DI: Godt at AI nu kommer på den politiske agenda
16.4.2026 10:52:49 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), glæder sig over at kunstig intelligens er kommet på dagsordenen i de i igangværende regeringsforhandlinger. Det er sket i dag på et temamøde om AI på Marienborg.

- Det er rigtig godt at AI nu kommer på den politiske agenda. Det er der stort behov for. Kunstig intelligens er den mest kraftfulde teknologi nogensinde og der er næppe tvivl om, at vi står overfor en ny industriel revolution som helt sikkert vil kunne mærkes over alt i vores samfund, siger branchedirektør i Dansk Industri, Andreas Holbak Espersen.
- Derfor er det vigtigt at vi på alle måder forbereder os grundigt på en så stor omstilling, som vil få indvirkninger på uddannelser, vores velfærdsservice, erhvervslivet og arbejdsmarkedet.
- Men det er også vigtigt politisk, fordi Europa og dermed Danmark er i fuld gang med at tabe kampen om at bestride fremtidens kritiske teknologier i den stormagtrivalisering, der kører på fuldt blus lige nu.
De næste 10 år bliver afgørende
- De kommende 5-10 år bliver altafgørende for, hvilken betydning AI vil få for det danske samfund. Regeringen vil derfor i tæt samarbejde med erhvervslivet, forskningsverden og relevante interessenter udarbejde en samlet strategi, der skal sikre, at Danmark – frem mod 2035 – bliver blandt de førende lande i verden inden for både udvikling og ansvarlig anvendelse af fremtidens teknologier.
- Der er brug for en samlet strategi understøttet af en række konkrete temaer og indsatser. Arbejdet skal bygge på tre bærende søjler: Danmark skal anvende ny teknologi ambitiøst til at styrke både velfærd og konkurrenceevne. Danmark skal udvikle kritiske teknologier og styrke vores teknologiske suverænitet i samspil med EU. Danmark skal uddanne og opkvalificere borgere og medarbejdere, så hele samfundet kan deltage i – og drage nytte af – den teknologiske transformation.
Stærkt dansk udgangspunkt
- Danmark har et stærkt udgangspunkt. Vi er blandt verdens mest digitale samfund, vi har en veluddannet befolkning, en stærk offentlig sektor og et innovativt erhvervsliv. Men det er ikke nok at være digitale – vi skal også være teknologisk suveræne og vi skal turde bruge teknologien på en sådan måde at vi som samfund fortsætter med at være en af verdens mest konkurrencedygtige.
- Fremtidens jobs, velstand og handlefrihed vil afhænge af vores evne til ikke blot at anvende ny teknologi, men at udvikle, forme og skalere den.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.
DI: Et stærkt forsvar kræver en stærk forsvarsindustri19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Derfor er der brug for et stærkere forsvar, men også for en stærkere forsvarsindustri, der kan udvikle teknologi, levere kapaciteter og understøtte Forsvaret. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem Forsvaret og danske virksomheder, lyder budskabet fra DI Forsvar og Sikkerhed forud for DALO Industry Days.
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum