Købmandsskifte i Meny på Jægersborg Allé 44
16.2.2026 17:00:00 CET | KFI Erhvervsdrivende Fond | Pressemeddelelse
Alle brikker er nu faldet på plads, kontrakten er underskrevet og generationsskiftet står klar til gennemførelse. Den 18. marts overlader mangeårig købmand Henrik Aagaard i MENY på Jægersborg Allé 44 nøglerne til Calle Iversen der bliver ny selvstændig købmand i butikken.

Efter mange succesrige år som købmand i MENY Jægersborg Allé 44 har Henrik Aagaard besluttet at overdrage ejerskabet af butikken til en ny købmand. Han efterlader en veldrevet og populær lokal butik, og Købmandsfonden KFI anerkender hans meget flotte indsats og engagement gennem årene.
Den nye købmand, Calle Iversen, kommer fra MENY Nærum, hvor han i en årrække har været købmand med delvist ejerskab af butikken. Med overtagelsen på Jægersborg Allé bliver han nu 100 procent selvstændig købmand – en drøm, han længe har ønsket at realisere.
”Det har altid været min drøm at blive 100 procent selvstændig købmand,” siger Calle Iversen.
”Det er med både stolthed og ydmyghed, at jeg nu får lov til at stå i spidsen for en butik, der betyder så meget for så mange. Henrik har været en lokal helt og har skabt noget helt særligt – og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at leve op til det og fortsætte den gode udvikling.”
Købmandsfond baner vejen
Det er købmandsfonden KFI, der står bag gennemførelsen af generationsskiftet. KFI har flere års erfaring i at hjælpe købmænd med at få overdragelsen til at foregå trygt og hensigtsmæssigt for alle parter.
”Vi har haft en god dialog om generationsskiftet med Henrik Aagaard, som nu træder ud af butikken. Det er en veldrevet og stærkt forankret lokal butik, og derfor har det været vigtigt at finde den helt rette person til at føre den videre. Calle har erfaringen og energien til at løfte opgaven, og vi ser meget frem til samarbejdet,” siger Peter Lange, driftsdirektør i KFI.
Købmandsfonden ejer ejendommen, der huser MENY-butikken, og har i forbindelse med overdragelsen købt inventar og goodwill. Modellen betyder, at Calle kan lease sig ind i butikken på økonomisk solide og trygge vilkår – en løsning, der gør det muligt for købmænd at tage springet til selvstændighed, selv når investeringen er betydelig.
”KFI har været en stor støtte i processen, og de har bestemt en aktie i, at jeg nu kan overtage butikken og føle mig tryg i rollen som ny selvstændig købmand,” siger Calle.
Generationsskiftet træder officielt i kraft den 18. marts, og KFI ser frem til at følge butikkens fortsatte udvikling under den nye købmand.
Nøgleord
Kontakter
Peter LangeDriftsdirektør (COO)
Tlf:+45 41 99 33 32Billeder

Fakta om KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond har eksisteret siden 1955 og arbejder for at styrke de selvstændige købmænds position i Danmark. Det gør de ved at stille lejemål, finansielle ydelser og uddelinger til rådighed for købmændene. KFI står i dag højt på listen over de mest bevilgende erhvervsdrivende fonde i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KFI Erhvervsdrivende Fond
KFI Erhvervsdrivende Fond leverer historisk stærke resultater i 202513.5.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Købmandsfonden KFI har offentliggjort sit årsregnskab for 2025. Regnskabet, som er meget tilfredsstillende, afspejler et år med høj aktivitet og et konsekvent fokus på at styrke rammerne for de selvstændige købmænd – gennem udlejning af ejendomme, finansiering og målrettede uddelinger.
Ny købmand i MENY Taastrup16.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et planlagt generationsskifte markerer et nyt kapitel i MENY Taastrup, når Henrik Andersen takker af, og Brian Rosenstand overtager som ny købmand pr. 1. juni 2026.
Fondsdirektør hædret for innovativt barselstiltag til den selvstændige købmandsbranche14.4.2026 19:14:13 CEST | Pressemeddelelse
Adm. direktør i købmandsfonden KFI, Terje List, får prisen som Årets CEO ved Danish Diversity Awards for at gå forrest i arbejdet for mere ligestilling og diversitet i købmandsbranchen. En branche, der i mange år har været præget af få kvinder i ledende roller.
Jægersborg Allé får grønt løft6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jægersborg Allé får snart et markant grønnere udtryk, når nyt byrum, grønne facader og en varieret beplantning af træer, buske og blomstrende stauder bliver etableret. Målet er at skabe mere liv, bedre opholdsmuligheder og et grønt åndehul for både beboere og besøgende.
70-års jubilæum og historisk stor betydning15.1.2026 08:17:31 CET | Pressemeddelelse
Købmandsfonden KFI uddelte i 2025 i alt 268 mio. kr. fordelt på 2.217 uddelinger. Dermed blev 2025 endnu et rekordår for fondens uddelingsniveau. Året var desuden præget af markeringen af KFI’s 70-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum