Forår på vejene: Små forberedelser med stor gevinst for trafiksikkerheden
20.4.2026 06:05:00 CEST | SOS International | Pressemeddelelse
Mildere temperaturer betyder, at tiden er inde til at give bilen et forårstjek og skifte til sommerdæk. Det kan reducere både risikoen for uheld og uforudsete stop på vejene.

Når temperaturen stiger, ændrer bilens køreegenskaber sig. Og her spiller dækkene en afgørende rolle. Når gennemsnitstemperaturen ligger omkring 7 grader, er det tid til at skifte fra vinter- til sommerdæk.
Sommerdæk har bedre vejgreb og kortere bremselængde end vinterdæk i forårs- og sommervejr og bidrager dermed til øget trafiksikkerhed.
Samtidig har de lavere rullemodstand, hvilket kan forbedre bilens brændstoføkonomi.
- De rigtige dæk til årstiden har stor betydning, især i pludselige situationer, hvor man skal bremse hårdt. Samtidig har situationen i Mellemøsten skærpet vores bevidsthed om, hvor meget brændstof vi bruger. Så det er værd at vide, at dæk, der er egnede til årstiden medfører mindre forbrug, siger Bjørn Mortensen, driftschef hos SOS Dansk Autohjælp.
Lille indsat med stor effekt for tryghed og sikkerhed
Ifølge SOS Dansk Autohjælp stammer mange nedbrud i foråret fra slidte dæk, lavt dæktryk, svækket batteri og manglende væsker. Forhold, der ofte kan opdages og løses på få minutter.
- Et kort forårstjek og rettidigt skift til sommerdæk er en lille indsats, der giver stor gevinst for både sikkerheden og trygheden på vejene, siger Bjørn Mortensen.
SOS Dansk Autohjælp opfordrer derfor bilister til at bruge foråret som anledning til at sikre, at bilen er klar til en sæson på veje med højere temperaturer.
For bilister, der selv skifter hjul, har SOS Dansk Autohjælp samlet en vejledning i hjulskifte her:
https://www.dah.dk/raad-og-vejledning/videoguides-med-frederik/saadan-skifter-du-selv-hjul-paa-din-bil/
Nøgleord
Kontakter
Nina Juhl ØstergaardPresserådgiverSOS International
(Pressetelefonen modtager ikke sms)
Billeder
Links
SOS International: Global rækkevidde, nordisk ekspertise
SOS Dansk Autohjælp er en del af SOS International.
SOS International er en førende assistanceorganisation i Norden. Fra alarmcentraler i Danmark, Sverige, Norge og Finland yder SOS International assistance overalt i verden, 24/7/365 inden for de to divisioner: Mobility og Travelcare.
SOS International består af 1.200 kolleger, der til sammen taler 30 forskellige sprog. Derudover har SOS International et omfattende verdensomspændende netværk af mere end 16.500 kvalificerede leverandører, udbydere og partnere, der gør det muligt at hjælpe mennesker over hele kloden inden for områderne rejseassistance og vejhjælp.
SOS International er ejet af nogle af Nordens største forsikringsselskaber, og kunderne er blandt andre forsikringsselskaber og bilproducenter.
Hver dag hjælper SOS International over 3.500 mennesker, og har i alt ydet assistance i 189 lande siden grundlæggelsen i 1961.

Følg pressemeddelelser fra SOS International
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SOS International
Skal campingvognen ud at rulle i påsken? Her er tjeklisten26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Påskeferien markerer starten på camping-sæsonen for tusindvis af danskere – men mange risikerer forsinkelser og problemer på vejen, hvis vognen ikke bliver tjekket ordentligt efter vinterpausen.
SOS International styrker bundlinjen efter flere års transformation18.3.2026 14:25:06 CET | Pressemeddelelse
SOS International leverede i 2025 det bedste resultat i virksomhedens 64-årige historie med et overskud før skat på 92 mio. kr. Det er en forbedring på 36 mio. kr. i forhold til året før og resultatet af flere års målrettet styrkelse af assistanceselskabet.
1.300 skader sidste år: Er du klar til skiferien?5.2.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
SOS International forventer travlhed i vinterferien. Sidste år hjalp SOS International 1.300 danskere, der kom til skade på ski – særligt unge og 50+.
Danskere kører mod sneen: Sådan undgår du uheld og nedbrud på vinterferien4.2.2026 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mange danskere kører i de kommende uger på vinterferie i bil. Her får du SOS Internationals bedste råd til at undgå uheld og nedbrud på turen.
Er din bil køreklar til snevejr?19.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er for alvor på vej til Danmark med prognoser, der forventer sne og slud onsdag og torsdag. Har du ikke fået vinterdæk på endnu, har SOS Dansk Autohjælp en klar opfordring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

