
Det var hovedbudskabet, da Sofia Alves, direktør i Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Regionalpolitik og Bypolitik, DG REGIO, sidste uge deltog i afslutningen på Erhvervsfyrtårn Femern i Rødby.
Her fremhævede hun Femern som et eksempel på, hvordan store investeringer i infrastruktur kan skabe udvikling i de virksomheder og lokalsamfund, der ligger omkring projektet.
Erhvervsfyrtårn Femern arbejder med bæredygtig megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Bag fyrtårnet står blandt andre Erhvervshus Sjælland sammen med en række uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer og erhvervspartnere. Gennem projektet har virksomheder fået adgang til ny viden, nye samarbejder og udviklingsforløb.
Mere end 130 virksomheder har gennem indsatsen indgået nye samarbejder, udviklet innovative løsninger og styrket deres forretning.
Den reelle udfordring er ikke blot at skabe nye virksomheder, men at sætte de eksisterende i stand til at skalere og trives. Med stærk opbakning fra EU-finansiering viser Femern, hvordan målrettede investeringer kan åbne for vækst med et særligt fokus på at styrke lokale virksomheder i regioner, hvor et naturligt økosystem endnu ikke findes, siger Sofia Alves, direktør i DG REGIO.
For Erhvervshus Sjælland viser erfaringerne fra Fyrtårn Femern, at lokal vækst kræver målrettet samarbejde mellem virksomheder, videnmiljøer og erhvervsfremme.
”Femern-forbindelsen skaber ikke lokal vækst af sig selv. Den skal omsættes til muligheder for virksomhederne,” siger Line Fossing Riel, direktør i Erhvervshus Sjælland.
Fakta om Erhvervsfyrtårn Femern
Erhvervsfyrtårn Femern arbejder for mere bæredygtig megainfrastruktur og erhvervsudvikling med afsæt i Femern Bælt-forbindelsen. Det er ét af de otte lokale erhvervsfyrtårne, der skal bidrage til at styrke dansk vækst, beskæftigelse og udviklingen af danske styrkepositioner.
Bag Erhvervsfyrtårn Femern står blandt andre Teknologisk Institut, Danmarks Tekniske Universitet, Zealand – Sjællands Erhvervsakademi, Roskilde Universitet, VUC Storstrøm, erhvervsskolerne i Region Sjælland, WE BUILD DENMARK, Odense Robotics, Erhvervshus Sjælland og Femern Belt Development.
Om Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper virksomheder og iværksættere i Region Sjælland med vækst og udvikling gennem gratis, uvildig og fortrolig sparring. Hvert år får 2.500 sjællandske virksomheder og iværksættere støtte til at styrke og udvikle deres forretning.
Nøgleord
Kontakter
Erhvervshus SjællandPressetelefon
Tlf:53 72 71 86kommunikation@ehsj.dkOm Erhvervshus Sjælland
Erhvervshus Sjælland hjælper iværksættere og små og mellemstore virksomheder med uvildig, fortrolig og gratis sparring til, hvordan de kan udvikle og styrke deres forretning.
Erhvervshusets forretningsudviklere tager en 360 graders gennemgang af virksomheden og afdækker behov og udviklingspotentialer, fx indenfor grøn omstilling, digitalisering eller internationalisering, finansiering, ledelse, salg og markedsføring.
Erhvervshus Sjælland er et af seks erhvervshuse, der er sat i verden for regionalt at skabe erhvervsudvikling og derved understøtte den regionale vækst.
Læs mere om Erhvervshus Sjællands tilbud på www.ehsj.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Sjælland
Virksomheder mangler arbejdskraft – 5,7 mio. kr. skal bringe flere ADHD-kompetencer i spil10.6.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland går sammen med ADHD-foreningen om projektet N.E.X.T., der med 5,7 millioner kroner i støtte fra Velliv Foreningen skal give små og mellemstore virksomheder konkrete værktøjer til at skabe stærkere arbejdsfællesskaber og få større udbytte af de kompetencer, perspektiver og styrker, som mennesker med ADHD bringer med sig.
Sjællandske maritime virksomheder møder tyske beslutningstagere i Rostock30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem maritime virksomheder fra Sjælland fik adgang til Neptun Werft, nye samarbejdsmuligheder og beslutningstagere i Østersøregionen. Ved Baltic Sea Business Day understregede ministerpræsident Manuela Schwesig betydningen af stærkt økonomisk samarbejde.
Danmark sakker bagud på cirkulær økonomi. Nu skal barriererne frem i lyset29.4.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er kun 4 % cirkulært ifølge Circularity Gap Report Denmark fra 2023. Nu sætter Erhvervshus Sjælland fokus på de barrierer, der bremser virksomheder i den cirkulære omstilling.
Nyt nordisk samarbejde skal styrke startups på Sjælland i kampen om talent24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Sjælland står i spidsen for et nordisk samarbejde, der skal give startups bedre forudsætninger for at rekruttere, fastholde og udvikle de rette medarbejdere. Målet er at styrke vækstvirksomheder i bl.a. den sjællandske geografi gennem konkrete værktøjer, netværk og adgang til kompetencer på tværs af Danmark, Sverige og Norge.
Dansk-tysk samarbejde skal styrke fremtidens fødevareteknologi og cirkulære løsninger22.4.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på bæredygtige løsninger i fødevareproduktion og industri vokser hurtigt – men manglen på kvalificeret arbejdskraft og samarbejde på tværs af grænser bremser udviklingen. Erhvervshus Sjælland er leadpartner i et nyt Interreg-projekt, Fehmarn BioLink, hvor danske og tyske aktører går sammen om at udnytte et fælles styrkepotentiale inden for bioinnovation og cirkulær økonomi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
