KFI Erhvervsdrivende Fond

Ny købmand i MENY Taastrup

16.4.2026 12:00:00 CEST | KFI Erhvervsdrivende Fond | Pressemeddelelse

Del

Et planlagt generationsskifte markerer et nyt kapitel i MENY Taastrup, når Henrik Andersen takker af, og Brian Rosenstand overtager som ny købmand pr. 1. juni 2026.

Henriks Andersen og Brian Rosenstand
Henrik Andersen overdrager butikken i Taastrup til Brian Rosenstand

Efter 38 år som selvstændig købmand giver Henrik Andersen nu stafetten videre i MENY Taastrup. Fra 1. juni 2026 overtager Brian Rosenstand nøglerne og bliver ny selvstændig købmand i butikken.

Henrik Andersen har været en markant og vellidt figur i lokalsamfundet og i købmandsbranchen siden 1988 – heraf de seneste 11 år som købmand i MENY Taastrup. Sammen med sine 86 medarbejdere har han stået i spidsen for butikken, som gennem årene har udviklet sig til et fast holdepunkt for mange lokale kunder.

”Butikken har været mit andet hjem i mange år, og derfor betyder det meget for mig, hvem der fører den videre. Jeg er helt tryg ved at give stafetten videre til Brian. Jeg kender ham godt fra branchen, og jeg er sikker på, at både medarbejdere og kunder er i rigtig gode hænder,” siger Henrik Andersen.

Henrik Andersen var i sin tid med til at starte SuperBest – forløberen for MENY – og har gennem hele sit købmandsliv haft familien tæt på forretningen. Både hustru og børn har været en naturlig del af butikkens hverdag, og selvom han nu træder tilbage som købmand, bliver han ikke helt væk.

”Jeg glæder mig til at kunne fortsætte relationen til butikken – bare i en ny rolle som kunde,” siger han.

En lang detailkarriere fortsætter

For Brian Rosenstand er overtagelsen af MENY Taastrup både en tilbagevenden til rollen som selvstændig købmand og starten på et nyt kapitel. Han kommer med mere end 20 års erfaring fra den selvstændige købmandssektor og har tidligere været købmand i både MENY Toften og MENY Vigerslev. Derudover har han haft ledende roller i MENY-kæden og været medlem af bestyrelsen i DSK.

Brian glæder sig til at overtage butikken, og i den første tid vil fokus være på at lære butik, medarbejdere og kunder godt at kende, før eventuelle ændringer sættes i gang. På sigt ser Brian mulighed for at videreudvikle butikken dér, hvor potentialet er størst – blandt andet gennem et styrket og tilpasset sortiment samt flere kundeorienterede tiltag.

Blandt ambitionerne er også at skabe endnu flere gode oplevelser i butikken, fx gennem smagninger og aktiviteter, ligesom børnefamilier er en vigtig målgruppe. Her er målet, at endnu flere vælger MENY Taastrup i hverdagen – blandt andet gennem oplevelser, et relevant sortiment og fokus på de gode hverdagspriser, som MENY også er kendt for.

”Det er med stor stolthed og glæde, at jeg overtager MENY Taastrup. Jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament, som Henrik har skabt, og til gradvist at sætte mit eget præg på butikken i tæt samspil med medarbejdere og kunder,” siger Brian Rosenstand.

I MENY-kæden markerer generationsskiftet både afslutningen på et langt købmandsliv og begyndelsen på et nyt.

”Henrik Andersen har været en stærk figur i MENY-kæden, og vi glæder os til et fremtidigt stærkt samarbejde med Brian Rosenstand, som også har god erfaring som selvstændig købmand. Som kæde står vi et godt sted, og jeg er helt sikker på, at Brian vil drive MENY Taastrup videre til glæde for områdets mange lokale kunder,” siger Kennet Berlin, salgs- og driftsdirektør i MENY.

MENY-kæden består af 117 butikker fordelt over hele landet. MENY-kæden blev i januar kåret som Årets Supermarked for tredje år i træk af B.T’s læsere.

Købmandsfond baner vejen for generationsskiftet

Det er købmandsfonden KFI, der har stået bag gennemførelsen af generationsskiftet i samarbejde med MENY-kæden. Fonden ejer ejendommen, der huser MENY-butikken i Taastrup, og har mange års erfaring med at sikre trygge og veltilrettelagte overdragelser mellem købmænd.

”Vi har arbejdet på overdragelsen i længere tid i tæt dialog med Henrik, og det har været vigtigt for os at finde den rette kandidat til at føre butikken videre. Brian har både erfaringen og forståelsen for den selvstændige købmandsrolle, og vi ser meget frem til samarbejdet,” siger Peter Lange, driftsdirektør i KFI.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Henriks Andersen og Brian Rosenstand
Henrik Andersen overdrager butikken i Taastrup til Brian Rosenstand
Download
Henrik Andersen takker af efter 11 år som selvstændig købmand i MENY Taastrup.
Henrik Andersen takker af efter 11 år som selvstændig købmand i MENY Taastrup.
Download
Brian Rosenstand bliver ny selvstændig købmand i MENY Taastrup.
Brian Rosenstand bliver ny selvstændig købmand i MENY Taastrup.
Download

Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond

KFI Erhvervsdrivende Fond har eksisteret siden 1955 og arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark. Det gør de ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. KFI står i dag højt på listen over de mest bevilgende erhvervsdrivende fonde i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye