Kirsebæralléen på Bispebjerg Kirkegård er sprunget ud
17.4.2026 13:00:00 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Den ikoniske allé står nu i fuldt flor og forventes igen at tiltrække tusindvis af besøgende. I år er det særligt nødvendigt at følge skiltning og anvisninger til og fra alléen, da der er et større anlægsarbejde i gang på kirkegården.

Tusindvis af lyserøde blomster har endnu engang forvandlet Bispebjerg Kirkegård til en yderst populær og sanselig forårsoplevelse.
Kirkegårdens kirsebærallé er et af byens mest genkendelige forårstegn, og den korte, intense blomstringsperiode forventes at samle 150.000 københavnere og andre besøgende i den karakteristiske blomstrende tunnel.
”Kirsebæralléen er en helt særlig oplevelse, som mange glæder sig til hvert år. I år stiller det dog særlige krav til, hvordan besøgende kan færdes i området, da blomstringen falder sammen med anlægsarbejde i forbindelse med skybrudssikring af store dele af kirkegården,” siger Elise Sylvest Elmgreen, der er byrumsforvalter i Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommune.
Følg skiltene
Alle besøgende til kirsebæralléen opfordres derfor til at parkere uden for kirkegården og i særlig grad følge skiltning og de markerede stier til og fra kirsebæralléen.
”Når så mange mennesker besøger området på én gang, er det helt afgørende, at man respekterer afspærringerne og følger de anviste ruter. Det handler både om sikkerhed, men også om at passe på kirkegården og bevare den ro og værdighed, der kendetegner stedet og gør kirsebæralléen til noget helt særligt,” understreger Elise Sylvest Elmgreen.
Kirsebæralléen blomstrer kun i en kort, intens periode, og netop det flygtige er en del af oplevelsen. Ved at følge anvisningerne kan alle få glæde af det lyserøde forår – også mens kirkegården udvikles.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur-, Fritids og Borgerserviceforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkBilleder
Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Sådan kommer Tingbjergs nye vartegn til at se ud16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af arkitektkonkurrencen om Tingbjerg Multihal er fundet. Med plads til både kultur, idræt og hverdagsliv bliver den et nyt samlingspunkt for hele København.
HUSET rykker kulturen ud af huset - og ud i byen under renovering12.6.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns og Danmarks ældste kulturhus skal renoveres fra efteråret i år. Mens håndværkerne tager fat, flytter HUSET sit kulturprogram ud i København og fortsætter aktiviteterne på nye scener og lokationer rundt om i byen.
København tester byens første frizone11.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et råt lokale under Langebro skal danne rammen om en lang række forskellige kulturarrangementer og events, når Københavns første kulturelle frizone åbner i løbet af sommeren.
København forvandles til levende dukketeaterfestival for børn og familier9.6.2026 08:40:23 CEST | Pressemeddelelse
Fra akrobatiske fugle og pelsklædte enhjørninger til interaktive dukkeuniverser og humoristisk dukketeater med hunden Pølse. Når Puppet Junior 2026 indtager København den 11.–14. juni, bliver byens pladser og parker forvandlet til en gratis, udendørs dukketeaterfestival for børn og deres voksne.
33 festivaler får penge fra Københavns Kommunes festivalpulje8.6.2026 14:29:38 CEST | Pressemeddelelse
Politikere deler over fire millioner kroner ud til københavnske festivaler i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

