Sådan bør en ny regering straks tackle stress

Stress er en af samfundets største udfordringer. Derfor har IT-fagforeningen PROSA har et klart ønske til en kommende regerings indsatser.

”Vi skal sætte markant og prioriteret ind mod stress. Vi oplever en løbende stigning, og uanset om vi ser på det økonomisk eller menneskeligt er stress en af de dårligste forretninger for det danske samfund. Det er simpelthen uacceptabelt og umenneskeligt, at vi ikke har prioriteret indsatsen højere”, fastslår næstformand i PROSA, Curt Kjærsgaard Raavig.

Han henviser til, at det kan være svært at finde reelle udregninger af, hvad det koster samfundet, men at en undersøgelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervsråd for et par år siden viste, at stress kostede samfundet mindst 55 milliarder kroner årligt.

”Det er helt vilde beløb. Til sammenligning koster politi og anklagemyndighed årligt 15 milliarder kroner. Og alligevel sker det bare. Og udgifterne bliver bare ved med at stige, ligesom antallet af stressramte. De er endda udgifter, som ikke tager højde for de endnu større menneskelige konsekvenser. Man kan virkelig tale om et svigt her”, siger næstformanden.

PROSA fremlægger derfor fire konkrete initiativer/indsatser, som vil styrke indsats og forebyggelse, samt hjælpe de allerede stressramte:

1. Uddannelse af personaleledere og arbejdsmiljørepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø. God ledelse spiller en afgørende rolle i forebyggelse og håndtering af stress. Alle virksomheder med over 35 ansatte skal uddanne personaleledere og arbejdsmiljørepræsentanter i psykisk arbejdsmiljø.
   
   
2. Øget anerkendelse af psykiske arbejdsskader. Kun 7 procent af anmeldte psykiske lidelser blev i 2024 anerkendt som arbejdsskade. Systemet er forældet og indrettet efter en tid, hvor Danmark primært var et industrisamfund. I dag er det i høj grad psykisk nedslidning eller konsekvenser af stress, som kronisk angst, ptsd, depression med mere som tegner bagsiden af arbejdslivet i blandt andet it-faget. PROSA foreslår, at der afsættes 30 millioner til en ekspertgruppe, som hurtigt kan se på, hvordan psykiske arbejdsskader i højere grad kan anerkendes i arbejdsskadesystemet.
   
   
3. Udvikling og modernisering af Arbejdstilsynets tilsyn med psykisk arbejdsmiljø. Blot 6 procent af Arbejdstilsynets reaktioner vedrørende arbejdsmiljøproblemer drejede sig om det psykiske arbejdsmiljø i 2025. Der gives meget få påbud inden for ”stor arbejdsmængde og tidspres”, ”uklare krav” og ”høje følelsesmæssige krav”. PROSA foreslår, der årligt investeres 15 millioner kroner i udvikling af nye tilsynsmetoder og uddannelse af de tilsynsførende. PROSA ønsker ligeledes, at Arbejdstilsynet i højere grad end i dag prioriterer at køre ud på klager vedrørende psykisk arbejdsmiljø og etablerer en udvidet stresshotline til såvel ledere, tillidsvalgte og medarbejdere.
   
   
4. Styrkelse af myndighedsindsatsen. Det bør koste mærkbart og have konsekvenser at bryde arbejdsmiljøloven især efter et påbud. Det er dog sjældent, at arbejdsgivere i Danmark får bøder for at have et dårligt psykisk arbejdsmiljø, selvom arbejdsmiljølovgivningen giver mulighed for at straffe arbejdsgivere med bøder eller i grove tilfælde fængsel for overtrædelser relateret til det psykiske arbejdsmiljø. PROSA ønsker, at også gives bøder og også større bøder til arbejdsgivere, når der sker en grove overtrædelse af reglerne om psykisk arbejdsmiljø eller de ikke efterkommer Arbejdstilsynets afgørelser om psykisk arbejdsmiljø.

Lavthængende frugter
Ifølge PROSAs næstformand er alle initiativer ”lavthængende frugter”, som vil gøre en forskel.

”De ligger lige for. De er også dybt nødvendige, for vi har brug for bedre anerkendelse og bedre forebyggelse inden for det psykiske arbejdsmiljø. I dagens karrieorienterede præstations 24-7-365 samfund med benhård konkurrence får psyken let bøllebank på grund af krydspres af deadlines, præstationskrav og hjerner som aldrig får lov at hvil”, siger Curt Kjærsgaard Raavig.

Han fortsætter:

” Vi udfordres konstant med krav til kompetenceudvikling, omstillingsparathed, agilitet. Det presser mange. Vi ser altså helt unge, som allerede et eller to år efter uddannelse, går helt ned med flaget på grund af stress. Det må ikke ske”, fastslår Curt Kjærsgaard Raavig.